Efter mandagens medlemsmøde I Det Danske Travselskab reflekterer Morten Thanning Vendelø over mødets forløb.

https://travservice.dk/talerstolen-altid-ballade-eller-kunne-det-vaere-undgaaet/

Efter mandagens medlemsmødet i DTS har forskellige personer i diverse medier præsenteret forskellige versioner af mødets forløb og indhold.

Nogle af disse personer deltog i mødet, og andre gjorde ikke, hvilket gør beretningerne fra sidstnævnte noget tvivlsomme.

Jeg deltog selv i mødet, og vil kort gengive, hvordan jeg oplevede det. Jeg vil også give et bud på, hvorfor medlemsmødet løb af sporet, samt forklare hvordan man kunne have forhindret at det skete.

Jeg ankom til mødet lidt i kl. 18.00, og oplevede en god stemning blandt de fremmødte, mit bud er, at 30-35 medlemmer var mødt frem.

Der bredte sig dog nogen undren i forsamlingen, da det stod klart, at tre ud af fem bestyrelsesmedlemmer var fraværende, herunder formanden og næstformanden.

Mødet startede med en præsentation af Christian Sørensen, direktøren i DTS, der forklarede om de initiativer, som er blevet igangsat for at forbedre både forholdene for de aktive i sporten, og økonomien i DTS.

Det var interessant at få indsigt i hvordan skiftet til billetsalg via Internettet bidrog med en stor forøgelse af entreindtægterne i Derby-weekenden, hvordan skiftet til udelukkende at bruge Internet-baseret markedsføring har forbedret mulighederne for at nå ud til et større og mere varieret publikum, og hvordan man i arbejdet med at forbedre forholdene på Skovbo anstrenger sig for at lytte til de aktives ønsker.

Alt i alt var der tale om en opløftende præsentation, der viste, at DTS har en direktør, som formår at stikke fingeren i jorden, og som kan udvikle forretningsdelen af DTS. Christian Sørensens præsentation høstede da også applaus fra mødedeltagerne.

Efter Christian Sørensens præsentation spurgte nogle af de fremmødte medlemmer til arbejdet med ”Den Lille Model” for udvikling af Lunden, som bestyrelsen har bemyndigelse til at arbejde med.

Her måtte direktøren melde pas, da han ikke er involveret i det arbejde.

Spørgsmålet gik derfor videre til de to tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer, Pål Tung og Theodor Nielsen, der heller ikke vidste noget. De bad derfor Jørgen Sthelis om, at forklare forsamlingen, hvor langt man er nået i arbejdsgruppen.

 Jørgen Sthelis trådte vande, og kunne ikke bidrage med meget, fordi han ikke havde set de skitser, som han og Kaj Holm mente det var aftalt, at bestyrelsesformanden skulle sikre var færdige inden mødet.

Ingen blev altså meget klogere, men flere begyndte at lufte deres frustrationer over, at de ikke fik noget at vide om arbejdet med ”Den Lille Model”.

Efter kort tid begyndte mødedeltagerne at diskutere, hvorfor bestyrelsesformanden ikke havde briefet Pål Tung og Theodor Nielsen.

De forekom begge frustrerede over ikke at modtaget en opdatering fra formanden. En mødedeltager spurgte undrende om det er normalt, at man i en bestyrelse ikke holder hinanden orienteret om fremdriften store projekter.

Derefter begyndte flere i forsamlingen at tale om, at der måtte være et dårligt samarbejdsklima i bestyrelsen.

 Samarbejdsklimaet i en bestyrelse er jo ultimativt bestyrelsesformandens ansvar, og derfor gik der ikke lang tid før nogen, jeg husker ikke hvem, begyndte at tale om, at hvis det står så galt til, så bør der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling.

Mange har allerede delt deres tanker om mandagens medlemsmøde.

Men det som bør give anledning til bekymring er: Hvorfor opstod der uro på medlemsmødet, mindre end 3 måneder efter bestyrelsen på en ekstraordinær generalforsamling overlevede et mistillidsvotum?

Efter min opfattelse kunne man nemlig med ret enkle tiltag have forhindret uroens opståen.

Bestyrelsesformanden forklarede i sin tirsdagsinformation til medlemmerne, at man ikke kunne give medlemmer en opdatering om fremdriften i arbejdet med ”Den Lille Model”, fordi der fortsat er visse uenigheder i arbejdsgruppen.

 Intet kunne være mere forkert.

Medlemsmødet er jo netop til for, at medlemmerne kan møde selskabets ledelse og debattere emner som anses for at have betydning for selskabets fremtid.

Bestyrelsesformanden kunne meget nemt have forberedt en præsentation af de ideer der arbejdes med, samt have sagt: ”Kære venner, vi er endnu ikke blevet enige i arbejdsgruppen, men indtil videre har vi foretaget os disse ting, vi er uenige om følgende, og hvad synes I i øvrigt om det forslag, der arbejdes på?”.

Endelig kunne han have briefet Pål Tung og Theodor Nielsen, som i hans fravær kunne have stået for præsentationen. Herved kunne man have givet medlemmerne den opdatering som mange kom efter, man kunne have modtaget feedback fra medlemmerne, og uroen kunne med stor sandsynlighed være undgået.

Alt dette skete ikke, i stedet havde bestyrelsesformanden valgt lukkethedens strategi, og han lod på helt uhørt vis to menige bestyrelsesmedlemmer i stikken på mødet.

Efterfølgende bidrog bestyrelsesformanden i sin tirsdagsopdatering til medlemmerne ikke med en nedtrapning af uroen. I stedet trak han blankt og begyndte at skyde vildt omkring sig med beskyldninger mod en række unavngivne personer, som han mener endnu engang har udsat ham for personangreb. Desuden valgte han de brændte broers strategi, idet han smed Kaj Holm og Jørgen Sthelis ud af arbejdsgruppen, fordi de på mødet havde luftet deres frustrationer over den måde som gruppens arbejde ledes på.

Med ovenstående in mente kan der ikke herske tvivl om, at bestyrelsesformanden har et medansvar for, at der igen opstod uro i DTS, samt for at mistilliden fik ny næring. Såfremt man ønsker, at DTS som organisation skal have en mulighed for at komme videre, er det derfor vigtigt, at bestyrelsesformanden vedkender sig dette medansvar, holder op med at fremstille sig selv som en forfulgt uskyldighed, samt anerkender, at hans ageren er med til at vedligeholde den mistillid vi slås med i DTS.

Efter mandagens medlemsmøde bør det også stå klart for enhver, at uroen og mistilliden ligger og ulmer lige under overfladen i DTS. Vi bør også være bevidste om, at selvom et mistillidsvotum kan stemmes ned, så kan mistillid ikke stemmes væk. Mistillid har nemlig den kedelige karakter, at den hænger ved, når først den er begyndt at nage.

Jeg er derfor overbevist om, at problemerne i DTS ikke bliver løst, med mindre, vi erkender, at mistilliden fortsat findes i organisationen, og ser i øjnene, at de ubearbejdede tillidsproblemer er en væsentlig kilde til mange af de problemer vi kæmper med i DTS.

Af Morten Thanning Vendelø,
medlem af Det Danske Travselskab

Mail fra Michael Juul til medlemmerne af DTS

 Fra: "Lunden - Charlottenlund Travbane" <info@travbanen.dk>

Til: "Aage Hansen" <aah@mail.dk>
Sendt: tirsdag, 30. november 2021 10:46:23
Emne: Information til medlemmerne af DTS

Charlottenlund, den 30. november 2021 Kære medlem af DTS,   Mandag aften blev der afholdt det årlige medlemsmøde. Jeg var forhindret i at deltage på grund af sygdom.   Det gav desværre en række medlemmer mulighed for til at sprede usandheder om processen omkring arbejdet med lokalplanen og mig personligt. Blandt andet fra de to medlemmer Jørgen Sthelis og Kaj Holm som begge har været inviteret med ind i arbejdet, men også fra andre gamle kendinge.   Jeg vil ikke kommenterer deres mange personlige angreb men i stedet give en kort og faktuel status på arbejdet med lokalplanen.   Efter seneste generalforsamling tog jeg og et flertal i bestyrelsen bestik af den situation som medlemmerne havde givet udtryk for. Man ønskede at blive i Charlottenlund.   Det fik mig til at nedsætte et mindre udvalg bestående af Jørgen Sthelis som repræsentant for den anden fløj samt Kaj Holm og John Kirketerp som begge er ejendomsudvikler. Dette udvalg var nedsat med opbakning fra et flertal i bestyrelsen.   Udvalget har mødtes 3 gange, sidste gang den 4. november hvor udvalget samt hele bestyrelsen var oppe og se Royal Stage i Hillerød på opfordring fra Jørgen Sthelis. Efter rundvisningen drøftede vi også lokalplanen og var i min optik 90% enig.   Da Jørgen Sthelis forsat havde punkter som han ikke var enig i, kunne en skitse ikke fremlægges på medlemsmødet.   Men da Jørgen Sthelis og Kaj Holm nu beklageligvis har valgt at forlade samarbejdet og i stedet foreslår en ekstraordinær generalforsamling tillader jeg mig at fremlægge den nuværende skitse. Den kan ses her. Der er endnu ikke sat økonomi på, men min umiddelbare fornemmelse er at såfremt Gentofte Kommune ser positivt på planen at der vil være penge nok til reelle præmieforhøjelser samt investering i Skovbo som Lundens primær træningsanlæg.   At et flertal i bestyrelsen har besluttet sig for at arbejde med en plan med udgangspunkt i at blive i Charlottenlund betyder nemlig at vi sideløbende allerede i dag kan påbegynde udviklingen af en langsigtet plan for Skovbo. Jeg håber og forventer at vi er klar til at investerer i Skovbo, således vi kan tilbyde nye trænere et attraktiv opstaldningssted.   Den nye model på Lunden indebærer opførsel af en ny superlækker multifunktionel tribune som økonomisk skal hvile på boliger. Et flertal i bestyrelsen ser nemlig boliger som den eneste vej til et godt, stabilt og løbende afkast.   Det er denne model som bestyrelsen arbejder videre med og jeg håber at vi på den ordinære generalforsamling i marts kan få et mandat af medlemmerne til at bede Gentofte Kommune om en ny lokalplan som understøtter denne model.   Der er brug for samarbejde på Lunden og jeg vil gerne advarer i mod at vi forsætter med at ødelægge det for os selv. Medlemsmødet i går har i hvert fald ikke skabt flere nye hesteejere eller sponsorer og jeg frygter også at den øvrige sport i resten af Danmark på et tidspunkt får nok af Det Danske Travselskab med de alvorlige konsekvenser det vil have for os.   Er der spørgsmål, kommentar eller ideer til oplægget er I meget velkommen til at kontakte mig på michaeljuulnielsen@outlook.dk. Med venlig hilsen   Michael Juul Nielsen Bestyrelsesformand, Det Danske Travselskab

Lunden - Skitseprojekt af 29.11.2021

På Lundens medlemsmøde den 29. november 2021 blev der ikke fremlagt noget resultat af det udvalgsarbejde, der siden den ekstraordinære generalforsamling er foregået med henblik på at udvikle området, så der kunne skabes en økonomisk platform for fremtidssikret afholdelse af væddeløb i Lunden. Dagen efter har formanden, Michael Juul, imidlertid publiceret et skitseprojekt, der kan ses her:

https://www.danskhv.dk/media/7527221/20211129-A3-Udviklingsplan-Charlottenlund-Volumenstudie.pdf

 

Kommunen vil fastholde, at 25% af alt boligbyggeri skal være

almennyttigt.

Boligareal i projekt ialt 19.800 m2. 25% heraf = 4.950 m2

1. Punkthuse, 3 etager + Penthouse ca 6.800 m2

2. Etageboliger, 0-3 etage - 5800 m2, 4. etage - ca. 700 m2

3. Boliger ved tribune, op til 4 etager - ca. 6.500 m2

4. Erhverv, 2-3 etager - ca. 3.000 m2

5. Tribune og faciliteter, 3 etager - ca. 7.400m2 (heraf 2.600 m2

 åbent dæk)

6. Eksisterende staldbygninger - ca. 4.200 m2

7. Parkering Terræn, ca. 350 pladser - ca. 8.900 m2

8. Parkering Kælder, ca. 130 pladser - ca. 3.700 m2

Bjerke - eksempel eller skrækscenarie?

Er dette Bjerke i fremtiden?

"Den Lille Model" for Charlottenlund Travbane er i tidligere undersøgelser blevet forkastet, fordi den ikke ville give tilstrækkeligt afkast. Nu foreligger der nye budgetter for totalentreprise og investeringscase, som lover et startafkast på 7,02 % svarende til et årligt overskud på projektet på ca. 15 mio. kroner.

Hvis dette afkast er beregnet for optimistisk, kunne byggeri som påtænkes på Bjerke være en mulighed for at få et væsentligt større afkast på det givne areal. Det er dog næppe sandsynligt, at Gentofte kommune vil tillade sådanne punkthuse i et villakvarter, og det ville da også være forfærdelig grimt. Derfor er Bjerke-modellen både et eksempel på en god økonomisk løsning og et skrækscenarie æstetisk og byplanmæssigt. 

Efter min mening er man i færd med at ødelægge Bjerke Travbane. I en stor reportage i Aftenposten refereret af Trav365 kom det frem, at Bjerke travbane skal tones ned. – Travbanen er for dominerende. Den gør området ganske utilgængeligt, præget af barrierer og få passager! Derfor vil de båndlægge inderkredsen og fjerne træningsbanen, staldene og foldene sydvest for banen til fordel for et bilfrit område med park, gangstier og torv.

Bjerke som den ser ud i dag

Bjerke Travbane

Bjerke Travbane

Den Lille Model - Charlottenlund Travbane

Bestyrelsen for DTS har forud for den forestående ekstraordinære generalforsamling udarbejdet et mindre projekt, der ligesom Åby-modellen understøtter generalforsamlingens beslutning om at bevare Lunden i Charlottenlund.

Ideen bag Den Lille Model bygger på at frigøre arealet nord for staldindkørslen og selv udvikle og bygge boliger, som Lunden vil kunne eje og leje ud i al fremtid.

Det forventes i Den Lille Model at kunne bygge 11.000 boligkvadratmeter og at disse vil kunne indbringe årligt 23,4 mio. kroner i nettohusleje. Regnes med årlige finansieringsomkostninger i størrelsesorden 8,4 mio. kroner vil det betyde et årligt overskud på projektet på ca. 15 mio. kroner uden værditilvæksten.

Bestyrelsen eksklusiv Theodor Nielsen stiller forslag om at ophæve generalforsamlingens beslutning af 16. juni 2021 om, at bestyrelsen bemyndiges til at arbejde for den såkaldte Åby-model .....
.....og bestyrelsen bemyndiges til at arbejde for udviklingen af en ny lokalplan med udgangspunkt i, at travbanen forbliver i Charlottenlund.

Den Lille Model ser umiddelbart sympatisk ud, hvis det vedhæftede budget holder vand, men ordlyden i forslaget ligner en fælde. At arbejde for udviklingen af en lokalplan med UDGANGSPUNKT i, at travbanen forbliver i Charlottenlund forhindrer ikke bestyrelsen i på et senere tidspunkt at slå ud med armene og sige, at det desværre alligevel ikke kan lade sig gøre, hvorefter man igen foreslår at sælge Charlottenlund Travbane.

Formanden og flertallet i bestyrelsen har ikke lagt skjul på, at de foretrækker at sælge Lunden og bygge et helt nyt anlæg andetsteds. Det er en ærlig sag, som jeg respekterer, men det gør, at bestyrelsens troværdighed som bannerførere for at forblive i Charlottenlund er tvivlsom. Derfor støtter jeg forslaget om, at generalforsamlingen udtrykker mistillid til bestyrelsen, hvorefter en ny bestyrelse vælges. 

Der er otte kvalificerede kandidater til den nye bestyrelse: Morten Thanning Vendelø, Theodor Nielsen, Henrik Engberg Johannsen, Thomas Christensen, Jørgen Iversen, Kaj Holm, Elsebeth Stausholm og Anders Lou Hendriksen.

Min gode ven Lars Raahauge, som har lagt et stort arbejde i arbejdsgrupperne vedrørende de forskellige modeller, der er blevet undersøgt, er kørt helt træt i det kaos, der opstod  med Michael Juul's kovending m.v., som det fremgår af en mail fra ham, som jeg har fået lov til at citere: 

 "Jeg ved godt at jeg burde drøne til København og være med, men jeg orker ikke bruge al den tid på at høre på alt det pladder i flere timer. Jeg har spildt enormt meget tid i diverse arbejdsgrupper hvor jeg har følt mig totalt til grin efterfølgende på grund af Michaels dobbeltspil. Så jeg beklager, Aage, efter alle vore gode meningsudvekslinger om alt dette, at måtte springe over hvor gærdet er lavest og blive væk. Formoder at du som trofast DTS-medlem dukker op, og jeg ønsker jer alt mulig held og lykke, men på denne baggrund må det blive et sortie med fuld musik for Michael og co."

Totalentreprise budget - Den Lille Model

Samlet investeringscase - Den Lille Model

Samarbetsavtal Sverige och Danmark

Siden 2018 har der været en samarbejdsaftale mellem Sverige og Danmark. Den aftale er nu taget op til revision, og hvis det nye forslag bliver vedtaget af Svensk Travsport, kan Dansk Hestevæddeløb blive et associeret medlem af Svensk Travsport. 

Forslaget til det dansk/svenske samarbejde 

I aftalen får Derby25 en 5-årige eneret til at stå for totalisatorspillet på de syv danske travbaner.

Efter 2024 ændres de faste årlige tilskud til at udgøre 3.3% af omkostningerne for den totale svenske travsport.

Svensk Travsports Förtroenderåd sagde på weekendens møde ja til at der måtte arbejdes videre med samarbejdsaftalen. Det indebærer bl.a. at dansk travsport på næste års generalforsamling foreslås som associeret medlem af Svensk Travsport.

Hvad er op og ned i sagen om Åby-modellen?

 

Efter Michael Juuls udtalelser i en Podcast på Travservice er der behov for at få rede på fakta i sagen om Lundens fremtid. 

Derfor er det godt, at Morten Thanning Vendelø har taget sig tid til at udarbejde denne gennemarbejdede respons, som sætter tingene på plads:

https://travservice.dk/talerstolen-hvad-er-op-og-ned-i-sagen-om-aaby-modellen/

Med baggrund i den Podcast,  som travservice bragte med Michael Juul søndag omkring situationen på Charlottenlund Travbane, anfægter Morten Thanning Vendelø, der er medlem af den gruppe, der er nedsat for at arbejde videre med Åbymodellen, de udtalelser Michael Juul kommer med i Podcasten.

I søndagens podcast på Travservice kommer Michael Juul Nielsen (MJN), formand for DTS, med en række overraskende og bemærkelsesværdige udtalelser om Generalforsamlingen d. 16. juni, og Åby-modellen.

Cirka 23 minutter ind i podcasten forklarer MJN, at han ikke længere kan være loyal overfor Generalforsamlingens beslutning om, at DTS skal arbejde videre med Åby-modellen. Han begrunder dette således: ”der ser jeg jo, … dem der vil rejse en ekstraordinær generalforsamling, som en broget flok.

Nogle er meget begejstrede for Åby-modellen, men for en lige så stor gruppe af dem …, der handler det om personlige motiver, at de har et horn i siden på mig, de har et horn i siden på andre bestyrelsesmedlemmer, og de ønsker at få dem skiftet ud. Så jeg vil sige, den hersens ekstraordinære generalforsamling, der er under opsejling, den må vi tage med oprejst pande, men det betyder også bare, og det er nok den vigtigste ting her, … at den loyalitetsforpligtigelse som de fire resterende bestyrelsesmedlemmer har følt igennem hele det her projekt, at den loyalitetsforpligtigelse …, den er ved at være forduftet som dug for solen. For vi var meget enige om i bestyrelsen, at vi skulle fremlægge som medlemmerne ønskede to mulige scenarier, men vi kunne også konstatere, at der blev lavet rævekager og der blev holdt oplysninger tilbage, vi blev holdt ud i en strakt arm, vi blev ikke involveret, der blev i det hele taget en lukkethed omkring selve Åby-projektet, som gør, at jeg i hvert fald er nået dertil, hvor jeg siger, nej nu er jeg simpelthen nød til at tage bladet fra munden”.

I citatet har jeg med kursiv angivet MJN’s to begrundelser for ikke længere at ville være loyal overfor Generalforsamlingens beslutning om Åby-modellen.

Lad os starte med den første begrundelse, som kort lyder; vi ved, at der er en ekstraordinær generalforsamling under opsejling, og derfor er bestyrelsens loyalitet overfor Åby-modellen forsvundet. Men sådan kan man ikke stille tingene op. Generalforsamlingen den øverste myndighed i DTS, og samtlige medlemmer af DTS, inklusiv medlemmerne af bestyrelsen, er underlagt generalforsamlingens beslutninger. Hvis man som bestyrelsesmedlem ikke vil være loyal overfor en beslutning truffet af generalforsamlingen, ovenikøbet én der er truffet med et stort flertal, så tager sig gode tøj og går, altså nedlægger sit bestyrelsesmandat. Det gør bestyrelsesmedlemmer i alle andre organisationer, og det bør de også gøre i DTS.

Den anden begrundelse for MJN’s nyfundne illoyalitet overfor generalforsamlingsbeslutningen om Åby-modellen er, at der er lavet rævekager, holdt oplysninger tilbage, og at resten af bestyrelsen ikke blev involveret i Åby-projektet.

I mine øjne er der tale om nogle ret heftige beskyldninger, og det ser ud som om de er rettet mod Henrik Engberg Johannsen, tidligere bestyrelsesmedlem i DTS.

I podcasten konkretiserer MJN beskyldningerne således: ”Så skal man bygge 6000 m2 kontorer, og der er jeg bare nødt til at sige, at det er jo en af de ting, hvor jeg er personligt er rigtigt, rigtigt skuffet, og en lille smule vred over, at være blevet ført bag lyset. Fordi det vi er blevet præsenteret for, bestyrelsen er blevet præsenteret for, og medlemmerne er blevet præsenteret for, hele vejen igennem. Det var, at der kunne bygges 6000 m2 kontorer, men her efterfølgende, når vi beder om at få materialet fra de forskellige rådgivere der har været, C. G. Jensen [entreprenørvirksomhed], beder om at få sendt det frem efter at Henrik Engberg har forladt bestyrelsen. Så kommer der et tilbud fra C. G. Jensen, hvor C. G. Jensen skriver, og jeg citerer, … ’det er tvivlsomt om der kan etableres 6000 m2 erhverv, da eksisterende rum i to niveauer af dobbelthøjde, læs to etager, da de eksisterende tribunetrapper ikke kan fjernes og erstattes af plan dækkonstruktioner uden at ændre bygningens hovedstabilitet, vores umiddelbar vurdering er et maksareal på 4400-4500 m2’. Og det vil jeg bare sige, at det er jo sådan nogle ting som gør at hele business-casen falder fra hinanden. Det er den ene ting, det er antallet af m2. Der er til rådighed, kontor m2, der er til rådighed. Når du så kigger på kontor m2, så er den næste variabel, som skal indgå i den her business-case, det er lejeprisen på kontor m2. Der havde vi Colliers, Danmarks største erhvervsmægler, der sidder på 35% af erhvervsmarkedet i Danmark, ude og vurderer. De afleverede en gedigen rapport på 40-50 sider, hvor de havde analyseret det igennem, og de kommer frem til, med sammenligningslejemål fra Gentofte og ude fra området, at det kan lejes ud for kr. 1400 per m2. De kr. 1400,- per m2 er så ikke nok til at få den her business-case til at hænge sammen. Så hvad gør man så. Ja, så går man ned og tager en anden mægler, nede på hjørnet, en eller anden EDC-boligmægler, som så finder ud af, at det kan sagtens lejes ud for kr. 1800,- til kr. 2000,- per m2. Der er jeg så bare nødt til at sige kr. 1800,- til kr. 2000,- per m2, nede i Tuborg Havn, der er det lejeniveauerne. Tror vi på, at en beliggenhed i Charlottenlund vil kunne indbringe det sammen som i Tuborg Havn?” (31:42-34:07 i podcasten).

Den slags udsagn kan virke overbevisende, men det er jo altid godt med et fakta-check.

Jeg er medlem af den arbejdsgruppe, der skal kvalificere og videreudvikle Åby-modellen, og derfor brugte jeg søndag eftermiddag og aften på at gennemlæse det materiale som er blevet fremsent til arbejdsgruppen af MJN.

I den forbindelse lavede jeg et fakta-check af de to påstande som MJN fremsætter. Hvis vi først kigger på lejeprisen på kontor m2, så er det korrekt, at Henrik Engberg Johannsen indhentede en second opinion fra en lokal EDC-mægler, men der er tale om en second opinion fra en lokal erhvervsmægler, der tidligere har arbejdet 4 år hos Sadolin & Albæk [en stor dansk high-end erhvervsmægler, der for et par år siden fusionerede med Colliers]. Second opinion blev således udarbejdet af en erhvervsmægler, der vidste hvad han foretog sig. Erhvervsmæglernes second opinion viser i øvrigt, at de to nederste etager kan udlejes til en bruttoleje på mellem kr. 1600,- og kr. 1800,- per m2., mens de to øverste etager kan udlejes til en bruttoleje på mellem kr. 1900,- og kr. 2000,- per m2. Til sammenligning angiver second opinion erhvervsmægleren, at den faktiske bruttoleje i Tuborg Havn er på mellem kr. 2000,- og kr. 2300,- per m2., men han forklarer også, at parkeringsmulighederne i Tuborg Havn er markant dårligere end de vil være ved DTS erhvervslejemål i Charlottenlund. Jeg kan i øvrigt se, at dokumentet med erhvervsmægleren second opinion af Henrik Engberg Johannsen blev fremsendt d. 26. april 2021 til DTS bestyrelsen, samt at second opinion blev indhentet efter aftale i bestyrelsen. Der er altså intet, der tyder på, at Henrik Engberg Johannsen har skjult oplysninger for de øvrige medlemmer af bestyrelsen, eller har misinformeret dem.

Så er der de 6000 m2 kontorer til udlejning.

MJN hævder, at han er blevet ført bag lyset af Henrik Engberg Johannsen, men glemmer at fortælle, at han (MJN) har spurgt til arealudnyttelsen i en mail afsendt d. 23. juli til projektudviklingsdirektøren i Evia, der sammen med Mangor & Nagel har hjulpet med udarbejdelsen af Åby-modellen.

 I sit svar vedlægger projektdirektøren en arealopgørelse fra Mangor & Nagels skitseprojekt, og forklarer, hvordan man opnår de 6000 m2 erhverv ved at fjerne og tilføje nye etagedæk, samt at han vurderer, at en kombination af de eksisterende betonsøjler- og bjælker, samt nye stålkonstruktioner vil kunne udgøre et nyt statisk system.

Endelig slutter han af med ”Nu har jeg ikke set overslaget fra CG Jensen – men jeg tror bare ikke de har regnet på de sidste 1500 m2. Da de ikke vidste hvad der skulle regnes med uden nye skitser fra ingeniøren.”

Det havde klædt MJN at præsentere disse nyligt indhentede oplysninger i podcasten, men det gjorde han ikke, hvorfor må stå hen i det uvisse.

Nu vil MJN så have, at bestyrelsen indkalder til en ekstraordinær generalforsamling, hvor den beder medlemmerne af DTS om et nyt mandat, som lægger Åby-modellen død, samt giver bestyrelsen mandat til at sælge den nordlige del af staldterrænet.

Essensen i hans begrundelse for ønsket om en ekstraordinær generalforsamling er, at ”der blev lavet rævekager og der blev holdt oplysninger tilbage, vi blev holdt ud i en strakt arm, vi blev ikke involveret, der blev i det hele taget en lukkethed omkring selve Åby-projektet”. Eller som han siger: ”… vi er jo simpelthen blevet kørt rundt i manegen. Det er jeg nødt til at sige.” (30:15-30:18 i podcasten). Den tager vi lige en gang til: ” …vi er jo simpelthen blevet kørt rundt i manegen”.

Men kan det virkelig passe, at et DTS bestyrelsesflertal, der i alle andre sammenhænge optræder determineret og handlekraftigt, blev kørt rundt i manegen af et femte bestyrelsesmedlem.

Jeg har svært ved at tro det, der må simpelthen være en anden forklaring, som jeg desværre kun kan gisne om, og det vil jeg afholde mig fra at gøre.

En ting står dog klart, og det er, at jeg ikke kan identificere indikationer på; a) rævekager, b) tilbageholdte oplysninger, c) en bestyrelsen der blev holdt ud i en strakt arm, og d) lukkethed omkring selve Åby-projektet.

Når MJN i podcasten forklarer, at han og flertallet i bestyrelsen er blevet overrasket over detaljer i Åby-forslaget, så må overraskelsen skyldes, at bestyrelsesflertallet ikke tidligere har brugt den nødvendige tid på at sætte sig ind i disse detaljer.

Her er det så man skal huske, at det altså er en bestyrelses, og især en bestyrelsesformands forbandede pligt, at sætte sig grundigt ind i, og sikre kvaliteten af det beslutningsgrundlag, der fremlægges på en generalforsamling. Hvis man ikke vil eller evner at påtage sig den opgave, så skal man ikke lade sig vælge til en bestyrelse.

Efter min opfattelse er der absolut ingen grund til at afholde en ekstraordinær generalforsamling angående variationer i modeller for hvordan DTS bliver i Charlottenlund.

Derimod er det langt vigtigere, at den nedsatte arbejdsgruppe nu får ro til at videreudvikle og kvalificere Åby-modellen.

Dette indebærer en præcisering af DTS forretningsmodel, hvilket skal ske i samarbejdes med DTS’ direktør, og en afdækning af interessenterne omkring DTS, og etablering af dialog med disse (heriblandt kommunen).

Arbejdsgruppen skal bl.a. se på, hvordan man kan beholde både pony- og travskolen i Charlottenlund, og kigge på hvordan Skovbo kan videreudvikles som træningsanlæg. Målsætninger for arbejdsgruppen bør være at komme tilbage til DTS medlemmer med en Åby-model, der er endnu bedre end den, der blev præsenteret på generalforsamlingen, og som samtidig er attraktiv for Gentofte Kommune.

med venlig hilsen

Morten Thanning Vendelø

Medlem af DTS

PS. I ovenstående tekst er nogle citater fra podcasten forkortet. Dette er gjort på en sådan måde, at citaterne ikke fremstår fordrejede, og er markeret med ”…” i teksten.

Michael Juul: Åby-modellen skal skrottes

Lundens formand, Michael Juul mener at et forsøg at få at gennemført Åby-modellen, der blev vedtaget på den ordinære generalforsamling i Det Danske Travselskab tidligere i år kan blive skæbnesvanger for Charlottenlund Travbanes fremtid.

https://travservice.dk/michael-juul-aaby-modellen-skal-skrottes/

Det materiale på Åby-modellen, der blev fremlagt på den ordinære generalforsamling, var ikke korrekt og økonomien i det holder ikke!

I et interview med travservice, der kan høres i sin fulde længde som Podcast, tager Michael Juul skarpt afstand fra Åby-modellen, og har også svært ved at forestille sig, at de medlemmer, der stemte for denne model, var klar over, at de dermed sagde ja til at sælge sjælen på Charlottenlund Travbane, nemlig staldterrænnet.

I  interviewet påpeger Michael Juul flere ting, der får Åby-modellen til at fremstå urealistisk – ja, Michael Juul siger ligefrem, at han, bestyrelsen og medlemmerne er ført bag lyset af den  gruppe, der stod for udarbejdelse af materialet for Åby-modellen.

På et kommende bestyrelsesmøde i Det Danske Travselskab, vil Michael Juul foreslå, at der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at få lagt Åby-modellen ned.

I stedet peger Michael Juul på et andet projekt, hvorefter travbanen fortsat vil kunne blive liggende i Charlottenlund – nemlig en udvikling af den øverste del af staldterrænnet.

Hør det åbenhjertige interview med Michael Juul som Podcast:
https://anchor.fm/karsten-bonsdorf/episodes/Michael-Juul-by-modellen-dur-ikke-e15k5c1

Lunden bliver i Lunden!

Generalforsamling i Det Danske Travselskab den 16. juni 2021

https://travservice.dk/lunden-bliver-i-lunden/

Efter næsten fire timer debat nåede man frem til en afstemning om Charlottenlund Travbanes fremtid på den ordinære generalforsamling tirsdag aften.

Der var tre forslag, som de 125 stemmeberettigede medlemmer skulle tage stilling – to af dem var løsninger, der betyder, at man udvikler Charlottenlund Travbane ved frasalg af et areal og søger at skaffe alternative indtægter, således travbanen, der er Nordens ældste, fortsat kan blive beliggende, for den gør.

Alle forslag er dog betinget af, at der kan opnås en lokalplan, der tilgodeser de planer, der er forudsætninger i de enkelte forslag.

Der var således ikke tale om at medlemmerne skulle stemme om et salg, men derimod om at bestyrelsen kunne få en tilkendegivelse af i hvilken retning man skal arbejde videre i.

Kaj Holm havde fremsat et forslag, hvorefter den øverste del af staldterrænet skulle sælges fra, Rest. Skjoldgaarden i opløbssvinget nedrives og der skulle i stedet etableres et supermarked.

Dette forslag faldt med stemmerne 72 mod – 46 ja og 4 blanke.

Travselskabets bestyrelse var på den ordinære generalforsamling i august måned i fjor, blevet pålagt at fremkomme med to forslag til dagens generalforsamling.

Det første af bestyrelsens forslag ville indebære et totalt frasalg af staldterrænnet og etablering af fortspændingsstalde m.m. i et trædæk, der laves foran på tilskuerpladserne ned mod banen. Den såkdalte Åby model

Det forslag fik stemmerne 75 for – 45 imod og 2 var blank

Dermed fakldt det andet forslag, som bestyrelsen havde udarbejdet, ville indebære en udflytning af travbanen til et nyt kombineret trænings og travbane projekt i Høje Tåstrup.

Charlottenlund Travbane bliver altså hvor den ligger.

Jägersro Hästcenter

Det nya Jägersro ska bli Europas ledande hästcenter skriver Skånska Travsällskapet om det anlæg, som forventes indviet i 2024 (ved Hugo Åbergs Memorial 2024). Planforslaget for området blev godkendt af Stadsbyggnadsnämnden den 22. oktober 2020 og sendt i høring. Detailplanerne skal foreligge i 2021.

Den nordvestlige del af området bliver et natur- og rekreationsområde for Malmøboerne med nye gang- og cykelveje og vanddamme. Travbanen bliver 1400 meter med et næsten 300 meter langt opløb. Inden for travbanen bliver der en 1200 meter opvarmningsbane og en 800 meter ponytravbane. Rundt om hele området kommer der en ride- og kørevej kombineret med en offentlig gangsti. 

Tæt op ad travbanen etableres en fleksibel hesteby med stalde og forskellige hestevirksomheder. Ved at skabe en nærhed til heste og de aktive skal de besøgende kunne "se bag kulisserne" og få en oplevelse udover det sædvanlige. 

– Vi vill skapa en myllrande hästby, tanken är lite mot en OS–by, med en gemensam gata. Men det är unikt att bygga för hästar, det ställer stora krav i många avseenden siger arkitekten Karolina Halldin fra Krook & Tjäder. 

– Vår tanke är besökarna ska kunna se bakom kulisserna, att miljön ska locka nya besökare vilket också kräver att det inte finns några ”baksidor”, berättar Halldin.

Et J med en krone er Jägersros logo, og netop kronen har givet inspiration til entréen til det nye Jägersro Hästcenter.

Charlottenlund eller Høje Taastrup?

Charlottenlund Travbane

I morgen skal medlemmerne i Det Danske Travselskab tage stilling til, om man skal bibeholde og udvikle Charlottenlund Travbane, eller om man skal flytte banen til Høje Taastrup.

Der er op til generalforsamlingen kommet flere indlæg, som medlemmerne bør læse og tage stilling til, inden de træffer deres valg.

Jeg er tilhænger af at bibeholde og udvikle Charlottenlund Travbane, fordi økonomien i Høje Taastrup-modellen er uden hold i den økonomiske virkelighed. Den foreslåede Åby-model vil derimod kunne generere fremtidige, faste indtægter til driften af travbanen samtidig med, at travbanens nuværende beliggenhed - et af de største aktiver dansk travsport råder over - kan bevares. 

Derfor er jeg enig med Theodor Nielsen, som jeg håber bliver indvalgt i bestyrelsen. Læs hans indlæg her:

Theodor Nielsen i Travservice den 8. juni 2021:

Næste uge skal vi, medlemmerne i Det Danske Travselskab, tage stilling til om bestyrelsen skal arbejde for at beholde Lunden i Charlottenlund, eller om der skal arbejdes for en afvikling af Lunden, og etablering af en ny bane i Taastrup.

Når jeg følger med i diverse meningstilkendegivelser på Facebook, podcasts med mere, så er det meget tydeligt at følelserne ligger til grund for passionerede holdninger, og alle taler om pengene. Men det er med pengene i travsporten som med vejret, alle taler om dem, men ingen gør noget ved det!

Beslutningen om hvor Lunden skal ligge må i sidste ende handle om hvor der kan skabes en sund forretning, dvs. en forretning der ultimativt er økonomisk uafhængig, og som kan skabe blivende indtægter (også de næste 100 år), således at vi kan bygge travsporten på en måde, hvor det er sportsligt, underholdningsmæssigt og økonomisk attraktivt at være involveret som aktiv, hesteejer, eller på anden vis. Det skal og bør være den langsigtede sunde forretning der ligger til grund for beslutningen.

Jeg er enig i at der skal ske noget snart, men der skal ikke ske noget før der ligger en meget gennemarbejdet plan. Af de fremlagte planer, kan jeg kun se at den ene af disse opfylder ovenstående kriterier.

Jeg er stærkt fortaler for at LUNDEN BLIVER I CHARLOTTENLUND.

Visionerne for Lundens fortsatte virke i Charlottenlund er i mine øjne et fantastisk projekt.

Lunden bliver i de historiske rammer, der er et nationalstadion værdigt. Lunden er beliggende midt i den mest velhavende del af Danmark, og dette har igennem mange årtier været i uudnyttet potentiale i forhold til at få nye folk ind i vores sport, og samtidig er det netop en af nøglekomponenterne til at gøre Lunden til en overskudsgivende forretning.

Lunden projektet indbefatter en solid forretningsplan, som jeg forventer vil blive fremlagt på generalforsamlingen, der vil sikre overskud på driften, og dette overskud kan bruges til at hæve præmierne med.

I korte træk er logikken, at Lunden qua sin attraktive placering skal kunne udnyttes til aktiviteter der giver et indtægtsgrundlag, der ikke er baseret på heste og trav.

Det er meget sund fornuft i forhold til et risikospredningsperspektiv når nu vi ved selvsyn konstaterer at trav i sig selv ikke er verdens bedste forretning under de nuværende forhold.

Lunden-modellen har den yderligere fordel at langt størstedelen af grunden ikke sælges.

Den del af grunden, som vi beholder, vil over tid blive mere værd, og vil ikke udelukke andre fremtidige tiltag såfremt det bliver nødvendigt.

Lunden planen er elegant, største delen af værdierne beholdes og er en god forretning.

Win win for alle (på nær dem der vil trække værdierne ud af grunden nu for egen vindings skyld).

Taastrup-modellen er i mine øjne det rene vanvid.

For at gøre det helt kort, så er det en model der tilgodeser sporten i dag ved at sælge det eneste aktiv som Det Danske Travselskab har af værdi, nemlig grunden, bruge 400 millioner kroner på en ny bane, og så holde fest for de resterende midler i kraft af forhøjede præmier.

Taastrup modellen har ikke skyggen af en bæredygtig forretningsmodel, og det er derfor en sikker og hurtig vej mod bunden.

Der er dog flere forhold i Taastrup modellen som skriger til himlen i rendyrket vanvid.

1) Et argument er at man vil skabe et hestecenter, et mini Grosbois forstås, med liv på banen hvor man kan komme og klappe sin hest. På den anden side vil man lave en 1400 meter bane fordi det er bedre TV og man ikke forventer at der kommer folk til trav.

Disse to forhold er modstridende, men jo heller ikke vigtigt, hvis man blot vil have præmierne forhøjet nu, have nogle fede år, og så lukke ned.

2) Man lader forstå at Lunden befinder sig på en brændende platform og at der skal handles nu, men samtidig vil man investere 400 millioner kroner uden at have en bæredygtig forretningsmodel. Det er ikke en plan der bør få mange stemmer.

3) Det er et argument, at hvis ikke præmierne forhøjes nu, så vil sporten dø, men ingen forholder sig til at de svenske baner der har forhøjede præmier i køreafstand fra Danmark, ikke allerede er løsningen på problemet. Jeg forventer at et modargument vil være for hård konkurrence, men konkurrencen skal nok komme.

4) Man lader vide man ikke har været i dialog med Gentofte Kommune, men samtidig er der mange ”kloge” mennesker der gør sig kloge på hvad kommunen vil være med til, og hvad de ikke vil være med til, hvilket ikke giver nogen mening såfremt det ikke er løgn, at man ikke har været i dialog med kommunen, eller at man fører en bevidst skræmmekampagne.

5) Taastrup modellen foreslår, at man vil sælge arealet i Charlottenlund, og derefter skal indtægten forrentes gennem placering af midler i boliger på det gamle areal. Altså, den logik kan jeg ikke følge. Pengene kommer jo netop fra et salg af det selvsamme areal, så hvordan forestiller man sig at investere i boliger på et areal man har solgt?

Som jeg analyserer Taastrup modellen, så er det det nuværende formandskabets hede drøm at administrere et projekt med mange penge, og hvor man kan fremstå som en Messias i forhold til dansk travsport.

Men det er Det Danske Travselskab der betaler prisen ved at sælge alt hvad vi har af værdi.

Jeg har ingen tillid til motivation for Taastrup modellen.

Jeg har ingen tillid til evnerne i formandskabet til at gennemføre et projekt af den størrelsesorden.

Jeg har ingen tillid til forretningsmodellen.

De mega-trends, som travet er oppe imod, tror jeg ikke vi kan vinde over.

Vi kan derimod skabe en sund forretning, hvor overskuddet kanaliseres ind i sporten, så vi bliver langt mere uafhængige af støtte udefra.

Jeg mener, at Lunden i Charlottenlund er den rigtige vej frem.

Lunden projektet er en god business case, og det er i modsætning til Taastrup-modellen ikke en alt-eller-intet plan.

Theodor Nielsen

Theodor Racing/Garbo

Suppleant til bestyrelsen i Det Danske Travselskab (til information, så har jeg ikke været inviteret til et eneste bestyrelsesmøde)

Kandidat til bestyrelsen i Det Danske Travselskab

Charlottenlund Travbane

René Lund Sørensen i Travsport den 14. juni 2021:

Kære medlemmer,

Tænk Jer godt om inden I afgiver Jeres stemme om nogle dage. Det er vigtigt ikke, at lade sig forføre af noget som på et taknemligt papir kan se godt og spændende ud. Og specielt når det er baseret på gætværk uden hold i en gennemarbejdet virkelighed.

Der er 2 kæmpe problemer i det oplæg, hvor man ønsker at flytte banen til Høje Taastrup.

Det er økonomien og lokalplanen. Det største problem er, at hele oplægget hviler på et ekstremt skrøbeligt fundament både økonomisk og politisk. Økonomien i Høje Taastrup projektet er mildest talt overoptimistisk og med fantasi tal omkring provenu og en udgiftsside, som er lavet ud fra en standardmodel. Projektet kan meget realistisk vise sig at blive 2-300 mio. dyrere end skitseret og med et mindre provenu end det best case scenario provenu man har forsøgt, at få folk til at tro er muligt, så er projektet allerede i minus inden første løb er kørt. Og så har man tabt alt. Så står man med et underskudsgivende projekt og uden nogen form for aktiver og ingen forhøjede præmier i løbene. Og hvorfor får man så ikke det provenu hjem? Det er fordi man ALDRIG får en lokalplan gennemført som vil tilgodese en ejendomsudvikler/investor så man kommer bare tilnærmelsesvis tæt på det provenu man bygger hele projektet på. Så ja hvis man vil gøre noget for sporten og for Lunden, så vælger man den løsning, der kan lade sig gøre og som der formentlig vil være politisk velvilje til i Gentofte og det er, at lade Lunden ligge hvor den har ligget i 130 år. Alt andet kan aldrig gennemføres.

Og jeg forstår selvfølgelig godt, at det lyder attraktivt med et helt ny anlæg med masser af trænings faciliteter og fast opstaldning? Men risikerer man ikke bare at anlægget kommer til at stå tomt i alle dage, hvor der ikke er løb, fordi folk har træningsfaciliteter hjemme.

Desuden har bestyrelsen ikke rakt ud til Gentofte Kommune og hørt hvad deres overordnede indstilling er og om de er interesseret i, at finde en fælles løsning, der kigger fremad og tilgodeser de nye tider vi lever i således, at vi kan skabe en rentabel forretning på Lunden. Jeg ved godt, at det ikke giver politiske løfter men man burde måske have vejret luften inden sådan en altafgørende beslutning, hvor man derimod meget grundigt har været i dialog med Høje Taastrups politiske apparat.

Personligt forstår jeg stadig ikke hvad folk ser i Højre Tåstrup når man har Danmarks bedste beliggenhed, hvor historie, sjæl og en fantastisk modernisering til være tiltrækningsmotor for erhvervspartnere og en lang række andre interessenter i de mest fantastiske omgivelser. Bevar Lunden – udvikling fremfor afvikling.

René Lund Sørensen i Travsport den 9. juni 2021:

Kære medlemmer tænk Jer godt om inden i afgiver Jeres stemme til generalforsamlingen. Min holdning og ønske om, at banen skal blive hvor den ligger, handler slet ikke om, at jeg er vokset op på banen og den er mit barndomshjem. Det handler om at hele Høje Tåstrup projektet og det overskud det skulle generere ved et salg af Lunden, er bygget på fantasital, der på INGEN måde kan garanteres, i relation til det kæmpe store provenu på 850-1000 mio. som hele projektets succes er baseret på.

Og hvorfor er det så et fantasi beløb. Det er det fordi det provenu er et best case scenario provenu hvor det både politisk og i beboerhøringer lykkes, at få gennemført en ny lokalplan, der tilgodeser en ejendomsinvestor/udvikler. Og det kommer ALDRIG til at ske. Hvis man har kendskab til de servitutter matriklen er behæftet med så vil det aldrig kunne lykkes at ændre lokalplanen så drastisk. Og skulle det rent hypotetisk ske, så vil en borger høring sætte en stopper for det, men så langt når man ikke. Det betyder, at et provenu vil komme til at ligge meget tættere på de nuværende etableringsomkostninger som man skriver at Høje Tåstrup vil koste og derved er INTET vundet, tværtimod har man nu byttet Danmarks bedste beliggenhed ud med kønsløse omgivelser i Høje Taastrup.

Derudover er de 475 mio. som den nye bane er budgetteret til at koste baseret på nogle standardrammer. Og prisen kan sagtens blive både 2-300 mio. dyrere og med et nedsat provenu på baggrund af en ikke gennemførlig lokalplan, så er projekt Høje Tåstrup faldet til jorden inden det overhovedet er kommet i gang, ds et provenu måske ikke engang kan dække etableringsomkostningerne i HT.

Det er klart, at Gentofte kommune er nødt til at skæve til dagens marked og de realiteter der omgiver vores sport. Og derfor vil en løsning med bibeholdelse af banen i Charlottenlund være den eneste realistiske mulighed for at få en lokalplan gennemført. Og så er det bare en bonus at vi får lov til at beholde al den historie og sjæl Lunden indeholder og den fantastiske story telling, der ligger, når man skal skabe erhvervspartnerskaber, arrangementer etc. etc. Banen behøver ikke at lukke i en periode, hvis den bliver hvor den er. Det gør den derimod hvis der skal bygges i Høje Tåstrup, med mindre der kan laves en mellemfinansiering af HT etableringsomkostninger. Det handler om at se på, hvad der realistisk kan lade sig gøre og ikke om at jeg er vokset op på banen. At beholde Lunden på den nuværende lokation er den eneste løsning der er realistisk at få gennemført. Alt andet er fantasi og urealistiske drømme. Og selvfølgelig skal banens anlæg fyldes med alle mulige indtægtsgivende aktiviteter så mange dage som muligt om året og det er jo netop det der gives plads til og lægges op til i det nye oplæg, hvor man lader Lunden blive hvor den hører til, nemlig i Charlottenlund.

Bevar Lunden – udvikling fremfor afvikling.

———————————————–

Læs også lige det visionsdokument, som nogle Gentofteboere har fremstillet, da de i ellevte time opdagede, at Lunden risikerer at blive solgt. Det beskriver Lundens store potentiale og de usikre forudsætninger for finansieringen af et nyt anlæg i Høje Taastrup.

Bevar Charlottenlund Travbane

Bevar Charlottenlund Travbane

Kort sagt:

• En ændret anvendelse vil kræve en ny lokalplan. Kommunen har ikke vist sig særligt imødekommende over for denne idé. Naboerne er direkte modstandere.
• En byggeprocent på 60. Nærmest umulig og højst usandsynlig.
• Lavere byggeprocent = langt lavere salgspris.
• Logikken i at et frasalg af hele Lundens grundareal til tredjepart, som selv vil bebygge arealet, skulle kunne genere et sikkert afkast til DDT ved at DDT skulle bygge boliger her, forstår vi ikke. 
• Omkringliggende områder er på max.25 procent villabebyggelse. Hvis man i givet fald får lov til at ændre anvendelse, hvorfor skulle man få lov til at bygge tættere? Ingen præcedens. 
• Se casen ”Danmarks Akvarium”. Ingen boliger, meget sej og lang proces, og konklusionen er, at der ikke kan ændres på rammerne, som de er nu.
• Se casen ”Forstbotanisk Have” ved Charlottenlund Station, hvor der efter mange års tovtrækkeri ikke er blevet givet lov til bebyggelse.
• En lokalplan tager minimum to år fra igangsættelse. Med den modstand der må forventes fra bla. naboer kan det tage længere tid.
• Et frasalg af staldene, som fremlagt i Åbymodellen, vil byggeprocentmæssigt være mere spiseligt kommunalt politisk eftersom man kan udregne byggeprocenten udfra Travbanens totale areal. Dermed kan man have er realistisk forventning om, imodsætning til Taastrup modellen, at kunne realisere et provenu til revitalisering af Lunden. 
• Der har fra lokalpolitisk side været tilkendegivet et politisk signal i Villabyerne om, at man vil bevare Charlottenlund Travbane, da det er stor kulturarv. 
• Ved delvis frasalg af staldene vil Det Danske Travselskab endvidere stadig bevare ejendomsretten over et grundareal og bygninger, der fremover med stor sandsynlighed vil opleve en relativt højere værditilvækst end Taastrup-arealernes. Dermed vil man forventeligt styrke sin balance mere over tid, som senere evt. kan belånes, laves sales lease back modeller på, frasælges etc, hvis man senere ville have behov for dette.  Med andre ord styrke sin grund-økonomiske reserve, fremfor at spekulere i obligations/aktier kapitalgevinster ved reinvestering af overskydende provenu og med den risiko det vil indebære.
• På det (over)estimerede provenu DDT skal tage stilling til ved salg af hele Lunden, skal man vurdere hvilke aktiv-klasser og hvilken risiko/afkastgradsforventning man vil påtage sig. Formuen kan naturligvis også reduceres ved spekulation. Spørgsmålet er, om DDT ikke bør ignorere fristelsen til at spekulere i kapital som Taastrup-modellen forsøger at stille i udsigt, og i stedet koncentrere sig om sin kernekompetence, nemlig at drive travsport. Som der ligger til grund i Åbymodellen hvor provenu fra det delvise frasalg anses tilstrækkeligt til en væsentligt reinvestering i Lunden. Og dermed travsporten.   

Sammenfattet er vi i tvivl om, man fra bestyrelsens side har lavet en for optimistisk prissætning af grunden, sandsynligheden for at realisere et salg og de økonomiske forudsætninger i det hele taget. Der er så mange udfordringer, som både tager tid og er forbundet med betydelig risiko. Der er ingen professionelle ejendomsinvestorer, som vil købe ubetinget, da der netop er så stor risiko forbundet med lokalplansarbejdet, som kan blive påvirket at både kommune og naboer. Tesen om at grunden har en værdi af 850 - 1100 mio. er i den grad forbundet med betydelig risiko og er mere et udtryk for en drøm end en realitet.

Økonomien på Racing Arena Aalborg - og generelt i dansk travsport

Stig B. Norsk og Michael Korfitsen har skrevet et godt indlæg i Travservice. 

Læs indlægget her: Om økonomien på Racing Arena Aalborg 

Et kort uddrag, der understreger pointen:

"Aktuelt er der en landsdækkende debat om en ny fordelingsnøgle på blandt andet banespillet, og fordelingen af driftstilskuddet efter nogle bestemte Key Performance Indicators, KPI.

Det er sundt at have den debat, navnlig når vi ved, at spillemønstrene ændrer sig, og at driftstilskuddet falder markant de kommende år.

Derfor savnes andre indikatorer, der skal tages med i ligningen.

En væddeløbsbane skal drives som enhver privat virksomhed.

Der skal være fokus på omkostningerne, men der skal så sandelig også være fokus på potentielle indtægter."

Aalborg Væddeløbsbane

Læs eventuelt min forrige blog om emnet, som tager udgangspunkt i et indlæg fra Morten Thanning Vendelø: 
Dansk Travsport - et planøkonomisk eksperiment

I 2012 skrev jeg et indlæg, der desværre er lige så aktuelt i dag, bortset fra at det ikke længere er HFF, der står for uddelingen af midlerne til de enkelte baner. Nu er det DTGU, der fordeler midlerne.

Her er sidste afsnit af indlægget:

Når der således ikke er udsigt til at få flere midler til fordeling i hestevæddeløbssporten, er det endnu vigtigere, at de midler der er til rådighed fordeles på en måde, som fremmer sporten mest muligt. Det sker ikke som nu, ved at HFF's bestyrelse sidder og bevilger tilskud til små og store forbedringer på de enkelte baner samt uddeler præmie- og driftstilskud efter forgodtbefindende. Det er heller ikke HFF's opgave at drive et mediecenter. Hvis alle midlerne derimod blev fordelt til de enkelte baner efter objektive kriterier som f.eks. omsætning i alt pr. løb eller baneomsætning pr. løb, ville banerne have et rigtig godt incitament til at promovere spillet. Fri konkurrence og markedsøkonomi virker nu en gang bedre end planøkonomi. 

Hele indlægget fra 2012: Kan travsporten overleve i Danmark? 

Dansk Travsport - et planøkonomisk eksperiment

Morten Thanning Vendelø har skrevet et indlæg i Travservice, som rammer hovedet på sømmet. 
Læs indlægget her: Dansk Travsport - et planøkonomisk eksperiment 

Stærke kræfter arbejder for, at al magt i dansk travsport skal samles centralt, og banerne skal styres fra oven. Sådan har det været i mange år, og selv om spillet er blevet liberaliseret, er økonomien i sporten stadig planøkonomisk. 

Trods store anstrengelser fra skiftende bestyrelser i DTC og DH er fremtidsudsigterne for dansk travsport gået fra slemt til værre. Det er på tide at slippe markedskræfterne fri og give banerne lige vilkår at arbejde under. 

Sporten skal i løbet af få år finansiere sig selv med indtægter fra spil på heste. Nye spillere rekrutteres mest effektivt på banerne, og derfor er det meget vigtigt at få flere tilskuere på banerne og mere banespil - en opgave, som ikke kan løses centralt. Kun banerne selv kan ved en stor indsats tiltrække publikum og sponsorer til banen.

I 2012 skrev jeg et indlæg, der desværre er lige så aktuelt i dag, bortset fra at det ikke længere er HFF, der står for uddelingen af midlerne til de enkelte baner. Her er sidste afsnit af indlægget:

Når der således ikke er udsigt til at få flere midler til fordeling i hestevæddeløbssporten, er det endnu vigtigere, at de midler der er til rådighed fordeles på en måde, som fremmer sporten mest muligt. Det sker ikke som nu, ved at HFF's bestyrelse sidder og bevilger tilskud til små og store forbedringer på de enkelte baner samt uddeler præmie- og driftstilskud efter forgodtbefindende. Det er heller ikke HFF's opgave at drive et mediecenter. Hvis alle midlerne derimod blev fordelt til de enkelte baner efter objektive kriterier som f.eks. omsætning i alt pr. løb eller baneomsætning pr. løb, ville banerne have et rigtig godt incitament til at promovere spillet. Fri konkurrence og markedsøkonomi virker nu en gang bedre end planøkonomi. 

Hele indlægget fra 2012: Kan travsporten overleve i Danmark? 

Trav - mere end en gangart, en kultur

 

"plus qu'une allure, une culture"

Trav er ikke kun en gangart. Det er heller ikke kun en sport. Det er en kultur.

Hestesporten i det hele taget er ikke bare et arbejde eller en hobby. Det er en livsstil og selve livet for mange mennesker.

Lars Donatzky har i Hestevæddeløbssportens kulturhistorie på fremragende vis beskrevet de første 100 år med organiserede væddeløb i Danmark. -  Så langt, så godt, men fremtiden for hestevæddeløbssporten er desværre temmelig usikker. Skiftende ledelser i organisationerne har kæmpet en brav kamp, men udsigten til en bæredygtig fremtid for sporten er svær at få øje på.

Aftalen med Svensk Travsport, som skulle redde økonomien, hænger i en tynd tråd, og den påregnede stigning i spilleomsætningerne efter liberaliseringen af spillet på heste er udeblevet. 

Antallet af travbaner i Danmark må formentlig reduceres på grund af mangel på heste. Den manglende tiltro til fremtiden smitter af på opdrætternes lyst til at producere spillebrikker til travbanerne. Fra 2010 til 2017 er antallet af registrerede føl faldet hvert år fra 668 heste i 2010 til 363 heste i 2017. I 2018 og 2019 er tallene dog steget til 421 og 451. Bedækningstallene i 2018 til 2020 er henholdsvis 877, 780 og 819. 

Billund Travbane er allerede solgt og lukker med udgangen af 2021, mens Charlottenlund Travbane har fået ny energi med en handlekraftig formand og bestyrelse, og det bliver spændende at se, om Danmarks nationalarena kan skabe ny optimisme og fremgang, enten på den gamle bane eller med et nyt projekt i Høje Tåstrup. 

Som en, der har været med i gamet i mange år og nydt den gode tid, er jeg ked af at måtte sige (med et kendt fransk citat):

Après nous le déluge.