Dansk Travsport - et planøkonomisk eksperiment

Morten Thanning Vendelø har skrevet et indlæg i Travservice, som rammer hovedet på sømmet. 
Læs indlægget her: Dansk Travsport - et planøkonomisk eksperiment 

Stærke kræfter arbejder for, at al magt i dansk travsport skal samles centralt, og banerne skal styres fra oven. Sådan har det været i mange år, og selv om spillet er blevet liberaliseret, er økonomien i sporten stadig planøkonomisk. 

Trods store anstrengelser fra skiftende bestyrelser i DTC og DH er fremtidsudsigterne for dansk travsport gået fra slemt til værre. Det er på tide at slippe markedskræfterne fri og give banerne lige vilkår at arbejde under. 

Sporten skal i løbet af få år finansiere sig selv med indtægter fra spil på heste. Nye spillere rekrutteres mest effektivt på banerne, og derfor er det meget vigtigt at få flere tilskuere på banerne og mere banespil - en opgave, som ikke kan løses centralt. Kun banerne selv kan ved en stor indsats tiltrække publikum og sponsorer til banen.

I 2012 skrev jeg et indlæg, der desværre er lige så aktuelt i dag, bortset fra at det ikke længere er HFF, der står for uddelingen af midlerne til de enkelte baner. Her er sidste afsnit af indlægget:

Når der således ikke er udsigt til at få flere midler til fordeling i hestevæddeløbssporten, er det endnu vigtigere, at de midler der er til rådighed fordeles på en måde, som fremmer sporten mest muligt. Det sker ikke som nu, ved at HFF's bestyrelse sidder og bevilger tilskud til små og store forbedringer på de enkelte baner samt uddeler præmie- og driftstilskud efter forgodtbefindende. Det er heller ikke HFF's opgave at drive et mediecenter. Hvis alle midlerne derimod blev fordelt til de enkelte baner efter objektive kriterier som f.eks. omsætning i alt pr. løb eller baneomsætning pr. løb, ville banerne have et rigtig godt incitament til at promovere spillet. Fri konkurrence og markedsøkonomi virker nu en gang bedre end planøkonomi. 

Hele indlægget fra 2012: Kan travsporten overleve i Danmark? 

Har ledelsen i dansk travsport en plan B?

Bertel David Maigaard har i Travet.dk skevet et tankevækkende indlæg om aftalen med Svensk Travsport, som har givet ATG rettighederne til alt internationalt spil til de danske puljer og Bet25 (ejet af ATG fra den 1/1-2019) rettighederne til alt banespillet i Danmark.

Det var en aftale, der gav et godt afsæt til en bedre økonomi i dansk trav- og galopsport. Imidlertid har ATG, som beskrevet af Maigaard faktisk modarbejdet fremgang i de danske puljer for at undgå øget konkurrence til deres egne puljer.

Ledelsen i dansk travsport siger, at de ikke kan gøre noget ved ovenstående fordi det nu er ATG/Svensk Travsport der ejer alle rettigheder og at det ikke kan laves om. Maigaard stiller derfor med rette et spørgsmål, som vi alle bør tænke over:

Har ledelsen i dansk travsport solgt sporten til Sverige uden at spørge os alle sammen først? Og i så fald har de overhovedet mandat til at tage så stor en beslutning? Og hvad gør vi, hvis det viser sig ikke at være den rigtige beslutning eller med andre ord, har vi en plan B?

Maigaard slutter med, at han vil gøre sit til mere åbenhed om, hvad aftalen med Svensk Travsport i virkeligheden indeholder, og hvilke rettigheder vi har tilbage i dansk travsport.

Sverige kastede en redningskrans til dansk travsport, som ellers ville stå i en meget kritisk situation om fem år, når støtten fra Kulturministeriet stopper, men måske er der nogle ulemper ved aftalen, som først nu er ved at gå op for danskerne. Tak til Bertel David Maigaard for at gøre os alle opmærksom på det.

Læs Bertel David Maigaards indlæg her: Travet.dk: Har vi en plan B

Hvor spiller vi på heste om tre uger?

Fra 1. januar 2018 er spillet på hestevæddeløb liberaliseret i Danmark, men i skrivende stund er der stadig mange bolde i luften.

Dansk Hestevæddeløb satser på, at spillerne vil følge væddeløbene på "Fast Track" ( Se væddeløb for 39 kroner pr.måned ) og gøre deres indsatser på Bet25.dk, som DH har en sponsor- og samarbejdsaftale med ( Ny sponsor- og samarbejdsaftale  ). Bet25.dk arbejder på at etablere en online platform, som dog angiveligt først vil være klar i løbet af foråret - altså ikke fra 1. januar. Selskabet er en del af Ecosys A/S, som ATG har en betinget købsaftale med ( ATG vil købe dansk spilleselskab ). DH's tidligere planer om et eget spilleselskab under navnet Derby Bet er åbenbart skrinlagt ( Kender du Derby Bet? ).

Peter Rolin, formand for Dansk Hestevæddeløb

Anders Hendriksen, formanden for Det Danske Travselskab (Charlottenlund Travbane), afslørede på et medlemsmøde 15. november interne oplysninger om at ATG og Dansk Hestevæddeløb vil lave et nyt spilleselskab sammen, og at dansk trav og galopsport i 2018 skulle være sikret at få 30 millioner kroner fra dette selskab ( Tæt samarbejde med ATG i støbeskeen ). Denne udmelding var noget uheldig, eftersom de endelige aftaler med ATG ifølge Dansk Hestevæddeløbs direktør, Henrik Friis, endnu ikke var forhandlet på plads ( Der arbejdes på højtryk ).

Danske Spil fortsætter med Dantoto og Racing Live efter 1. januar, men der er p.t. ingen aftale med DH om retten til at sende TV fra danske væddeløb. Dog er DH ifølge Henrik Friis i dialog med Danske Spil om, at de skal stå for terminalerne i første kvartal af 2018, således at man de første tre måneder af 2018 skal fortsætte med at gøre sine indskud til løbene hos Danske Spil. Herefter vil der være en ny samarbejdspartner (Bet25.dk), og flere nationale såvel som internationale spilleselskaber vil blive koblet på og deltage i puljestrukturen.

Tirsdag den 12. december kl. 19.00 kommer Peter Rolin, formand for Dansk Hestevæddeløb, og Henrik Friis, direktør i samme selskab, til Billund Trav for at informere om alle de nye tiltag, der skal sikre væddeløbssporten fremgang i de kommende år.

Det er en efter min mening næsten umulig opgave, der ligger for hestevæddeløbssportens ledelse. Jeg har flere gange tidligere beskrevet problematikken, bl.a. i følgende indlæg:

travsport & travavl, 16. september 2017 

samt debat 4. maj 2017 i Facebookgruppen "Travsport"

travsport & travavl, 10. maj 2016 

samt debat 29. september 2015 i Facebookgruppen "Travsport"

Fremtidig finansiering af hestesporten

Skatteministeriet arbejder i øjeblikket på en rapport om en ny model for udlodningsmidler generelt og for finansiering af hestesporten specifikt. Dansk Hestevæddeløb vil ifølge deres seneste nyhedsbrev tage initiativ til møder med politiske partier, hvor de vil fremføre deres synspunkter og løsningsmuligheder.

Det er efter min mening meget vigtigt, at hestesporten præsenterer konkrete, realistiske løsninger for skatteministeren, og at man ikke blot afventer ministerens udspil. Heldigvis har Jørn Borch via sine gode forbindelser til Venstres top haft lejlighed til at drøfte hestesportens ønsker med skatteminister Karsten Lauritzen på tomandshånd.

Hvad Dansk Hestevæddeløb agter at foreslå, eller hvad Jørn Borch har sagt til ministeren, kan jeg af gode grunde ikke vide, men her er mit konkrete forslag til ny model for hestespillet - et forslag, som jeg lagde ud på Facebookgruppen Travsport den 29. september 2015:

Liberalisering af spillemarkedet er et ønske både i EU-systemet og i det danske regeringsparti, Venstre. Da hestesporten åbenbart ikke kan få spillemonopolet tilbage, er løsningen måske at få afskaffet monopolet og erstattet det med et licenssystem.

Indehavere af tilladelse til udbud af spil i et onlinekasino skal i henhold til spilleafgiftsloven betale en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten. Onlinekasinoer kan udbyde roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på gevinstgivende spilleautomater.

Indehaveren af tilladelse til udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb (Danske Spil) skal betale en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten. Der skal endvidere betales en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr.

Med de nuværende afgiftsregler vil det således ikke være nogen fordel for sporten at afskaffe monopolet, men hvis spilleafgiftsloven blev ændret til, at indehavere af tilladelse til udbud af puljevæddemål på hestevæddeløb skal betale en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten til staten og en afgift på 9 pct. af bruttospilleindtægten til hestevæddeløbssporten (direkte til den enkelte bane), så ville det muliggøre en bæredygtig drift at trav- og galopbanerne.

Ved at fastsætte afgifterne som foreslået, vil statskassen få uændret 11 pct. af bruttospilleindtægten, hvilket burde tilfredsstille finansministeren. Der skulle således være gode muligheder for at få fremsat og vedtaget en ændret spillelov og spilleafgiftslov med dette indhold.

Derudover er der mulighed for at skaffe indtægter fra udlandet. Hvis en ændret spillelov gav mulighed for eksempelvis PMU løb på danske baner, ville banerne kunne hente gode indtægter fra Frankrig. Når der er PMU løb i Tyskland, får banen 3 pct. af omsætningen, der som regel er væsentligt større i Frankrig end i Tyskland. Derfor giver det trods den lave procentsats gode penge til banerne.

Hvis disse ændringer af spilleloven kan skabe rammerne for en sund økonomi på de enkelte baner, vil det være oplagt at bibeholde alle baner og i en overgangsperiode leve med lavere præmier og færre løb. Vi ved jo, at hvis banerne først bliver lukket, så forsvinder både hestene og de aktive fra lokalområdet.

https://www.facebook.com/groups/212877735485697/permalink/746611805445618/

Nyhedsbrev fra Dansk Hestevæddeløb

Den 4. maj 2016 udsendte Dansk Hestevæddeløb nedenstående nyhedsbrev, som bl.a. indeholder hestesportens meget væsentlige krav til en liberaliseret spilmodel: 

- at sporten får afregning for alt spillet på heste fra alle operatørerne på det danske marked, inkl. et fee på spillet til udlandet, samt på det udenlandske spil til danske baner.

- at hestesporten fortsat i en længere årrække skal have midler fra L23 indtil spilmarkedet har udviklet sig så positivt, at det alene kan ”bære” hestesporten.

1) Afklaring om fremtidig finansiering af hestesporten

I dette nyhedsbrev vil vi sætte ekstra fokus på dette område.

Det har været en endog meget lang proces og det er forståeligt at der er utålmodighed hos alle vedr. afklaring.

I april måned har der dog været en god og konstruktiv dialog med embedsværket hos skatteministeriet af flere omgange.

Arbejdet er meget komplekst og har udgangspunkt i at regeringen og skatteministeren har sat fokus på både på alle udlodningsmidler samlet set, og en eventuel liberalisering af Hestevæddeløb samt Bingo.

Udlodningsmidler er også kommet i spil pga. lavere overskud hos Danske Lotteri spil, hvilket er den direkte årsag til en presset økonomi hos både idrætsforeninger samt hestesporten.

Hvad betyder det for hestesporten?

Skatteministeren har grundlæggende udtalt at foreningslivet skal tilbage på 2010 finansiering (udbetalt 2011), for sporten ville det være lig med 110 mio. kr.

For hestesporten kan der være flere løsninger i spil, til hvorledes en tilstrækkelig finansiering kan fremskaffes, men målsætningen er under alle omstændigheder en  væsentlig øget finansiering end den nuværende.

Samtidig ser vi gerne en model, hvor vi får flere incitamenter til udvikling frem for den nuværende model hvor hestesporten overvejende afregnes med et fast beløb, som vi ikke selv har mulighed for at påvirke i opadgående retning.

Helt centralt i en liberaliseret model er bl.a. at sporten får afregning for alt spillet på heste fra alle operatørerne  på det danske marked, inkl. et fee på spillet til udlandet, samt på det udenlandske spil til danske baner (pt.10-12 mio. kr. pr. år).

Ligeledes centralt er det at hestesporten fortsat i en længere årrække skal have midler fra L23 indtil spil-markedet har udviklet sig så positivt at det alene kan ”bære” hestesporten.

Rapporten fra Skatteministeriet vedr. ny model for udlodningsmidler generelt og for finansiering af hestesporten specifikt, er lige på trapperne og forventes offentliggjort i midten af maj.

Arbejdet dermed er i fuld gang og vi vil i de kommende uger tage initiativer til møder med politiske partier, hvor vi – igen - vil fremføre vores synspunkter og løsningsmuligheder.

Opsummeret tror vi stærkt på, at der findes en positiv løsning, hvor sporten får flere incitamenter til udvikling samt en forbedret og stabil finansiering, og vi mærker at vi i Skatteministeriet og hos politikerne møder en velvilje til en god løsning for hestesporten

Skatteministeren forventer en politisk aftale inden sommeren 2016, og en vedtagelse af loven i Folketinget i oktober 2016.

2) Ansættelse

Dansk Hestevæddeløb tilknytter pr. 1/6 Lars Moss som Konsulent.

Lars får en central rolle omkring markedsføring og forretningsudviklingen.

Lars´s primære rolle bliver at være sparringspartner med banerne, således de får den nødvendige hjælp til implementering af koncepter, samt sikre fokus på udviklingen af væddeløbssporten som brand i lokal områderne.

Vi glæder os meget til samarbejdet.

På vegne af Dansk Hestevæddeløb ApS

Henrik Friis

Direktør

Loven er vedtaget. Hvad sker der så nu?

Folketinget på åbningsdagen (Foto: Keld Navntoft)

Folketinget har vedtaget loven, der beskærer hestevæddeløbssportens midler fra Kulturministeriet. Det slag er tabt, men krigen er ikke slut.

I Betænkning for L23 er anført følgende:
Det fremgår af stemmeaftalen, at »Parterne opfordrer HFF til i samarbejde med Danske Spil at undersøge alternative finansieringsmuligheder for HFF bl.a. via udvikling af nye spilformer. Hvis undersøgelserne sandsynliggør bæredygtige modeller, vil parterne efterfølgende se positivt på en alternativ finansieringsmodel, der muliggør selvstændighed.«

Nye spilformer er imidlertid ikke nok til at finansiere trav- og galopsporten. Det er nødvendigt at sikre sporten en finansiering, som den selv har bestemmende indflydelse på. De organisatoriske rammer for sporten skal ændres. Vilkårene for spil på heste skal ændres radikalt og give plads til, at sportens egne repræsentanter råder over indtægterne fra spillet.

Det bliver ikke let, når det er en arbejdsgruppe udpeget af Danske Spil og HFF, der skal løse opgaven, som i henhold til betænkningen påregnes afsluttet i marts 2015. Den vigtigste opgave for sportens repræsentanter i første kvartal af 2015 bliver derfor at give modspil til dette Danske Spil/HFF samarbejde hele tiden under processen. I modsat fald kan det gå som med Idrætsrapporten, der kom til at indeholde grove fejl, som aldrig blev rettet, men som alligevel blev lagt til grund for L23-loven.

Kulturministeren har tilkendegivet, at der vil blive indkaldt til et møde i april 2015 med deltagelse af Danske Spil, HFF, Dansk Hestevæddeløb og aftalepartierne med henblik på en vurdering og behandling af de skitserede alternative finansieringsmodeller, men man skal være blåøjet optimist for at tro på, at der kommer noget konstruktivt ud af det møde, når det foregår i kulturministerens regi.

Hvis professionel trav- og galopsport skal have en fremtid i Danmark, er det nødvendigt at skabe en bæredygtig model for spil på heste i fremtiden. En model, hvor hestesporten selv ejer eneretten til spillet, men hvor Danske Spil eventuelt kan få rollen som operatør. At det bliver en vanskelig opgave er indlysende, for politikerne har på ingen måde lagt op til selvstændighed for sporten.

Den sag ligger ikke i Kulturministeriet. Her er det Skatteministeriet og Finansministeriet, der skal forhandles med, og disse forhandlinger vil sikkert blive så langvarige, at de strækker sig til efter næste Folketingsvalg.

Trav- og galopsporten er havnet i en meget vanskelig situation, og det gør det mere vigtigt end nogensinde før, at sportens ledelse er kompetent, engageret og har et godt netværk, der omfatter de bestemmende politikere på Christiansborg.

Etableringen af Dansk Hestevæddeløb ApS med en dygtig direktør i spidsen er et skridt på vejen, men det er DTC’s bestyrelse, der har det overordnede ansvar for at sikre travsporten opbakning til de nødvendige rammebetingelser. Det har man forsømt i mange år, og derfor er der behov for udskiftninger.

For gammel til DTC’s bestyrelse?

Jørn Borch ved megafonen på Christiansborg Slotsplads den 6. november

Den vanskelige situation, som trav- og galopsporten befinder sig i netop nu, gør det særdeles vigtigt, at sportens ledelse er kompetent, engageret og har et godt netværk, der omfatter de bestemmende politikere på Christiansborg. Derfor er det ærgerligt, at vedtægterne for Dansk Travsports Centralforbund ved årets generalforsamling forhindrede valg af Jørn Borch til bestyrelsen.

Jørn Borch har de kvalifikationer, der er så hårdt brug for, men han er 70 år gammel, og i vedtægternes § 4 står der: ”Enhver myndig person, som ikke er fyldt 70 år, er valgbar til bestyrelsen.”

Denne regel bør fjernes eller omformuleres ved næste generalforsamling, og det kan også lade sig gøre, såfremt vedtægtsændringen vedtages på generalforsamlingen, hvorefter Jørn Borch forhåbentlig igen vil lade sig opstille som kandidat til bestyrelsen.

Jørn Borch, der er formand for Fyens Væddeløbsbane, var hovedkraften i en ERFA gruppe af frivillige, som via hans politiske netværk fik gennemført en ændring af skattepraksis, således at fradrag på professionelt hestehold nu er tilladt. På den baggrund er det grotesk, at han ikke har fået lov til at gøre sin indflydelse gældende indenfor sportens egen hovedorganisation.

Vedtægternes § 4 siger: ”Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være DTC i hænde senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse”, og ifølge dagsordenen i § 4 sker ”Behandling af indkomne forslag” forud for ”Valg af bestyrelsesmedlemmer”.

Ved generalforsamlingen i 2014 blev Leif Skov (Billund) og Stig Norsk (Aalborg) genvalgt og Lars Trap (Lunden) nyvalgt. Bestyrelsesmedlemmerne vælges på den ordinære generalforsamling for en toårig periode. Knud Erik Ravn (Aalborg) og Lindhardt Jensen (Århus), er på valg i 2015. På grund af manglende resultater ville det imidlertid være ønskeligt, at samtlige bestyrelsesmedlemmer stillede deres mandater til rådighed.

Det er bestyrelsens ansvar at sikre opbakning til de nødvendige rammebetingelser for travsporten. Det har man forsømt i mange år. Problematikken er meget rammende beskrevet af Stine Godsk i en aktuel blog om ”licence to operate”:

Sporten beskæftiger direkte og indirekte hundredvis af mennesker og en stor del af arbejdspladserne ligger i det såkaldte Udkantsdanmark. Sporten rummer skæve eksistenser, og rundt omkring på banerne er der mange initiativer, der sigter mod at gøre en positiv forskel for lokalmiljøet.

Det er der bare ingen, der ved. Dansk trav- og galopsport mangler ”licence to operate”. Den stille tilværelse truer nu sportens fremtid.

Bent Knie-Andersen har hele tiden haft en plan

Med HFF's beslutning om at lukke travbanerne i Billund og Nykøbing kan det konstateres, at Bent Knie-Andersen er gået målrettet efter at virkeliggøre den plan, han lagde op til ved sin fremlæggelse den 29. oktober 2009 af Hestesportens Handlingsplan 2010-2015.

I Handlingsplanen anbefales det, at ressourcerne fremover bruges på en måde, så et antal ”fokusbaner” får en øget mulighed for at udvikle sig og blive konkurrencedygtige i forhold til tilskuere, aktive, spillere etc., og det anbefales at satse på Charlottenlund, Århus og Aalborg som ”fokusbaner” - naturligvis på bekostning af de øvrige baner.

I kraft af Odenses stærke repræsentation i DTC's organisation er Odense efterfølgende blevet optaget i det fornemme selskab af A-baner.

Handlingsplanen indeholder dog også opstilling af måleparametre til rangering af de otte travbaner i Danmark, men disse måleparametre er aldrig blevet brugt til formålet, idet HFF uden at tage hensyn til dette afsnit af Handlingsplanen har gennemført en kraftig reduktion i præmiebudgettet for de fire B-baner: Billund, Bornholm, Nykøbing og Skive.

Læs mere om HFF's fremlæggelse af Hestesportens Handlingsplan 2010-2015:

• Del 1 af blog fra oktober 2009 om Hestesportens Handlingsplan 2010-2015
• Del 2 af blog fra oktober 2009 om Hestesportens Handlingsplan 2010-2015 

HFF var tæt på at koste Lunden dyrt

At lukke travbanerne i Billund og Nykøbing vil være katastrofalt for dansk travsport, men det er ikke første gang, at HFF (og DTC) træffer forkerte beslutninger.

Hårdt presset af HFF vedtog Lundens bestyrelse og Lundens ordinære generalforsamling for få år siden at sælge et jordstykke på ca. 24.000 m2 for 20 mio. kr. Jordstykket omfattede størstedelen af staldterrænet.

En ekstraordinær generalforsamling stoppede salget, og HFF blokerede som følge heraf for den meget nødvendige baneomlægning.

Senere lykkedes det Lunden at sælge et jordstykke på ca. 10.000 m2 for 29,25 millioner kroner.

Hvis Lunden havde pareret ordre fra HFF dengang, så havde banen mistet både 9 millioner kr. og 14.000 m2 uundværligt areal til stalde og parkeringspladser.

Læs om sagen her:
http://aagehansen.blogspot.dk/2010/01/tillykke-til-det-danske-travselskab.html 

Hvordan får man nye tilskuere til travløb?

Sverige er et forbillede indenfor travsporten - ikke kun på grund af det høje sportslige niveau, men også med hensyn til arrangementer, der kan trække et stort publikum til travbanen.

Gentlemannadagen på Jägersro















 Her er de ti bedste tilskuertal i 2011: 
  1. Elitloppet 27 maj, Solvalla: 27.314
  2. V75, 26 maj, Solvalla: 21.738
  3. Sundsvall Open Trot, 27 augusti, Bergsåker: 17.677
  4. Gentlemannadagen, 2 juni, Jägersro: 16.039
  5. V75, 23 juli, Axevalla: 14.867
  6. V75, 9 juli, Halmstad: 14.825
  7. Olympiatravet, 16 april, Åby: 14.620
  8. Hugo Åbergs Memorial, 26 juli, Jägersro: 13.523
  9. Sprintermästaren, 7 juli, Halmstad: 12.853
10. Årjängs Stora Sprinterlopp 16 juli, Årjäng: 12.607

Største publikumsmagnet er naturligvis Solvallas Elitlopp med sport af meget høj international klasse. Derefter kommer storløbene på de andre baner, men på en flot 4. plads kommer en "almindelig" løbsdag på Jägersro, Gentlemannadagen, hvor der er al slags underholdning arrangeret af Skånska Travamatörklubben.

Vi burde tage ved lære af Sverige. På de største travdage skal sporten være i højsædet, for på disse dage kommer publikum for at se hestene - ikke for at blive underholdt af sangere og gøglere. Kan man forstille sig, at der blev indført lange pauser mellem travløbene på Elitloppsdagen for at give tid til forskellig underholdning? Nej vel. Det ville blive opfattet som irriterende forsinkelser.

Sådan har jeg det også med Dansk Trav Derby. Jeg tror heller ikke, at de mange mennesker, der kommer med busser fra hele landet, gør det for at høre Michael Carøe og Rasmus Nøhr.

Til gengæld synes jeg, at det ville være en god idé med en dansk udgave af "Gentlemannadagen" på Lunden i forbindelse med en mere "almindelig" travløbsdag. Hvis Lunden kunne arrangere noget i stil med det, som Skånska Travamatörklubben er lykkedes med, ville det uden tvivl trække mange nye tilskuere til travløb.

Gentlemannadagen på Jägersro
På Jägersro Travs hjemmeside var der forud for dette års Gentlemannadag følgende beskrivelse af dagen:

Den här dagen är sedan länge tradition på Jägersro. Första upplagan arrangerades 1973. Då satt Rolf Dickman som ordförande i klubben. Som suppleant sågs en ung Bengt Larwik, i dag föreningens ordförande. Förr kallades amatörerna för gentlemän - därav namnet Gentlemannadagen.

Åke Källberg första segraren
Redan första året kördes KGB-Priset som sponsrades av Kurt Gusten Bertmark, ordförande i Skånska Travsällskapet åren 1974-87. Man körde försök och final samma dag och finalsegrare blev Åke Källberg, still going strong som amatörkusk, med Omar. Den minnesgode kommer kanske ihåg att Omar tränades av amatören Karl P Andersen. Just det, ”Kalle Dansk”, synnerligen populär galopptränare som stod bakom profilen Halfsong.
På Jägersro premiärdagen var det filminspelning till tv-serien N P Möller med Nisse Ahlroth huvudrollen. Nisse Ahlroth var prisutdelare i KGB-Priset.

Montélopp i slutet av 70-talet
Sedan har det rullat på! Man var först med montélopp redan i slutet av 70-talet. Då fick vi se bl a travtränarna Per-Olof Gustafsson och Gert Scherman samt dåvarande sportchefen Claes Ahlström i sadeln.

Tivolit kom in i bilden. Och publik-skarorna ökade och ökade. Publikrekordet är 17 223 från 2010. Publiksiffrorna Gentlemannadagen har legat runt 12.000-17.000 personer beroende på vädret. Som dock ”alltid” varit bra. Man har lottat ut ponnyhästar och kändisarnas skara har varit lång, både som prisutdelare och som deltagare i det speciella ponnyloppet för kändisar.
Mycket för barnen

1986 sjösattes ICA-konceptet, där man bjöd in leverantörer och kunder, det blev provsmakningar och erbjudanden. Det konceptet håller fortfarande med Kent-Roland Nilsson som ”Gentlemannageneral” sedan mer än 25 år tillbaka. Skarorna av medlemmar i amatörklubben som alltid ställer upp frivilligt mobiliseras effektivt.

Det läggs stor vikt vid barnen och att dessa skall ha kul. Med diverse gratiserbjudanden, SvenSveas Poporkester och Lollo & Bernie för de minsta till Sean Banan för de något äldre. Svenne & Lotta bjuder på en nostalgitripp för den lite mognare publiken. Efter uppträdandet kan du köpa deras cd och få den signerad .

2012-05-16

 

Kan travsporten overleve i Danmark?

Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF) har netop udgivet et notat om sportens udvikling, aktivitetsniveau og økonomi i perioden 2006 til 2010.

Det fremgår af notatet, at udviklingen er negativ, og aktiviteten er faldende. Omsætningen i danske løb er faldet fra 218 mio. kr. i 2007 til 142 mio. kr. i 2010. Det er desværre en selvforstærkende tendens, idet puljerne i de danske løb bliver så små i forhold til puljerne i udenlandske (svenske) løb, at spillerne fravælger de danske løb. Spillerne vil naturligvis hellere satse i det svenske V75, hvor en enkelt vinder kan hente op til 65 mio. kr. i stedet for at spille V5 i Danmark, hvor der kun et par gange om året er mulighed for gevinster over 200.000 kr.

Danske Spil er helt kolde overfor denne udvikling, idet omsætningen er væsentligt større i udenlandske løb (404 mio. kr. i 2010) end i danske løb, og Danske Spil kunne let lade Dantoto fungere udelukkende med udenlandske løb på programmet. Iøvrigt er Danske Spil slet ikke interesseret i at reklamere for Dantoto, da man er bange for, at en øget spilleomsætning i Dantoto vil ske på bekostning af omsætningen i Lotto, som giver en langt større fortjeneste til Danske Spil end Dantoto. Det er en forretningsmæssigt helt fornuftig beslutning af Danske Spil, men konsekvensen for Dantoto er stagnerende eller faldende omsætning, og det kan true dansk travsports eksistens.

Klik på tabellen for at forstørre den

Hestevæddeløbssporten ejede selv Dantoto og dermed totalisatorbevillingen til alle hestevæddeløb i Danmark frem til år 2000. Da Dantoto fik økonomiske problemer forhandlede man med det tilsvarende svenske spilleselskab, ATG, om en fusion. Den daværende skatteminister Ole Stavad (S) nægtede imidlertid tilladelse til spil over grænsen, og i stedet fik Dantoto i bedste Godfatherstil et tilbud fra regeringen, som man ikke kunne sige nej til: Overdrag Dantoto og dermed rettighederne til at drive spil på heste i Danmark til Dansk Tipstjeneste (nu Danske Spil) mod et beløb på 50 mio. kr. og løbende tilskud. Baggrunden for tilbuddet var naturligvis en frygt for konkurrence fra ATG på det danske spillemarked. Kort tid efter overdragelsen af Dantoto til Tipstjenesten gav skatteministeren så tilladelse til spil over grænsen.

I 2003 blev hestevæddeløbssporten optaget på fordelingsnøglen for Tips- og Lottomidler. Tilskuddet andrager 8,20 % af de midler, der i henhold til loven skal fordeles af Kulturministeriet. Dette tilskud udgør 66,44 % af Tipstjenestens årlige overskud. HFF modtager således 5,44808 % af de midler, der fordeles i henhold til fordelingsnøglen for Tips- og lottomidler. Tilskuddet er en royalty for Danske Spils erhvervelse af rettighederne til at drive spil på heste i Danmark, hvilket man skal huske, når DGI m.fl. angriber hestevæddeløbssportens efter deres mening for store andel af tipsmidlerne.

Såfremt tilskuddet til hestevæddeløbssporten kan fastholdes, vil der fortsat være basis for at afholde travløb i Danmark men modellen, hvor størrelsen af tilskuddet alene afhænger af Danske Spils samlede overskud, giver ikke noget incitament til at arbejde for at øge spilleomsætningen i Dantoto, og det giver ikke mulighed for nævneværdige præmieforhøjelser i løbene. Løsningen på det problem kunne være, at Dantoto blev overdraget til DTC/DG, og at Dantoto derefter fusionerede med ATG. Det vil imidlertid kræve lovgivning, og en forudsætning ville være et enigt ønske herom fra DTC og DG, hvilket er urealistisk, fordi den nuværende ledelse i trav- og galopsporten foretrækker tryghed fremfor udviklingsmuligheder.

Når der således ikke er udsigt til at få flere midler til fordeling i hestevæddeløbssporten, er det endnu vigtigere, at de midler der er til rådighed fordeles på en måde, som fremmer sporten mest muligt. Det sker ikke som nu, ved at HFF's bestyrelse sidder og bevilger tilskud til små og store forbedringer på de enkelte baner samt uddeler præmie- og driftstilskud efter forgodtbefindende. Det er heller ikke HFF's opgave at drive et mediecenter. Hvis alle midlerne derimod blev fordelt til de enkelte baner efter objektive kriterier som f.eks. omsætning i alt pr. løb eller baneomsætning pr. løb, ville banerne have et rigtig godt incitament til at promovere spillet. Fri konkurrence og markedsøkonomi virker nu en gang bedre end planøkonomi.

Klik på tabellen for at forstørre den

Link til "Notat vedrørende udviklingen i hestevæddeløbssporten i Danmark 2006-2010"

Sikke en oplevelse

Carsten Bundgaard har skrevet et indlæg på Bornholms Brand Parks hjemmeside, som jeg håber de anvarlige for dansk travsport (DTC og HFF) har læst og forstået:

Blandt de flere end 2.000 tilskuere på Bornholms Brand Park i forgårs var den rutinerede svenske amatørkusk Roger Allercrantz. Svenskeren var imponeret. Kolossalt benovet.

- Sikke et syn. Utroligt, siger Roger Allercrantz. Og der blev taget kegler. Med en samlet omsætning på over 400.000 kroner, med en V5-omsætning bedre end 130.000 kroner og med et banespil på over 200.000 kroner. Bornholmerne er ikke længere miniputterne i dansk travsport. Den terning findes andetsteds.

Startfrekvensen igen på tirsdag taler sit tydelige sprog. Om en naturlig interesse. Store felter uden tiggergang. Om to uger står Bornholms Brand Park som vært for DM for ponytrav, og både hjemmebanen og gæsterne glæder sig, til en fælles gigantfest, på både banen, og om aftenen til mesterskabsfesten.

Primus motor Charlotte Petersen har knoklet ulønnet i flere måneder, for at stable et arrangement på benene, som vil give genlyd i hele Travdanmark, præcis som synet på banen i tirsdags. Bornholmernes cifre i totoen distancer ofte andre dansker baner, både i banespil og i spil på landsplan.

Travsporten på Bornholm har udviklet sig til en gigantforretning for den samlede danske hestesport. Lussingerne med manglende præmiestigninger har ikke svækket interessen for sporten på Bornholm, som fortsætter med at yngle. Med store investeringer i både løbsheste og indenfor avlen.

Er 2012 året, hvor bornholmerne belønnes med en oprykning, som man ser indenfor andre sportsområder, hvor de bedstplacerede opgraderes.

Den debat er det helt store tema for tiden i staldene på Bornholm. Spændende udvikling.

Min kommentar til Carsten Bundgaards indlæg:

Hvor længe mon DTC og Hestesportens Finansieringsfond vil være bekendt at holde præmiebudgettet for Bornholm nede på en fjerdedel af, hvad de andre provinsbaner får? Det er simpelthen uanstændigt, at en normal førstepræmie på Bornholm kun er på 2.200 kr.

Bornholm havde Danmarks største V5-omsætning!

Bornholms Brand Park præsterede den største V5-omsætning i danske puljer i sidste uge. Selv den jyske derbydag i Aarhus med over en halv million kroner i løbspræmier blev totalt distanceret. Her er V5-omsætningerne i danske puljer i sidste uge. Tillykke Bornholm.

Hvor længe mon DTC og Hestesportens Finansieringsfond vil være bekendt at holde præmiebudgettet for Bornholm nede på en fjerdedel af, hvad de andre provinsbaner får? Det er simpelthen uanstændigt, at en normal førstepræmie på Bornholm kun er på 2.200 kr.


Aalborg: Mandag den 30. maj. V5-omsætning 100.829 kroner

Bornholm: Tirsdag den 31. maj. V5-omsætning 135.011 kroner

Billund: Torsdag den 2. juni. V5-omsætning 82.700 kroner

Klampenborg: Torsdag den 2. juni: V5-omsætning 112.401 kroner

Aarhus: Lørdag den 4. juni: V5-omsætning 96.922 kroner

Bornholm er duksen

Bornholms Brand Park er duksen i Jesper Elbæks oversigt over banespillet i første halvår af 2010. Det gælder både størrelsen af banespillet og udviklingen i banespillet fra 2008 og 2009 til 2010. Tallene for Bornholm er så flotte, at de fortjener en gentagelse her:

Duksen bliver imidlertid mobbet af de store drenge i klassen. Der er altid stor ros til Bornholm fra dansk travsports ledelse for løbsarrangementer med stemning, hygge, masser af tilskuere og altså også gode omsætningstal, der kommer den samlede danske travsport til gavn. Men når det gælder pengestrømmen den anden vej - til Bornholm - får piben en anden lyd.

Der mangler en kobling mellem omsætningstal og præmiebudget. I øjeblikket er der absolut ingen sammenhæng her. Som det fremgår af nedenstående tabel er Aalborgs præmiebudget pr. løb tre gange så stort som Bornholms, selv om Bornholms banespil pr. løb er større end Aalborgs. Nykøbing F's præmiebudget pr. løb er dobbelt så stort som Bornholms, selv om deres banespil pr. løb kun er 60% af Bornholms. Også i Billund og Skive er præmiebudgettet pr. løb dobbelt så stort som Bornholms, selv om deres banespil pr. løb kun er 13-15% større end Bornholms.


På Bornholm er interessen for travsport meget stor. I Bornholms Tidende er der altid en hel side med billeder og referater fra gårsdagens travløb, og forud for løbsdagene er der næsten en hel side med tips og nyheder. Travsport er Bornholms "nationalsport", og ingen andre sportsgrene eller arrangementer kan som travet uge efter uge samle næsten 2.000 tilskuere. 
 
Sådan skulle det gerne fortsat være, men hvis ikke midlerne til præmier bliver mere retfærdigt fordelt for fremtiden, er den bornholmske travsport i fare. Vi beder ikke om at få mere end andre, men vi beder om en fair fordeling. I modsætning til den kommunale udligningsordning tager travsportens nuværende "udligningsordning" midler fra udkantområderne og giver dem til banerne i de største byer. Det er absurd.

Argumentet fra travsportens ledelse for den "omvendte udligning" er, at men herved opnår den største samlede omsætning for dansk travsport som helhed. Men det passer jo ikke. Ovennævnte tal viser netop, at man får størst omsætning pr. udbetalt præmiekrone på Bornholm og mindst i Aalborg.

Tillykke til Lunden

Lundens jordsalg er nu på plads, og dermed får Det Danske Travselskab 29,25 millioner kr. for et jordstykke på ca. 10.000 m2. Der er grund til at hejse flaget og lykønske Det Danske Travselskabs bestyrelse og medlemmer med dette resultat af en lang og pinefuld proces.

Hvis nogen har glemt, hvor tæt på katastrofen vi var (vi medlemmer og fans af Lunden), så vil jeg gerne friske jeres hukommelse op. Hårdt presset af HFF havde DDT's bestyrelse og DDT's ordinære generalforsamling vedtaget at sælge et jordstykke på ca. 24.000 m2 for 20 mio. kr. Jordstykket omfattede størstedelen af staldterrænet. Kun arealet syd for tutten og øst for for den nord/sydgående vej på staldterrænet ned mod banen ville være tilbage efter salget. Med så lille areal til rådighed ville der efter min mening ikke være tilstrækkelig plads til de heste og hestetransporter, der nødvendigvis skal være plads til på en løbsdag.

Vi var nogle medlemmer af travselskabet, der begærede indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, og som på denne generalforsamling kæmpede imod det store jordsalg. Heldigvis fik vi flertallet af medlemmer med os, og dermed undgik vi det katastrofale jordsalg. Til gengæld måtte vi så dengang se langt efter pengene fra HFF til baneomlægning og andre nødvendige investeringer.

Kort tid efter generalforsamlingen var Klaus Storm på Bornholm til et møde i hesteejerforeningen, og jeg benyttede lejligheden til at spørge ham, om han syntes Lunden var blevet behandlet ordentligt af HFF, og om DTC var enig med HFF i denne sag. Klaus Storm svarede, at Lunden havde handlet tåbeligt, og nu var jordpriserne faldet voldsomt, og derfor havde Lunden mistet chancen for at blive gældfrie.

Nu kan vi så bagefter konstatere, at HFF og DTC tog fuldstændig fejl. Hvis Lunden havde pareret ordre fra HFF dengang, så havde banen mistet både 9 millioner kr. og 14.000 m2 uundværligt areal til stalde og parkeringspladser.

HFF har som bekendt fået total magt over dansk travsport, og formanden Bent Knie-Andersen, der indrømmer, at han ikke ved noget om trav, men til gengæld hævder at have forstand på penge og forretning, opfører sig som en diktator, der forventer at vi simple travfolk skal takke ham for hans lysende indsats som redningsmand for dansk travsport.

Sagen om Lundens jordsalg sætter efter min mening et stort spørgsmålstegn ved HFF's og formandens påståede ekspertise vedrørende økonomi og forretning. Det ville ihvertfald have kostet Lunden dyrt - måske banens eksistens - hvis HFF havde fået sin vilje i den sag.

Derfor endnu en gang tillykke til Lunden med salget af det langt mindre areal til en langt højere pris end det, der var aftalt efter diktat fra HFF og vedtaget på den ordinære generalforsamling i Det Danske Travselskab, men heldigvis forkastet på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling.

En fair handlingsplan ønskes

Ligesom trænerne ønsker jeg ikke en opdeling i A- og B-baner, men en fair fordeling af de til rådighed værende midler. Den mest fair fordeling ville være at bruge banespillet som forholdstal, således at alle baner fik præmiebudget og driftstilskud fastsat efter samme procentvise andel af banespillet. Det ville ligne markedsøkonomi, hvor det nuværende system er planøkonomi. Historien har jo vist, hvilket af de to systemer, der er mest effektivt.

Markedsøkonomi kan være barsk, og derfor skal der være en overgangsperiode på f.eks. 5 år, således at man det første år kun ændrer 20 % af den beregnede ændring, året efter 40 % o.s.v. Det vil give banerne mulighed for at indstille sig på den hårde, men lige og fair konkurrence.

Hvis præmiebudgettet blev fastsat efter størrelsen af banespillet ser tallene sådan ud:

Man kan hurtigt se af tallene, at hvis den lige konkurrence blev indført i et hug, ville der kun være to travbaner tilbage i Danmark, Lunden og Bornholm, men med en overgangsordning vil alle baner kunne fortsætte.

Banerne i de største byer har naturligvis de bedste muligheder for at øge banespillet, og derfor er der ingen grund til at favorisere dem yderligere på bekostning af de andre baner. Det hjælper heller ikke banerne i storbyerne, at de andre baner bliver kvalt. Hestene og omsætningen vil i givet fald ikke blive overført til de såkaldte fokusbaner. Husk hvordan det gik i Skovbo området, da denne bane blev lukket. Hestene forsvandt, og omsætningen flyttede ikke til Lunden, som man dengang ellers forventede.

HFF har ikke svaret på Trænerforeningens brev

Trænerforeningen af 1909 holdt et møde søndag, og formanden, Knud Mønster, udtalte bagefter bl.a. følgende til Travservice.dk: "Vi har som tidligere nævnt skrevet et brev til HFF (se nedenfor), men har ikke fået noget svar, så vi føler ikke, at trænerne er blevet hørt i denne sammenhæng. Vi er derfor blevet enige om at kontakte Kulturministeren for at høre, om det kan være rimeligt at travsporten mister sin bredde, og at mange måske forsvinder helt ud af sporten som følge af nedskæringerne."

Trænerforeningen er utilfredse med den sæsonplan samt fremtidige struktur for dansk travsport, der blev fremlagt i sidste måned. Foreningen frygter, at planerne vil skabe en ubalance, der i sidste ende kan betyde tab af både hesteejere og aktive i sporten.

- Sporten vil ifølge den nye sæsonplan og struktur blive centraliseret på nogle få storbaner. Det, Trænerforeningen frygter, er, at sporten omkring landets øvrige baner langsomt vil dø ud, fordi udøvelsen af sporten ikke får optimale betingelser disse steder, siger formanden for Trænerforeningen af 1909, Skive-træner Knud Mønster.

- Vi skal have en højborg i sporten, som naturligt nok ligger bedst på hovedstadsbanen, men den differentiering, der nu er lagt op til af landets øvrige baner, kan blive skæbnesvanger set med vores øjne, siger Knud Mønster.

Trænerforeningens brev til HFF:

En tilkendegivelse fra Trænerforeningen af 1909

Bestyrelsen for den landsdækkende trænerforening – Trænerforeningen af 1909 – har fulgt arbejdet med såvel Handlingsplanen som forslag til sæsonplanen for 2010. Trænerforeningen skal i denne forbindelse komme med følgende kommentarer, der er repræsentative for et klart flertal i foreningen:

Den påtænkte opdeling i Fokus-baner og ikke-fokus-baner er konkurrenceforvridende og kan som konsekvens hurtigt have, at baner/hele områder affolkes til uoprettelig skade for såvel travsporten som travkulturen i de pågældende områder. Her skal blot henvises til skræk-eksemplerne Amager Travbane og Skovbo Trav.

For Trænerforeningen at se mangler DTC og HFF opbakning blandt de aktive til de påtænkte omstruktureringer, hvilket i værste fald kan betyde, at langt hovedparten af de professionelle travtrænere i Danmark, seriøst må overveje at boycutte løb/baner, hvis ikke der fra centralt hold udvises en større smidighed og logik i forbindelse med udarbejdelsen af bl.a. sæsonplan og fremtidig struktur – vi ønsker ikke en opdeling i A- og B-baner, men en fair fordeling af de til rådighed værende midler. Konkret foreslår vi for at spare, at der rationaliseres i DTC’s organisation, således at løbssekretariatets opgaver lægges ud til de enkelte baner og at man ikke fortsætter med en "dobbelt-direktør" i HFF - alene på disse områder kan der spares anslået op mod to mio. kr.

Endvidere foreslår/henstiller vi til, at DTC/HFF går i konstruktiv dialog med de aktive – det er trods alt os, der arbejder i branchen og har tættest kontakt til hesteejere og andre interessenter.

Med venlig hilsen
Trænerforeningen af 1909

Knud Mønster
Formand

HFF behandler Bornholm dårligst

Travoggalop.dk har netop fremlagt omsætningstallene for hestespil i Danmark for årets første tre kvartaler. Det er interessant læsning i forbindelse med den aktuelle debat om præmiebudgettet for de enkelte baner næste år.

Bent Knie-Andersen lægger i et interview på Travservice.dk stor vægt på de kommende resultatkontrakter med de enkelte baner, og ved næste sæsonplanlægning (for 2011) vil han se nøje på, hvad de enkelte baner har præsteret. Den bedste indikator for banernes præstationer er banespillet, og derfor er det vigtigt at lægge mærke til disse tal. Hvis man i stedet ser på de totale omsætninger, er billedet nogenlunde det samme.

Knie-Andersen har omhyggeligt meldt ud, at resultatkontrakterne bliver individuelle, altså forskellige. Det giver HFF mulighed for at fordele midlerne skævt og efter forgodtbefindende. Efter min mening burde der være objektive kriterier for tildelingen af midler, og det burde også gælde for 2010-budgettet.

Skive, Billund, Nykøbing og Bornholm føler sig dårligt behandlet af HFF, men måske lidt overraskende er det kun Bornholm, der har grund til at føle sig rigtig dårligt behandlet, hvis man lægger banespillet til grund for vurderingen. De tre øvrige baner får faktisk over gennemsnittet af præmiebudgettet i forhold til banespillet, hvor Bornholm får under halvdelen af gennemsnittet. Ydermere har Bornholm sidste år selv skaffet midler til den største anlægsmæssige forbedring i mange år på banen, et lysanlæg, som HFF ikke ville bidrage til.

Hestesportens Handlingsplan 2010-2015 Del 2

På et informationsmøde den 29. oktober 2009 redegjorde HFF's formand Bent Knie-Andersen for hovedtrækkene i den kommende handlingsplan. Han omtalte følgende fire punkter:

1. Banestruktur og sæsonplan. Kommentarer til dette punkt findes på min blog af 30. oktober 2009, se her


2. Etablering af DTG A/S (Dansk Trav & Galop A/S), som skal varetage opgaver indenfor marketing, sponsoraftaler, PR og publikationer og eventuelt senere tillige økonomi, IT, resultatkontrakter og sport.


3. Individuelle resultatkontrakter mellem de enkelte baner og HFF.


4. Handlingsplanen fortsat, hvor HFF angiveligt vil samarbejde med sportens organisationer om nye delmål.

Marketing og sponsoraftaler er områder, hvor HFF og DTC hidtil har været helt fraværende. Enkelte baner som Skive og Bornholm har gjort et stort arbejde på disse felter, men det er positivt, at HFF nu vil satse på at skaffe nye indtægter til sporten via landsdækkende sponsorater. Det forekommer dog unødvendigt og bekosteligt at etablere et aktieselskab med tilhørende leder for at udføre sponsorarbejde. Opgaven må kunne løses af HFF's direktør med assistance af en marketingmedarbejder.

Økonomi, IT, resultatkontrakter og sport nævnes som andre opgaver for DTG A/S, men det må bero på en misforståelse. HFF har intet med sporten at gøre. DTC og Dansk Galop er som bekendt sportens hovedorganisationer. Resultatkontrakter, økonomi m.v. er derimod HFF's eget ansvar, og det ansvar kan ikke uddelegeres til et aktieselskab.

Resultatkontrakter mellem de enkelte baner og HFF er en rigtig god idé, men alarmklokkerne ringer, når man siger at de skal være individuelle, altså forskellige. Det betyder nemlig, at udlodningen af midler fra HFF ikke vil blive foretaget efter objektive kriterier. HFF vil kunne bibeholde historiske skæve fordelinger til de enkelte baner helt efter eget skøn. Eksempelvis er præmiesummerne på Bornholm langt lavere end på alle andre baner, selv om omsætningen på Bornholm ofte er på samme niveau som omsætningen på enkelte "større" baner, og tilskuertallet på Bornholm er højere end det er på hovedstadsbanen.

Bent Knie-Andersen sagde på informationsmødet, at den endelige udgave af handlingsplanen vil blive udarbejdet i samarbejde med sportens organisationer. Det er der vist ikke mange, der tror på efter fremlæggelsen af de chokerende lave præmiebudgetter for Billund, Bornholm, Nykøbing og Skive. HFF har tydeligvis brugt sin magt, og DTC er blevet sat udenfor indflydelse. Jeg håber i hvert fald ikke, at Knud Erik Ravn (og Klaus Storm) har godkendt HFF's valg af fokusbaner og de fremlagte præmiebudgetter. Hvis de har, så får de problemer med deres bagland, selv om de fire fokusbaner råder over 18 stemmer i DTC mod de fire øvrige baners 14 stemmer. Der er i alt 39 stemmer, og de sidste 7 stemmer tilhører foreninger, der repræsenterer hesteejere, opdrættere, trænere, amatørkuske, montéryttere, ponyvæddeløb og greyhoundsporten.

Hestesportens Handlingsplan 2010-2015 Del 1

Sæsonplanen 2010 blev ifølge Travoggalop.dk fremlagt 29. oktober 2009 på et møde i København, hvor repræsentanter fra samtlige danske baner, bestyrelserne i DTC og Dansk Galop samt HFF deltog. Det var dog ikke sæsonplanen men blot antallet af løbsdage på de enkelte baner samt præmiebudgettet bane for bane, der blev fremlagt af HFF's formand Bent Knie-Andersen, som dermed tog forskud på den endnu ikke udsendte endelige udgave af Hestesportens Handlingsplan 2010-2015.

Handlingsplanen, foreløbig udgave dateret 15. juni 2009, kan ses som pdf-fil her . Den anbefaler bl.a. at satse på tre fokusbaner, Charlottenlund, Århus og Aalborg. Den indeholder også opstillinger af måleparametre til rangering af de otte travbaner i Danmark:

1. Befolkningsunderlag
2. Antal opdrættere
3. Antal føl
4. Banespil 2003-2008
5. Omsætning
6. Antal løb
7. Faciliteter
8. Aktive 2009, professionelle
9. Aktive 2009, amatører

Jesper Elbæk har i sin Travdanmark.dk blog af 30. september 2009, se her , beregnet en rangering af de danske travbaner ud fra ovennævnte måleparametre. Resultatet blev følgende:

1. Charlottenlund
2. Aalborg
3. Skive
4. Århus
5. Billund
6. Bornholm
7. Odense
8. Nykøbing

HFF's udmeldinger på mødet den 29. oktober 2009 er dermed i stærk modstrid med den foreløbige udgave af handlingsplanen. HFF har magt til at beslutte hvad som helst, men beslutningerne skal naturligvis baseres på saglige kriterier. Skive havde fortjent bedre. Når de fleste heste og de fleste aktive trænere og amatører befinder sig i Skive/Aalborg området, skal begge disse baner absolut fortsætte på mindst samme niveau som i dag. Hvorfor Odense er valgt som fokusbane på Skives bekostning er mig en gåde. Når det er sagt, så mener jeg faktisk at Danmark kun kan rumme en enkelt fokusbane, og det skal selvfølgelig være Charlottenlund. At udnævne fire ud af otte baner til fokusbaner er at udvande begrebet fokusbane.

HFF bebudede en kraftig reduktion af præmiebudgettet på fire baner:

• Billund 2.255.500 kr. (fra 3.501.700 kr.) svarende til 35,6%
• Bornholm 1.070.000 kr. (fra 1.471.760 kr.) svarende til 27,3%
• Nykøbing 1.489.500 kr. (fra 1.997.000 kr.) svarende til 25,4%
• Skive 2.920.000 kr. (fra 3.565.100 kr.) svarende til 18,1%

Bent Knie-Andersen oplyste på mødet den 29. oktober 2009, at HFF i den kommende sæson har i alt 81 millioner kr. til fordeling i sporten. Til sammenligning har udlodningen i denne sæson været 83,6 millioner kr. Det er en reduktion på 3,1%. Derfor er ovennævnte reduktioner i præmiebudgettet på mellem 18,1 og 35,6% helt uforståelige.

Beslutningen bærer præg af hastværk. HFF bør færdiggøre handlingsplanen og fremlægge saglige argumenter for sine beslutninger inden så drastiske ændringer gennemføres.

Må jeg minde om, at HFF's mission i henhold til kontrakten mellem Kulturministeriet og HFF er at fordele tildelte midler optimalt for hestevæddeløbssporten med henblik på at udvikle og synliggøre denne. Se kontrakten som pdf-fil her .

De bebudede nedskæringer vil hverken udvikle eller synliggøre sporten. Husk hvordan det gik i Skovbo området, da denne bane blev lukket. Hestene forsvandt, og omsætningen flyttede ikke til Lunden, som man dengang ellers forventede.

Bent Knie-Andersen redegjorde på mødet den 29. oktober for fire hovedpunkter i handlingsplanen, og ovennævnte kommentar vedrører udelukkende det første punkt, banestruktur og sæsonplan. De øvrige punkter vil jeg kommentere i min næste blog.