Dansk Travsport - et planøkonomisk eksperiment

Morten Thanning Vendelø har skrevet et indlæg i Travservice, som rammer hovedet på sømmet. 
Læs indlægget her: Dansk Travsport - et planøkonomisk eksperiment 

Stærke kræfter arbejder for, at al magt i dansk travsport skal samles centralt, og banerne skal styres fra oven. Sådan har det været i mange år, og selv om spillet er blevet liberaliseret, er økonomien i sporten stadig planøkonomisk. 

Trods store anstrengelser fra skiftende bestyrelser i DTC og DH er fremtidsudsigterne for dansk travsport gået fra slemt til værre. Det er på tide at slippe markedskræfterne fri og give banerne lige vilkår at arbejde under. 

Sporten skal i løbet af få år finansiere sig selv med indtægter fra spil på heste. Nye spillere rekrutteres mest effektivt på banerne, og derfor er det meget vigtigt at få flere tilskuere på banerne og mere banespil - en opgave, som ikke kan løses centralt. Kun banerne selv kan ved en stor indsats tiltrække publikum og sponsorer til banen.

I 2012 skrev jeg et indlæg, der desværre er lige så aktuelt i dag, bortset fra at det ikke længere er HFF, der står for uddelingen af midlerne til de enkelte baner. Her er sidste afsnit af indlægget:

Når der således ikke er udsigt til at få flere midler til fordeling i hestevæddeløbssporten, er det endnu vigtigere, at de midler der er til rådighed fordeles på en måde, som fremmer sporten mest muligt. Det sker ikke som nu, ved at HFF's bestyrelse sidder og bevilger tilskud til små og store forbedringer på de enkelte baner samt uddeler præmie- og driftstilskud efter forgodtbefindende. Det er heller ikke HFF's opgave at drive et mediecenter. Hvis alle midlerne derimod blev fordelt til de enkelte baner efter objektive kriterier som f.eks. omsætning i alt pr. løb eller baneomsætning pr. løb, ville banerne have et rigtig godt incitament til at promovere spillet. Fri konkurrence og markedsøkonomi virker nu en gang bedre end planøkonomi. 

Hele indlægget fra 2012: Kan travsporten overleve i Danmark? 

Kan travsporten overleve i Danmark?

Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF) har netop udgivet et notat om sportens udvikling, aktivitetsniveau og økonomi i perioden 2006 til 2010.

Det fremgår af notatet, at udviklingen er negativ, og aktiviteten er faldende. Omsætningen i danske løb er faldet fra 218 mio. kr. i 2007 til 142 mio. kr. i 2010. Det er desværre en selvforstærkende tendens, idet puljerne i de danske løb bliver så små i forhold til puljerne i udenlandske (svenske) løb, at spillerne fravælger de danske løb. Spillerne vil naturligvis hellere satse i det svenske V75, hvor en enkelt vinder kan hente op til 65 mio. kr. i stedet for at spille V5 i Danmark, hvor der kun et par gange om året er mulighed for gevinster over 200.000 kr.

Danske Spil er helt kolde overfor denne udvikling, idet omsætningen er væsentligt større i udenlandske løb (404 mio. kr. i 2010) end i danske løb, og Danske Spil kunne let lade Dantoto fungere udelukkende med udenlandske løb på programmet. Iøvrigt er Danske Spil slet ikke interesseret i at reklamere for Dantoto, da man er bange for, at en øget spilleomsætning i Dantoto vil ske på bekostning af omsætningen i Lotto, som giver en langt større fortjeneste til Danske Spil end Dantoto. Det er en forretningsmæssigt helt fornuftig beslutning af Danske Spil, men konsekvensen for Dantoto er stagnerende eller faldende omsætning, og det kan true dansk travsports eksistens.

Klik på tabellen for at forstørre den

Hestevæddeløbssporten ejede selv Dantoto og dermed totalisatorbevillingen til alle hestevæddeløb i Danmark frem til år 2000. Da Dantoto fik økonomiske problemer forhandlede man med det tilsvarende svenske spilleselskab, ATG, om en fusion. Den daværende skatteminister Ole Stavad (S) nægtede imidlertid tilladelse til spil over grænsen, og i stedet fik Dantoto i bedste Godfatherstil et tilbud fra regeringen, som man ikke kunne sige nej til: Overdrag Dantoto og dermed rettighederne til at drive spil på heste i Danmark til Dansk Tipstjeneste (nu Danske Spil) mod et beløb på 50 mio. kr. og løbende tilskud. Baggrunden for tilbuddet var naturligvis en frygt for konkurrence fra ATG på det danske spillemarked. Kort tid efter overdragelsen af Dantoto til Tipstjenesten gav skatteministeren så tilladelse til spil over grænsen.

I 2003 blev hestevæddeløbssporten optaget på fordelingsnøglen for Tips- og Lottomidler. Tilskuddet andrager 8,20 % af de midler, der i henhold til loven skal fordeles af Kulturministeriet. Dette tilskud udgør 66,44 % af Tipstjenestens årlige overskud. HFF modtager således 5,44808 % af de midler, der fordeles i henhold til fordelingsnøglen for Tips- og lottomidler. Tilskuddet er en royalty for Danske Spils erhvervelse af rettighederne til at drive spil på heste i Danmark, hvilket man skal huske, når DGI m.fl. angriber hestevæddeløbssportens efter deres mening for store andel af tipsmidlerne.

Såfremt tilskuddet til hestevæddeløbssporten kan fastholdes, vil der fortsat være basis for at afholde travløb i Danmark men modellen, hvor størrelsen af tilskuddet alene afhænger af Danske Spils samlede overskud, giver ikke noget incitament til at arbejde for at øge spilleomsætningen i Dantoto, og det giver ikke mulighed for nævneværdige præmieforhøjelser i løbene. Løsningen på det problem kunne være, at Dantoto blev overdraget til DTC/DG, og at Dantoto derefter fusionerede med ATG. Det vil imidlertid kræve lovgivning, og en forudsætning ville være et enigt ønske herom fra DTC og DG, hvilket er urealistisk, fordi den nuværende ledelse i trav- og galopsporten foretrækker tryghed fremfor udviklingsmuligheder.

Når der således ikke er udsigt til at få flere midler til fordeling i hestevæddeløbssporten, er det endnu vigtigere, at de midler der er til rådighed fordeles på en måde, som fremmer sporten mest muligt. Det sker ikke som nu, ved at HFF's bestyrelse sidder og bevilger tilskud til små og store forbedringer på de enkelte baner samt uddeler præmie- og driftstilskud efter forgodtbefindende. Det er heller ikke HFF's opgave at drive et mediecenter. Hvis alle midlerne derimod blev fordelt til de enkelte baner efter objektive kriterier som f.eks. omsætning i alt pr. løb eller baneomsætning pr. løb, ville banerne have et rigtig godt incitament til at promovere spillet. Fri konkurrence og markedsøkonomi virker nu en gang bedre end planøkonomi.

Klik på tabellen for at forstørre den

Link til "Notat vedrørende udviklingen i hestevæddeløbssporten i Danmark 2006-2010"

Bornholm havde Danmarks største V5-omsætning!

Bornholms Brand Park præsterede den største V5-omsætning i danske puljer i sidste uge. Selv den jyske derbydag i Aarhus med over en halv million kroner i løbspræmier blev totalt distanceret. Her er V5-omsætningerne i danske puljer i sidste uge. Tillykke Bornholm.

Hvor længe mon DTC og Hestesportens Finansieringsfond vil være bekendt at holde præmiebudgettet for Bornholm nede på en fjerdedel af, hvad de andre provinsbaner får? Det er simpelthen uanstændigt, at en normal førstepræmie på Bornholm kun er på 2.200 kr.


Aalborg: Mandag den 30. maj. V5-omsætning 100.829 kroner

Bornholm: Tirsdag den 31. maj. V5-omsætning 135.011 kroner

Billund: Torsdag den 2. juni. V5-omsætning 82.700 kroner

Klampenborg: Torsdag den 2. juni: V5-omsætning 112.401 kroner

Aarhus: Lørdag den 4. juni: V5-omsætning 96.922 kroner