En fair handlingsplan ønskes

Ligesom trænerne ønsker jeg ikke en opdeling i A- og B-baner, men en fair fordeling af de til rådighed værende midler. Den mest fair fordeling ville være at bruge banespillet som forholdstal, således at alle baner fik præmiebudget og driftstilskud fastsat efter samme procentvise andel af banespillet. Det ville ligne markedsøkonomi, hvor det nuværende system er planøkonomi. Historien har jo vist, hvilket af de to systemer, der er mest effektivt.

Markedsøkonomi kan være barsk, og derfor skal der være en overgangsperiode på f.eks. 5 år, således at man det første år kun ændrer 20 % af den beregnede ændring, året efter 40 % o.s.v. Det vil give banerne mulighed for at indstille sig på den hårde, men lige og fair konkurrence.

Hvis præmiebudgettet blev fastsat efter størrelsen af banespillet ser tallene sådan ud:

Man kan hurtigt se af tallene, at hvis den lige konkurrence blev indført i et hug, ville der kun være to travbaner tilbage i Danmark, Lunden og Bornholm, men med en overgangsordning vil alle baner kunne fortsætte.

Banerne i de største byer har naturligvis de bedste muligheder for at øge banespillet, og derfor er der ingen grund til at favorisere dem yderligere på bekostning af de andre baner. Det hjælper heller ikke banerne i storbyerne, at de andre baner bliver kvalt. Hestene og omsætningen vil i givet fald ikke blive overført til de såkaldte fokusbaner. Husk hvordan det gik i Skovbo området, da denne bane blev lukket. Hestene forsvandt, og omsætningen flyttede ikke til Lunden, som man dengang ellers forventede.