31. august 2012

Franske travere kan have problemer med travet. Se her hvorfor.

Hestens genom
En hest har 64 kromosomer i hver eneste celle (31 autosompar og 1 par kønskromosomer). Kønskromosomerne kaldes X- og Y-kromosomer. Et sted på kromosomerne, der styrer en bestemt egenskab, kaldes et locus. Et locus indeholder et gen fra faderen og et gen fra moderen. Hvert gen består af et stort antal DNA-sekvenser.

I 1995 startede et internationalt forskningsprojekt med det formål at identificere og kortlægge hestens gener, og i 2007 nåede man målet.
Hestens genom (arvemasse)  med  30.763.255 DNA-sekvenser var da samlet i en database, og rækkefølgen af sekvenserne var fastlagt og ordnet langs de 32 kromosompar.

Leif Andersson

























Leif Andersson, Klas Kullander og Lisa S. Andersson samt deres respektive forskerteams på Universitetet i Uppsala har netop publiceret en artikel, hvori det dokumenteres, at et enkelt genpar bestemmer, om en hest kan holde sig i trav eller pas i stedet for at slå over i galop ved høj hastighed. Forskergruppen har også konstateret, at alle amerikanske travere har dette specielle genpar, altså at begge gener på dette locus er af den specielle muterede type, DMRT3. Da genet er recessivt, er dette nødvendigt for at egenskaben slår igennem.

Forskerne har samtidig konstateret, at allele frekvensen af den muterede gentype, DMRT3, kun er 77% for de 47 undersøgte franske travere. Det vil derfor være en god idé at undersøge, om travere med fransk blod har et eller to eksemplarer af dette gen, inden man køber eller avler på en sådan hest.



Klas Kullander




















En beskrivelse af opdagelsen kan læses på SLU's hjemmeside:
http://www.slu.se/en/about-slu/fristaende-sidor-eng/whats-on/news/2012/8/a-single-gene-has-a-major-impact-on-gaits-in-horses-and-in-mice/  

Den videnskabelige dokumentation for ovennævnte kan læses på følgende link:
http://www.nature.com/nature/journal/v488/n7413/full/nature11399.html 

Ingen kommentarer: