Ved en tragisk ulykke på et stutteri i Skive er er Vagn Honums fine hoppe Olga Assink (Gigant Neo - Olympia Guy) omkommet efter at have viklet sig ind i det hvide elreb om indhegningen, hvor hun blev fundet død om morgenen. Med både forben og bagben viklet ind i elrebet har hun fået elektriske stød lige indtil hun døde. Det er frygteligt, at sådan noget sker, og jeg hader den type hegn. Problemet er, at hegnene er alt for stærke. Et almindeligt hegn med en tynd ståltråd går bare i stykker, hvis hesten løber ind i det eller får fat i tråden med benet.
Anvendelsen af de stærke hegn bygger på den misforståelse, at man altid kan holde hestene indenfor hegnet, hvis hegnstråden er stærk. Men det kan man ikke! Hvis en hest bliver bange, så løber den gennem hegnet uanset hvor stærkt det er. Det eneste man opnår med det stærke hegn er, at skaderne på hesten bliver langt alvorligere.
Poda Hegn er storleveranør af hvide elreb og polytape, og umiddelbart var min vrede i denne sag vendt mod dette firma, men efter at have læst firmaets informationsmateriale må jeg sige, at firmaet gør meget klart, at det er hamrende farligt at bruge både elreb og tape. Læs blot nedenstående uddrag af Poda Hegns informationer. Ansvaret er helt klart lagt over på den, der monterer hegnet. Man gør endda opmærksom på, at selv korrekt monterede "Ropecuttere" ikke eliminerer alle skader. Jeg tror heller ikke, at de hindrer skader som den aktuelle, hvor en hest ruller sig tæt op ad hegnet og vikler benene ind i elrebet. Der er større sandsynlighed for, at de virker, når en hest løber ind i hegnet. Men den eneste effektive sikring er at bruge andre typer hegn.
Uddrag af informationsmateriale fra Poda Hegn (se http://www.hegn.dk/):
Polytråd eller elreb er en af de helt store syndere når det gælder skader på heste. Rigtig mange heste er blevet invalideret fordi de har fået ben viklet ind i rebet, som så som en sav har praktisk talt skåret helt til benet. Når man vælger en så stærk hegnstråd, bør man også anvende en anordning som kan skære hegnstråden over i tilfælde af en kraftig påvirkning. Disse ”Ropecuttere” er dog ikke noget vidundermiddel, som eliminerer alle skader, men de har en god effekt, hvis de er korrekt monteret.
3. september 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar