22. februar 2020

PM Equine - Pedigree Matching Software

Norman Hall udgav i 1988 bogen "Pedigree Matching", og sammen med sønnen Charles (Chuck) udviklede han et computerprogram, Pedigree Matching 99, baseret på idéerne i bogen.

Dette program blev i 2007 afløst af "GlobeTrotter", som bl.a. blev brugt på det seminar samme år på Prince Edward Island, hvor jeg selv deltog som gæstetaler. GlobeTrotter kunne foruden stamtavler generere en lang række forskellige rapporter over afkom, efterkommere, hoppelinie, hingstelinie, salgskatalogside, hypotetisk stamtavle og avanceret søgning, og databasen indeholdt lidt over 1 million heste.

Online-udgaven af GlobeTrotter var PedigreeGuru, der havde den samme database som GlobeTrotter og kunne generere de samme rapporter som GlobeTrotter.

I 2014 blev PedigreeGuru udbygget og ændret til PM Online, der indeholdt i alt 3,7 millioner heste, idet både travheste, fuldblodsheste og quarter horses blev inkluderet. I 2018, hvor databasen var nået op på over 5 millioner heste, solgte Norman Hall PM Online til Global Farm AB, hvorefter det ændrede navn til World Wide Pedigree.

Norman Hall begyndte derefter forfra, og medio 2020 påregner han at kunne sende det nye værktøj for travnørder, PM Equine, på markedet. Jeg tester p.t. en beta-version af programmet for ham.

Det indeholder de samme faciliteter som PM Online, men til forskel fra dette er det et program med en database, der hentes ned og gemmes i computeren og ikke en applikation til søgning på nettet.

Som eksempler på rapporter fra PM Equine er herunder vist nogle baseret på Muscle Hill. Den første rapport er en liste over de mest vindende afkom efter Muscle Hill og deres morfædre, mormorfædre o.s.v. med angivelse af hingstelinie.

Læs iøvrigt Norman Halls blog, Pedigree Matching. Der er mange interessante artikler om berømte travhestes stamtavler.


Det næste eksempel er en liste over de mest vindende med Muscle Hill som morfar med angivelse af far samt mormorfar, mormormorfar o.s.v., ligeledes med markering af hingstelinie.


Programmet kan naturligvis også vise stamtavlen for Muscle Hill.


Efterkommerne i flere led kan programmet også vise. Ved klik på + åbner næste led sig.


Hingstelinien helt tilbage til Darley Arabian vises.


Ligeledes vises morlinien langt tilbage i tiden.


Sellers Sale Page - Muscle Hill:


Ingen kommentarer: