31. januar 2007

Moderne hingstelinier

Hver generation har sine liniedannere, og der kommer hele tiden nye forgreninger på hingstelinierne. Nogle af disse grene dør efterhånden ud (men har stadig stor betydning via hopper) og andre grene viser sig at levere nye liniedannere. Blandt de amerikanske avlshingste født i perioden 1980-2000 vil jeg karakterisere følgende som den generations liniedannere:
  • Valley Victory f.1986
  • Pine Chip f.1990
  • Supergill f.1985
  • American Winner f.1990
  • SJ's Photo f.1990
  • Garland Lobell f.1981

Når vi ikke bruger de moderne hingstelinier så meget i avlsanalyser og avlsteori, så skyldes det, at vi nok råder over hingste fra disse linier, men næsten ingen hopper. Derfor er man i praksis nødt til at gå mindst en generation længere tilbage for at få mulighed for at sammenligne blodlinierne fra hingst og hoppe.

De tidligere generationers liniedannere er anført i "Hingsteanalyter" fra 13. januar 2007, og der er figurer med de omtalte hingstelinier i "Hingstelinier" fra samme dato.

Ingen kommentarer: