6. november 2013

Er dommerne dygtige nok?

Der er igen opstået voldsom polemik om dommernes kvalifikationer efter nogle aktuelle episoder. Sindene blev bragt i kog flere gange under løbene i Skive søndag den 3. november. En ekvipage blev diskvalificeret mens en anden fik en bøde for forseelser, der umiddelbart lignede hinanden. Dommer Kim Kabling forklarede i travoggalop.dk om baggrunden for afgørelserne:

Se artiklen med Kim Kablings forklaring i travoggalop.dk
Se løbet med Kenneth Andersen og Henrik Lønborg 

Olympia Hanover - Henrik Lønborg (Foto: Flemming Andersen)

Se løbet med Knud Mønster og Morten Friis 

Palermo Cross - Knud Mønster (Foto: Flemming Andersen)

"Selvom Knud Mønsters hest løber udad i opløbet, så påvirker den ikke Morten Friis' hests chance for at kunne nå frem til en evt. sejr. Med andre ord blev løbsresultatet ikke påvirket af Knud Mønsters forseelse. Derfor blev denne episode afgjort med en bøde til Knud Mønster" siger Kim Kabling.

At Mønsters trængning ikke påvirker Morten Friis' hests chance, er jeg ikke enig i. Om Morten Friis kunne have vundet løbet uden denne trængning er umuligt at sige, men hvis Morten Friis havde fortsat ligefrem, ville der være sket en sammenkørsel, og Mønster ville være blevet diskvalificeret. Netop denne type af dommerafgørelser synes jeg, at vi ser for mange af. Hvis der ikke er kontakt, fordi "offeret" trækker sig for at undgå sammenkørsel, så reagerer dommerne ikke.

Jeg havde iøvrigt en personlig oplevelse med Kim Kabling som dommer på Bornholm, hvor jeg blev kørt ned men undgik sammenkørsel ved at tage voldsomt op i min hest (Grethe Tax) med galop til følge. Efterfølgende forklarede Kim Kabling mig, at der ikke havde været kontakt, så der var "plads nok". Det er oplevelser som denne, der får mig til at sige, at kun dommere, der har prøvet at køre løb, kan vurdere løbssituationerne korrekt. Det er selvfølgelig langt nemmere at dømme ud fra, om der har været kontakt eller ikke kontakt.

I løbet med Kenneth Andersen bryder hans hest Primella lidt udad samtidig med at Lønborgs hest bryder indad. Ifølge Kim Kabling fanger Kenneth Andersens sulkyhjul gaflen på konkurrentens sulky, og derfor bliver han diskvalificeret. Efter løbet skrev Kathrine Meldgaard Olesen, ejeren af Olympia Hanover, som fik tilkendt sejren, følgende på Facebook:

 "Lønborg fik ikke lov at svare for sig hesten som blev efterfølgende udråbt som vinder er min, og Lønborg udtalte selv at olympia gik på den højre Line og brød lidt ned og kenneths brød lidt ud så begge parter var lige gode om den. Men svineri er det Kenneth gjorde ikke noget forkert og skulle ikke være smidt ud ville gerne se der dommer kamera."

Det er sportsånd af højeste karat, når ejeren kommer med en sådan udtalelse.

At diskvalifikationen har rystet Kenneth Andersen fremgår af dagens artikel i travoggalop.dk:

Se artiklen om Kenneth Andersen 

Konklusion: Lad os nu få professionelle dommere. Jeg vil også gerne sætte navn på dem. Mit forslag er Thomas Friis og Henrik Mortensen.
De har begge kørt travløb tidligere og derefter fungeret på tilfredsstillende vis som dommere i adskillige år.

Ingen kommentarer: