Viser opslag med etiketten travbaner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten travbaner. Vis alle opslag

1. maj 2022

Hvor blev de alle sammen af?

Læs hele artiklen her: Where did everybody go? 

Denne artikel er Nicholas Barnsdales afhandling til hans bachelorgrad i journalistik fra Humber College. Efter at have hørt utallige historier om storhedstiderne med tætpakkede menneskemængder på væddeløbsbanerne, ønskede han at undersøge, hvordan og hvorfor sporten er gået så meget tilbage i USA og Canada.

Siden 1967 er omsætningen trav- og pacerløb i Canada faldet 78%.
I USA er tilskuertallet faldet tilsvarende fra højdepunktet i 1975 til det sidste tilgængelige datapunkt i 2005. Blue Bonnets Raceway i Montreal, Sportsman's Park i Chicago, Greenwood Raceway i Toronto, Pompano Park i Miami og mange andre er blevet lukket for evigt. Travløb, der engang var et kulturelt hovedelement i USA og Canada, er nu kun kendt af de få entusiaster. Amerikansk fodbold, basketball, baseball, ishockey og fodbold er eksploderet i popularitet, mens folk holdt op med at komme for at se travløb.

Omsætning 1946 - 2021  U.S. harness racing

Men hvorfor? Hvordan kom vi hertil? Hvor blev de alle af?

Sugede spilleautomaterne pengene ud af en industri, der var afhængig af casinoerne? Har de mange nye former for underholdning trukket folk væk fra banerne? Måske er selve produktet hestevæddeløb ikke specielt tiltrækkende som spil- eller tilskuerobjekt. Alle, der holder af hestevæddeløb, har følt presset fra de overskrifter, der bliver ved med at sige, at branchen nærmer sig udslettelse. Og de fleste har overvejet, hvorfor denne engang elskede amerikanske og canadiske sport har været i tilbagegang i årtier.

De fleste, der er involveret i sporten, har en mening om årsagen. Mange har set deres livs største passion forsvinde fra den offentlige sfære. Ikke to mennesker har den samme baggrund, men der er en kollektiv oplevelse af at være vidne til nedgangen, især blandt sportens talrige ældre deltagere, som har været involveret i det hele vejen igennem.


Tilskuere 1946 - 2005  U.S. harness racing tracks



Gennemsnitligt tilskuertal pr. løbsdag 1961 - 2005  U.S. harness racing tracks




Læs hele artiklen her: Where did everybody go?  

12. januar 2022

Udformningen af travbaner

Allan Loft og Kjeld Mikkelsen har i samarbejde med Trænerforeningen af 1909 udgivet en interessant og lærerig rapport om udformning af travbaner, så der tages hensyn til hestenes ve og vel, herunder ved valg af startmetoder, dosseringen af sving m.m.
 
I december 2020 bragte TravRonden nogle essays af Solvallatræneren Timo Nurmos, hvor han filosoferede over travbaners beskaffenhed og udformning, herunder ikke mindst dosseringerne i svingene, startmetoder m.m. Han mente, at der var for mange galopperende indslag i travløbene.

Allan Loft og Kjeld Mikkelsen har gengivet Nurmos’ funderinger og forelagt dem for to danske trænere, Ken Ecce og Flemming Jensen.

I rapporten findes også ingeniøren Lars Sandströms betragtninger i relation til Nurmos’ funderinger, ligesom der er en tilkendegivelse fra træner Per Nordström, hvis relativt nye træningsbane netop er tegnet af Lars Sandström. Lars Sandström har taget afsæt i veterinærprofessor Ingvar Fredricsons studier af hestes bevælgelsesmønstre. Rapporten bringer uddrag fra artikler af og om Ingvar Fredricson.



11. maj 2021

Dansk Travsport - et planøkonomisk eksperiment

Morten Thanning Vendelø har skrevet et indlæg i Travservice, som rammer hovedet på sømmet. 
Læs indlægget her: Dansk Travsport - et planøkonomisk eksperiment 

Stærke kræfter arbejder for, at al magt i dansk travsport skal samles centralt, og banerne skal styres fra oven. Sådan har det været i mange år, og selv om spillet er blevet liberaliseret, er økonomien i sporten stadig planøkonomisk. 

Trods store anstrengelser fra skiftende bestyrelser i DTC og DH er fremtidsudsigterne for dansk travsport gået fra slemt til værre. Det er på tide at slippe markedskræfterne fri og give banerne lige vilkår at arbejde under. 

Sporten skal i løbet af få år finansiere sig selv med indtægter fra spil på heste. Nye spillere rekrutteres mest effektivt på banerne, og derfor er det meget vigtigt at få flere tilskuere på banerne og mere banespil - en opgave, som ikke kan løses centralt. Kun banerne selv kan ved en stor indsats tiltrække publikum og sponsorer til banen.

I 2012 skrev jeg et indlæg, der desværre er lige så aktuelt i dag, bortset fra at det ikke længere er HFF, der står for uddelingen af midlerne til de enkelte baner. Her er sidste afsnit af indlægget:

Når der således ikke er udsigt til at få flere midler til fordeling i hestevæddeløbssporten, er det endnu vigtigere, at de midler der er til rådighed fordeles på en måde, som fremmer sporten mest muligt. Det sker ikke som nu, ved at HFF's bestyrelse sidder og bevilger tilskud til små og store forbedringer på de enkelte baner samt uddeler præmie- og driftstilskud efter forgodtbefindende. Det er heller ikke HFF's opgave at drive et mediecenter. Hvis alle midlerne derimod blev fordelt til de enkelte baner efter objektive kriterier som f.eks. omsætning i alt pr. løb eller baneomsætning pr. løb, ville banerne have et rigtig godt incitament til at promovere spillet. Fri konkurrence og markedsøkonomi virker nu en gang bedre end planøkonomi. 

Hele indlægget fra 2012: Kan travsporten overleve i Danmark? 

4. august 2020

Charlottenlund Travbane skal ikke sælges!

Charlottenlund Travbane er en perle med en fantastisk beliggenhed. Tænk, at nogen kan finde på at foreslå at sætte Lunden til salg og flytte banen ud på en mark mellem Køge og Roskilde, hvis det er det, der er tanken. Vi har én gang tidligere forsøgt os med  en travbane langt fra København (i.e. Skovbo), og det kom der hverken flere tilskuere, mere spil eller flere hesteejere ud af, tværtimod. 

Tre medlemmer af bestyrelsen beskriver på glimrende vis, hvor store og grundlæggende udfordringerne er for travsporten og for Det Danske Travselskab, og de anbefaler medlemmerne at stemme JA på generalforsamlingen til at give bestyrelsen mandat til at starte arbejdet med en ny lokalplan. Det lyder rigtigt, men pas på - djævlen ligger i detaljen. Skovbo), og det kom der hverken flere tilskuere, mere spil eller flere hesteejere ud af, tværtimod. 

Selvfølgelig skal bestyrelsen have mandat til at starte arbejdet med en ny lokalplan. Det afgørende er imidlertid, hvad lokalplanen skal indeholde. Skal den blot forberede et salg af arealerne, således at der frigøres en betragtelig formue, som derefter kan anbringes i ejendomsselskaber, og afkastet bruges som driftstilskud til en ny bane? Eller skal den muliggøre en optimering af Lundens anlæg, så der både skabes mere hyggelige forhold for tilskuerne og mulighed for, at banen kan tjene penge på andet end travløb - det sidste eventuelt via partnerskab med erhvervsvirksomheder, organisationer og foreninger.

På den kommende generalforsamling vil bestyrelsen angiveligt præsentere et prospekt på en helhedsplan, som viser en af udviklingsmulighederne i Lunden - formentlig en udviklingsmulighed, der indebærer salg af arealet, fordi planen skal kunne give afkast fra den formue, der p.t. er bundet i grundværdien. Dermed ligner det den plan for salg af Solvalla, som Margareta Wallenius-Kleberg heldigvis fik stoppet for  nogle år siden. Jeg håber, at det samme sker her. Derfor anbefaler jeg at stemme JA til Jørgen Sthelis’ forslag til generalforsamlingen, dagsordenens pkt. 5, -iv) -g):

"Bestyrelsen bemyndiges til at igangsætte lokalplanarbejde med Gentofte Kommune med det formål at få etableret en lokalplan, som muliggør en forretningsmæssig udvikling af Lunden, med hestesport som den væsentligste bestanddel, suppleret med andre indtægtsgivende aktiviteter."













Skrivelse fra næstformand og bestyrelsesmedlem i Det Danske Travselskab Jørgen Sthelis til selskabets medlemmer:

Kære medlemmer.

Som det fremgår af indkaldelsen til Travselskabets generalforsamling, er jeg ikke enig med den øvrige bestyrelse om fremtiden for Det Danske Travselskab og Charlottenlund Travbane.

Der er flere planer i omløb, som viser, at der kan skabes vældig store løbende indtægter ved at bygge boliger på hele eller dele at Lundens areal.

Alle de planer, som andre har fremlagt, har den fællesnævner, at de er funderet på et meget tyndt grundlag, hvor grundlæggende kendsgerninger er udeladt, og at de ikke giver den mindste sikkerhed for de lovede faste indtægter. Det eneste, planerne giver sikkerhed for, er højere ejendomsskat.

Jeg er helt bevidst om, at Gentofte Kommune stiller krav om, at vi får tilpasset vores aktiviteter til den gældende lokalplan, hvilket vil sige enten "ud med de fleste lejere", eller at vi får tilpasset lokalplanen til vores aktiviteter.

En ny helhedsplan er således en forudsætning for indtægter fra andet end hestesport. Derfor har jeg stillet nedenstående forslag til generalforsamlingen, dagsordenens pkt. 5, -iv) -g):

 "Bestyrelsen bemyndiges til at igangsætte lokalplan arbejde med Gentofte Kommune med det formål at få etableret en lokalplan, som muliggør en forretningsmæssig udvikling af Lunden, med hestesport som den væsentligste bestanddel, suppleret med andre indtægtsgivende aktiviteter."

Dette forslag håber jeg naturligvis, at medlemmerne vil bakke op om, så vi kan komme i gang med at udvikle Lunden i stedet for at afvikle.

I virkeligheden er det vigtigste spørgsmål et helt andet, end om vi skal sælge hele eller dele af Lunden. Spørgsmålet lyder ganske enkelt: "Hvordan opfylder og finansierer vi bedst DTS formålsparagraf?"

Formålsparagraffen § 2. lyder

"Selskabets formål er at forbedre forholdene for og kendskabet til travsport, og - som landets største og førende travbane - at fremme travsportens udvikling i Danmark.

Det er selskabets opgave at afholde væddeløb efter de af Dansk Travsports Centralforbund fastsatte regler"

Jeg mener svaret er ret let.

Lunden ligger præcis der, hvor Lunden skal ligge for at formålsparagraffen bedst kan opfyldes. Skiftende bestyrelser og direktører har bare ikke haft de fornødne visioner og kvalifikationer til at udvikle Lunden til den forretning, som potentialet bør muliggøre og dermed tjene penge nok til at finansiere opfyldelsen af formålsparagraffen.

En bred kreds af erhvervs- og travfolk blandt medlemmerne har sat sig sammen og er i stand til at præsentere en attraktiv vej fremad for Det Danske Travselskab. En vej, der har til hensigt at sikre trav i Lunden med professionel topsport, og som samtidig er attraktiv for amatører, opdrættere såvel som for publikum.

Planen går ud på at udvikle de kommercielle muligheder, der er på Lunden, for at skabe en overskudsgivende forretning, der ikke kun er baseret på afvikling af travløb. Med andre ord, Det Danske Travselskab skal gøres økonomisk uafhængigt af tilskudsordninger.

Med venlig hilsen

Carsten Lund Hansen, Henrik Engberg Johansen, Leif Køhlert, Ole Kirk, Theodor Nielsen, Aage Hansen og Jørgen Sthelis

6. november 2019

Travdemonstrationen på Christiansborg Slotsplads

Christiansborg Slotsplads 6. november 2014
I dag er det præcis fem år siden travfolket i hele Danmark stod sammen på Christiansborg Slotsplads om at redde vores elskede sport. Det lykkedes - ihvertfald indtil videre. Der blev ikke lukket baner, og fra 1. januar 2018 blev spillet liberaliseret, og Folketinget vedtog en lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri med følgende formulering: § 17.
Kulturministeriet fordeler 75,3 mio. kr. til hestevæddeløbssporten. Stk. 2. Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes ikke af størrelsen på udlodningsbeløbet. Stk. 3. Kulturministeren fordeler beløbet, jf. stk. 1, i 5 år efter lovens ikrafttræden. Herefter reduceres beløbet med 20 pct. årligt begyndende fra det sjette år efter lovens ikrafttræden. Stk. 4. Senest 5 år efter lovens ikrafttræden fastsætter kulturministeren den fremtidige støtte til breddeidrætten inden for dansk hestevæddeløbssport. Svensk Travsport og Dansk Hestevæddeløb offentliggjorde i december 2017 et forslag til rammeaftale, som udgjorde første skridt til en sammenlægning, og som indebærer, at Danmark får del i udlodningen fra Svensk Travsport i samme størrelsesorden som en svensk storbane gennem en indfasning frem til 2024. Aftalen med Svensk Travsport har givet ATG rettighederne til alt internationalt spil til de danske puljer og Bet25 (ejet af ATG) rettighederne til alt banespillet i Danmark. Det er en aftale, der giver et godt afsæt til en bedre økonomi i dansk trav- og galopsport, men ATG har faktisk modarbejdet fremgang i de danske puljer for at undgå øget konkurrence til deres egne puljer. Da Derby25 (Bet25) først nu er ved at komme igang, har Danske Spil indtil videre været den store vinder efter liberaliseringen, idet DanToto og Danske Spil har skovlet penge ind på hestespillet som eneste udbyder af totalisatorspil! Dansk trav- og galopsport får ikke en eneste krone af den omsætning i DanToto, der går til Sverige eller til Norge, Tyskland, Frankrig, England eller hvilket udland, der kan spilles til. Kun når DanToto modtager spil til et dansk hestevæddeløb modtager den hjemlige trav- og galopsport 8 % af disse spil. Sverige kastede en redningskrans til dansk travsport, som ellers ville stå i en meget kritisk situation ved udgangen af 2022, når støtten fra Kulturministeriet nedtrappes med 20 pct. årligt, men måske er der nogle ulemper ved aftalen, som først nu er ved at gå op for danskerne.

18. februar 2018

"Bornholms Travselskab" fra 1831 til i dag

Bornholms Tidendes arkiv går tilbage til 1866 og en søgning på “Travløb” giver det tidligste resultat i 1902, hvor der i forbindelse med Jubilæumsdyrskuet blev afholdt fem løb, som omtales i avisen 28. juni 1902:

https://www.flickr.com/photos/aage_hansen/39615624834/in/dateposted-public/

https://www.flickr.com/photos/aage_hansen/38517729460/in/dateposted-public/

Allerede i 1831 blev der dog kørt travløb på en bane ved Aakirkeby, og det gentog sig i 1832, hvor der blev stiftet en forening til hesteavlens fremme, forløberen for den nuværende Landboforening.

Derefter skulle man åbenbart helt frem til 1902 før der igen som beskrevet ovenfor blev kørt travløb på Bornholm - i forbindelse med dyrskuet.

Den 4. februar 1904 var der et møde i Bornholms landøkonomiske Forening med en livlig debat blandt andet om travløbene skulle foregå i Rønne eller i Almindingen og hvem der skulle vælges ind i det udvalg, der skulle arbejde videre med stiftelsen af et travselskab. 

https://www.flickr.com/photos/aage_hansen/38517733590/in/dateposted-public/

Bornholms Travselskab blev etableret, og i juni 1905 blev der kørt hestevæddeløb på Galløkken i Rønne. Fra Københavns Travselskab kom selveste formanden I. C. Tvede og generalsekretær Marks-Jørgensen på besøg og mere end 3000 bornholmere kom og så på løbene.

https://www.flickr.com/photos/aage_hansen/38517735910/in/dateposted-public/

https://www.flickr.com/photos/aage_hansen/25455594327/in/dateposted-public/

Resultaterne fra løbsdagen fremgår af Bornholms Tidende 8. juni 1905:

https://www.flickr.com/photos/aage_hansen/25455602997/in/dateposted-public/

Det blev dog en kort levetid for det daværende Bornholms Travselskab.
I avisen fra den 2. februar 1906 er der referat af Travselskabets generalforsamling, hvor debatten var ganske livlig. Desværre kom der ikke så meget ud af snakken. Der blev dog kørt enkelte travløb det følgende år, men i 1906 stoppede festen. Der kom til at gå mange år før travløbene blev genoptaget.

https://www.flickr.com/photos/aage_hansen/38517752880/in/dateposted-public/

I maj 1932 blev der igen afholdt travløb på Bornholm. Det var arrangeret af "Udvalget for Travsport", og det foregik på Galløkken i Rønne. 

https://www.flickr.com/photos/aage_hansen/39429446045/in/dateposted-public/

https://www.flickr.com/photos/aage_hansen/39615673304/in/dateposted-public/

Bortset fra enkelte travheste, der deltog i Jubilæumsdyrskuet i 1951 kom der først travløb på Bornholm igen i 1960, da det nuværende Bornholms Travselskab blev stiftet. Denne gang kom initiativet fra Bornholms Køre- og Rideforeninger, hvor Paul Hansen i 1958 foreslog at indføre travsport og travavl som supplement til ridesporten, der på det tidspunkt mest var en landbosport. 

Der blev nedsat en arbejdsgruppe med C. P. Lund, Kaj Frederik Jensen og Helmer Hansen som de mest fremtrædende medlemmer suppleret af Erik Jensen, Arne Koefoed og Paul Hansen, og disse personer udgjorde også bestyrelsen i Bornholms Travselskab de første mange år. 

Selskabet har i modsætning til alle de tidligere forsøg på at indføre travsport på Bornholm været en fantastisk succes og har formået at placere travsport som Bornholms "nationalsport" ikke mindst i kraft af dygtige bestyrelser og driftsledere helt frem til dags dato. 

13. februar 2017

Hambletonian Stakes 1926-2016 (video 1975-2016)

Marion Marauder - Hambletonian Stake 2016












2016 Marion Marauder (Scott Zeron)

2015 Pinkman (Brian Sears)

2014 Trixton (Jimmy Takter)

2013 Royalty For Life (Brian Sears)

2012 Market Share (Tim Tetrick)

2011 Broad Bahn (George Brennan)

2010 Muscle Massive (Ronald Pierce)

2009 Muscle Hill (Brian Sears)

2008 Deweycheatumnhowe (Ray Schnittker)

2007 Donato Hanover (Ronald Pierce)

2006 Glidemaster (John Campbell)

2005 Vivid Photo (Roger Hammer)

2004 Windsong's Legacy (Trond Smedshammer)

2003 Amigo Hall (Michel Lachance)

2002 Chip Chip Hooray (Eric Ledford)

2001 Scarlet Knight (Stefan Melander)

2000 Yankee Paco (Trevor Ritchie)

1999 Self Possessed (Michel Lachance)

1998 Muscles Yankee (John Campbell)

1997 Malabar Man (Malvern C. Burroughs)

1996 Continentalvictory (Michel Lachance)

1995 Tagliabue (John Campbell)

1994 Victory Dream (Michel Lachance)

1993 American Winner (Ronald Pierce)

1992 Alf Palema (Mickey McNichol)

1991 Giant Victory (Jack Moiseyev)

1990 Harmonious (John Campbell)

1989 Park Avenue Joe (DH) (Ron Waples)

1989 Probe (DH) (William Fahy)

1988 Armbro Goal (John Campbell)

1987 Mack Lobell (John Campbell)

1986 Nuclear Kosmos (Ulf Thoresen)

1985 Prakas (Bill O'Donnell)

1984 Historic Freight (Ben Webster)

1983 Duenna (Stanley Dancer)

1982 Speed Bowl (Tommy Haughton)

1981 Shiaway St. Pat (Ray Remmen)

1980 Burgomeister (Billy Haughton)

1979 Legend Hanover (George Sholty)

1978 Speedy Somolli (Howard Beissinger)

1977 Green Speed (Billy Haughton)

1976 Steve Lobell (Billy Haughton)

1975 Bonefish (Stanley Dancer)

1974 Christopher T. (Billy Haughton)

1973 Flirth (Ralph N. Baldwin)

1972 Super Bowl (Stanley Dancer)

1971 Speedy Crown (Howard Beissinger)

1970 Timothy T. (John F. Simpson, Jr.)

1969 Lindy's Pride (Howard Beissinger)

1968 Nevele Pride (Stanley Dancer)

1967 Speedy Streak (Del Cameron)

1966 Kerry Way (Frank Ervin)

1965 Egyptian Candor (Del Cameron)

1964 Ayres (John F. Simpson, Sr.)

1963 Speedy Scott (Ralph N. Baldwin)

1962 A. C.'s Viking (Sanders Russell)

1961 Harlan Dean (Jimmy Arthur)

1960 Blaze Hanover (Joe O'Brien)

1959 Diller Hanover (Frank Ervin)

1958 Emily's Pride (Flave Nipe)

1957 Hickory Smoke (John F. Simpson, Sr.)

1956 The Intruder (Ned Bower)

1955 Scott Frost (Joe O'Brien)

1954 Newport Dream (Del Cameron)

1953 Helicopter (Harry M. Harvey)

1952 Sharp Note (Bion Shively)

1951 Mainliner (Guy Crippen)

1950 Lusty Song (Delvin Miller)

1949 Miss Tilly (Fred Egan)

1948 Demon Hanover (Harrison R. Hoyt)

1947 Hoot Mon (Scepter F. Palin)

1946 Chestertown (Thomas S. Berry)

1945 Titan Hanover (Harry E. Pownall, Sr.)

1944 Yankee Maid (Henry Thomas)

1943 Volo Song (Benjamin White)

1942 The Ambassador (Benjamin White)

1941 Bill Gallon (Lee Smith)

1940 Spencer Scott (Fred Egan)

1939 Peter Astra (Hugh M. "Doc" Parshall)

1938 Mc Lin (Henry Thomas)

1937 Shirley Hanover (Henry Thomas)

1936 Rosalind (Benjamin White)

1935 Greyhound (Scepter F. Palin)

1934 Lord Jim (Hugh M. "Doc" Parshall)

1933 Mary Reynolds (Benjamin White)

1932 The Marchioness (William Caton)

1931 Calumet Butler (Richard D. McMahon)

1930 Hanover's Bertha (Tom Berry)

1929 Walter Dear (Walter Cox)

1928 Spencer (William H. Leese)

1927 Iosola's Worthy (Marvin Childs)

1926 Guy McKinney (Nathaniel D. Ray)

12. februar 2017

Prix d'Amerique 1920-2017 (video 1976-2017)

Bold Eagle - Prix d'Amerique 2017

2017 Bold Eagle (Franck Nivard)

2016 Bold Eagle (Franck Nivard)

2015 Up And Quick (Jean-Michel Bazire)

2014 Maharajah (Örjan Kihlström)

2013 Royal Dream (Jean-Philippe Dubois)

2012 Ready Cash (Franck Nivard)

2011 Ready Cash (Franck Nivard)

2010 Oyonnax (Sebastien Ernault)

2009 Meaulnes du Corta (Franck Nivard)

2008 Offshore Dream (Pierre Levesque)

2007 Offshore Dream (Pierre Levesque)

2006 Gigant Neo (Dominik Locqueneux)

2005 Jag de Bellouet (Christophe Gallier)

2004 Kesaco Phedo (Jean-Michel Bazire)

2003 Abano As (Jos Verbeeck)

2002 Varenne (Giampaolo Minnucci)

2001 Varenne (Giampaolo Minnucci)

2000 Général du Pommeau (Jules Lepennetier)

1999 Moni Maker (Jean-Michel Bazire)

1998 Dryade des Bois (Jos Verbeeck)

1997 Abo Volo (Jos Verbeeck)

1996 Cocktail Jet (Jean-Etienne Dubois)

1995 Ina Scot (Helen Johansson)

1994 Sea Cove (Jos Verbeeck)

1993 Queen L. (Stig H. Johansson)

1992 Verdict Gédé (Jean-Claude Hallais)

1991 Ténor de Baune (Jean-Baptiste Bossuet)

1990 Ourasi (Michel-Marcel Gougeon)

1989 Queila Gédé (Roger Baudron)

1988 Ourasi (Jean-René Gougeon)

1987 Ourasi (Jean-René Gougeon)

1986 Ourasi (Jean-René Gougeon)

1985 Lutin d'Isigny (Jean-Paul André)

1984 Lurabo (Michel-Marcel Gougeon)

1983 Idéal du Gazeau (Eugène Lefèvre)

1982 Hymour (Jean-Pierre Dubois)

1981 Idéal du Gazeau (Eugène Lefèvre)

1980 Eléazar (Léopold Verroken)

1979 High Echelon (Jean-Pierre Dubois)

1978 Grandpré (Pierre-Désiré Allaire)

1977 Bellino II (Jean-René Gougeon)

1976 Bellino II (Jean-René Gougeon)

1975 Bellino II (Jean-René Gougeon)

1974 Delmonica Hanover (F. Frömming)

1973 Dart Hanover (Berndt Lindtstedt)

1972 Tidalium Pélo (Jean Mary)

1971 Tidalium Pélo (Jean Mary)

1970 Toscan (Michel-Marcel Gougeon)

1969 Upsalin (Louis Sauvé)

1968 Roquépine (Jean-René Gougeon)

1967 Roquépine (Henri Lévesque)

1966 Roquépine (Jean-René Gougeon)

1965 Ozo (Jan Frömming)

1964 Nike Hanover (Jan Frömming)

1963 Ozo (Roger Massue)

1962 Newstar (Walter Baroncini)

1961 Masina (François Brohier)

1960 Hairos II (Willem Geersen)

1959 Jamin (Jean Riaud)

1958 Jamin (Jean Riaud)

1957 Gélinotte (Roger Céran-Maillard)

1956 Gélinotte (Roger Céran-Maillard)

1955 Fortunato II (Roger Céran-Maillard)

1954 Feu Follet X (M. Riaud)

1953 Permit (Walter Heitmann)

1952 Cancannière (Jonel Chryriacos)

1951 Mighty Ned (Alexandre Finn)

1950 Scotch Fez (Sören Nordin)

1949 Venutar (F. Réaud)

1948 Mighty Ned (V. Antonellini)

1947 Mistero (Romolo Ossani)

1946 Ovidius Naso (Roger Céran-Maillard)

1945 Ovidius Naso (Roger Céran-Maillard)

1944 Profane (A. Sourroubille)

1943 Nebuleuse V (R. Simonard)

1942 Neulisse (C. Domergue)

1941 Race cancelled

1940 Race cancelled

1939 De Sota (Alexandre Finn)

1938 De Sota (Alexandre Finn)

1937 Muscletone (Alexandre Finn)

1936 Javari (M. Perlbag)

1935 Muscletone (Alexandre Finn)

1934 Walter Dear (Charlie Mills)

1933 Amazone B (Th. Vanlandeghem)

1932 Hazleton (Otto Dieffenbacher)

1931 Hazleton (Otto Dieffenbacher)

1930 Amazone B (Th. Vanlandeghem)

1929 Templier (A. Butti)

1928 Uranie (V. Capovilla)

1927 Uranie (V. Capovilla)

1926 Uranie (V. Capovilla)

1925 Re Mac Gregor (C. Dessauze)

1924 Passeport (Alexandre Finn)

1923 Passeport (P. Viel)

1922 Reynolds V (M. Gougeon)

1921 Pro Patria (Th. Monsieur)

1920 Pro Patria (Th. Monsieur)

28. januar 2017

Spil på hestevæddeløb skal liberaliseres



Pressemeddelelse fra Skatteministeriet:
Ny aftale: Spil på hestevæddeløb skal liberaliseres.
Et flertal i Folketinget har besluttet, at en række nuværende monopolspil skal liberaliseres, så der fremover kan komme flere udbydere. Det kan øge interessen for hestevæddeløb.
Flere mindre nuværende monopolspil skal liberaliseres fra 1. januar 2018. Det har et bredt politisk flertal besluttet som led i en aftale om de såkaldte udlodningsmidler.

Læs aftaleteksten: Klik her 
Et af spillene er hestevæddemål, som Danske Spil i dag har monopol på. Med aftalen vil også andre spiludbydere fremover få mulighed for at tilbyde danskerne at vædde om udfaldet af hestevæddeløb. Det forventes samtidig at kunne øge interessen for sporten.
Interessen og omsætningen på hestevæddemål har været faldende siden 2007, og en evaluering har vist, at den nuværende model – hvor Danske Spil har monopol – ikke har kunnet opretholde interessen for væddemålene. Det har haft en negativ indflydelse på hestevæddeløbssporten.
”Som skatteminister for Venstre er det altid glædeligt, når man kan være med til at liberalisere dele af samfundet. Nu fortsætter vi den linje, som vi allerede har set virke på andre områder af spilmarkedet – nemlig at skabe mere konkurrence og samtidig sikre ansvarlige rammer for udbud af spillene. Det er sund fornuft og til gavn for alle aktører, også hestesporten”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.
Det er samtidig besluttet at indføre et særligt bidrag på 8 pct. af omsætningen på hestevæddemål. Pengene skal bruges til initiativer, der kan øge interessen for sporten. Efter en overgangsperiode vil de tilskud, der i dag går til hestevæddeløb fra overskud på spil – de såkaldte udlodningsmidler – blive udfaset.
Andre mindre monopolspil som hundevæddemål og kapflyvning med brevduer vil også blive liberaliseret.
Også onlinebingo, som i dag er et monopolspil, bliver fremover liberaliseret. Det vurderes, at det reelle marked for bingo, der bliver spillet online, er tre gange så stort som det officielle spillemarked. Ved at liberalisere onlinebingo kanaliseres spillene fra det uregulerede marked ind i et dansk reguleret marked med beskyttelse af spillerne og med ludomaniforebyggende foranstaltninger.
I forbindelse med liberaliseringen vil der blive stillet betingelser om, at spillet skal foregå på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde. Blandt andet skal spillere have mulighed for at udelukke sig selv fra spil via ROFUS, Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere.

Læs nyheden på Skatteministeriets side: Klik her 

Ny aftale om udlodningsmidler


Pressemeddelelse fra Kulturministeriet 27/01/2017:

Regeringen præsenterer i dag en ny aftale om fordeling af udlodningsmidler, der vil styrke det frie foreningsliv i Danmark.
Se aftaleteksten: Klik her 
Med aftalen får hovedorganisationer og foreninger med faste driftstilskud – f.eks. DIF, DGI, Dansk Ungdoms Fællesråd og Dansk Handicap Idræts-Forbund – et løft. Derudover giver aftalen øget budgetsikkerhed for midler til foreninger, kulturelle formål, hestevæddeløbssporten samt selvejende institutioner som Team Danmark, Anti Doping Danmark og Sport Event Danmark.
Samtidig er det aftalt, at flere nuværende monopolspil vil blive liberaliseret fra 1. januar 2018. Det gælder blandt andet hestevæddemål, som Danske Spil i dag har monopol på.
Kulturminister Mette Bock siger:
”I Danmark er civilsamfundets engagement helt vitalt – uden dét, ingen kultur og idræt. Det samme gælder for vores foreningsliv. Der skal være gode udviklingsmuligheder for det frivillige foreningsarbejde. Det vil regeringen gerne være med til at sikre. Derfor har vi ændret fordelingen af de udlodningsmidler, der hvert år tilføres fra overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S og Klasselotteriet A/S. Den nye model styrker det frie foreningsliv, så pluralismen og mangfoldigheden i Danmark også i fremtiden får gode vilkår.”
Skatteminister Karsten Lauritzen siger:
”Som skatteminister for Venstre er det altid glædeligt, når man kan være med til at liberalisere dele af samfundet. Nu fortsætter vi den linje, som vi allerede har set virke på andre områder af spilmarkedet – nemlig at skabe mere konkurrence og samtidig sikre ansvarlige rammer for udbud af spillene. Det er sund fornuft og til gavn for alle aktører, også hestesporten.”
Aftalens indhold
Med aftalen inddeles de eksisterende udlodningsmodtagere i følgende 3 grupper:
Hovedorganisationer og foreninger med faste driftstilskud.
Selvejende institutioner, hestevæddeløbssporten og kulturelle formål samt pulje til idrætsformål.
Projektmidlerne til de seks ministerområder, som fordeler udlodningsmidler.
Fordelingen af midler prioriteres, så gruppe 1 tildeles midler før gruppe 2.
Gruppe 2 tildeles midler før gruppe 3, der modtager de resterende midler.
Bevillingsændringer, som følger af den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014, videreføres.
Gruppe 1 omfatter bl.a. DIF, DGI, Dansk Ungdoms Fællesråd og Dansk Handicap Idræts-Forbund samt en række foreninger inden for almennyttige formål, sociale organisationer, ældreorganisationer og friluftsliv. Modtagerne i gruppe 1 sikres midler svarende til 2013-niveau og reguleres med forbrugerprisindekset til 2018 og frem.
Gruppe 2 omfatter Team Danmark, Lokale- og Anlægsfonden, Sport Event Danmark, Anti Doping Danmark, Idrættens Analyseinstitut samt midler til hestevæddeløbssporten og kulturelle formål og idrætsformål. Modtagerne i gruppe 2 sikres midler svarende til 2016 niveau og reguleres med forbrugerprisindekset til 2018 og frem.
Støtten til hestevæddeløbssporten forenkles, så organisationerne selv administrerer midlerne. Midlerne til hestevæddeløbssporten fortsætter i en overgangsperiode (fem år), hvorefter de udfases (over fire år).
Fremover vil også andre spiludbydere få mulighed for at tilbyde danskerne at vædde om udfaldet af hestevæddeløb. Omsætningen på hestevæddemål har været faldende siden 2007, men den styrkede konkurrence på markedet vurderes at kunne øge interessen for spillet og sporten.
Modellen vedr. finansieringen af hestevæddeløbssporten kræver en godkendelse af EU-Kommissionen.
Gruppe 3 består af projektmidler og modtager de resterende udlodningsmidler. Midlerne fordeles til projekter inden for bl.a. friluftsliv, sociale formål, sundhedsfremme og andre almennyttige formål og kan søges via puljer på seks forskellige ministerområder.
For uddybende information om fordelingen af midler se venligst aftaleteksten (pdf)
Yderligere oplysninger om liberaliseringen af monopolspil er tilgængelige på Skatteministeriet 
Finansiering
De samlede udlodningsmidler til fordeling var ca. 1,745 mia. kr. i 2016. Med aftalen øges det samlede årlige udlodningsbeløb med 12 mio. kr. af årlige statslige nettoindtægt på 14 mio. kr. fra liberalisering af onlinebingo. Den nuværende 50/50-risikodeling mellem staten og udlodningsmodtagerne ændres til 60/40, således at staten fremover påtager sig 60 pct. af risikoen og gevinsten ved udsving i overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S og Klasselotteriet A/S.
Evaluering
Aftaleparterne er enige om, at den nye model skal evalueres tre år efter ikrafttrædelse eller såfremt gruppe 3 ikke vil modtage udlodningsmidler i ét år som følge af udviklingen i overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S og Klasselotteriet A/S.