Viser opslag med etiketten løbspræmier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten løbspræmier. Vis alle opslag

21. maj 2014

Bent Knie-Andersen har hele tiden haft en plan

Med HFF's beslutning om at lukke travbanerne i Billund og Nykøbing kan det konstateres, at Bent Knie-Andersen er gået målrettet efter at virkeliggøre den plan, han lagde op til ved sin fremlæggelse den 29. oktober 2009 af Hestesportens Handlingsplan 2010-2015.

I Handlingsplanen anbefales det, at ressourcerne fremover bruges på en måde, så et antal ”fokusbaner” får en øget mulighed for at udvikle sig og blive konkurrencedygtige i forhold til tilskuere, aktive, spillere etc., og det anbefales at satse på Charlottenlund, Århus og Aalborg som ”fokusbaner” - naturligvis på bekostning af de øvrige baner.

I kraft af Odenses stærke repræsentation i DTC's organisation er Odense efterfølgende blevet optaget i det fornemme selskab af A-baner.

Handlingsplanen indeholder dog også opstilling af måleparametre til rangering af de otte travbaner i Danmark, men disse måleparametre er aldrig blevet brugt til formålet, idet HFF uden at tage hensyn til dette afsnit af Handlingsplanen har gennemført en kraftig reduktion i præmiebudgettet for de fire B-baner: Billund, Bornholm, Nykøbing og Skive.

Læs mere om HFF's fremlæggelse af Hestesportens Handlingsplan 2010-2015:

6. juni 2011

Bornholm havde Danmarks største V5-omsætning!


Bornholms Brand Park præsterede den største V5-omsætning i danske puljer i sidste uge. Selv den jyske derbydag i Aarhus med over en halv million kroner i løbspræmier blev totalt distanceret. Her er V5-omsætningerne i danske puljer i sidste uge. Tillykke Bornholm.

Hvor længe mon DTC og Hestesportens Finansieringsfond vil være bekendt at holde præmiebudgettet for Bornholm nede på en fjerdedel af, hvad de andre provinsbaner får? Det er simpelthen uanstændigt, at en normal førstepræmie på Bornholm kun er på 2.200 kr.


Aalborg: Mandag den 30. maj. V5-omsætning 100.829 kroner

Bornholm: Tirsdag den 31. maj. V5-omsætning 135.011 kroner

Billund: Torsdag den 2. juni. V5-omsætning 82.700 kroner

Klampenborg: Torsdag den 2. juni: V5-omsætning 112.401 kroner

Aarhus: Lørdag den 4. juni: V5-omsætning 96.922 kroner