Vino Camielle til Bornholm som avlshingst

VINO CAMIELLE 1.10,9 står til avlstjeneste i 2013 på Stutteri Burgundia.

Pris: 0 kr. + 8.000 kr. ekskl. moms.

Lauegård, Langedebyvejen 12, 3730 Nexø, Danmark.

Telefon: +45 5644 1045

Mobiltlf: +45 4159 9727

E-mail: aah@mail.dk 

 



 

VINO CAMIELLES MODERLINIE:

Hingsten har en enestående god moderlinie, hvor de tre nærmeste hopper alle har sluttet løbskarrieren som flerdobbelte millionærer regnet i danske kroner og tillige har avlet millionærer.
Delmonica Hanover er legendarisk som vinder af Prix d'Amerique og mor til en vinder af Hambletonian.
 

Armbro Temple 3,1.10,9 $406,901 er mor til:

• Temple of Doom 1.09,7 (verdensrekord på 1000 meter bane sat på Tioga Downs i august 2010) $672,767 h. e. Yankee Glide
• Vino Camielle 1.10,9 SEK 1.631.668 h. e. Self Possessed
• Jimmy Chin 1.11,2 $254,656 v. e. Self Possessed
• Rock Rico 1.12,6 $55,729 h. e. Kadabra

Delmegan 4,1.11,8 $469,593 (Vinder af Merrie Annabell) er mor til:

• Armbro Temple 1.10,9 $406,901 hp. e. Garland Lobell
• Armbro Variable 1.11,6 $117,650 h. e. Donerail
• Armbro Megan 1.12,6 $122,824 hp. e. Speedy Crown
• Armbro Hilary 1.12,7 $128,699 hp. e. Speedy Crown

Delmonica Hanover 1.12,7 $834,073 (Vinder af Prix d'Amerique) er mor til:

• Park Avenue Joe 1.11,8 $666,311 (Vinder af Hambletonian) h. e. Speedy Somolli
• Delmegan 1.11,8 $469,593 (Vinder af Merrie Annabell) hp. e. Super Bowl
• Easy Lover 1.13,2 SEK 1.909.064 h. e. Mack Lobell

VINO CAMIELLES FADERLINIE:

• Self Possessed 3, 1.09,3 $1,346,389 (Vinder af Hambletonian og Kentucky Futurity)
• Victory Dream 3, 1.10,5 $1,016,537 (Vinder af Hambletonian og Historic Dickerson Cup)
• Valley Victory 3, 1.11,8 $485,307 (Vinder af Breeders Crown og Yonkers Trot)
• Baltic Speed 3, 1.11,2 $1,271,764 (Vinder af World Trotting Derby og Yonkers Trot)
• Speedy Somolli 3, 1.11,5 $427,550 (Vinder af Hambletonian og Yonkers Trot)
• Speedy Crown 3, 1.12,8 $545,495 (Vinder af Hambletonian og International Trot)

 

Vino Camielle tilhører således Speedy Crown hingstelinien, og han er linieavlet 4+4 på Speedy Crown. Derfor passer han godt til hopper med mere Star's Pride end Speedy Crown i afstamningen. I Danmark har der gennem årene virket flere Star's Pride hingste end Speedy Crown hingste, hvilket har medført, at der er flere danske hopper med Star's Pride blod end hopper med Speedy Crown blod. Disse hopper kan med fordel føres til Vino Camielle.

 

VINO CAMIELLES AFKOM:

Hingsten har 4 afkom. Alle 4 afkom har startet:

Musclepower 1.15,2ak SEK 142.800

Ian Marje 1.16,0ak SEK 75.950

Vino Marje 1.18,7m SEK 22.600

Lycke Camielle 1.21,8ak 8.200

 

Svensk Travsports avlsvurdering af Vino Camielle (pdf-fil)

Travrondens artikel om Vino Camielle, da han blev købt til Sverige
Da Travronden har en betalingsmur på deres artikler, følger her en kopi af artiklen, som er skrevet af Pär Gustafsson og publiceret 1. august 2006:

Hästägare hos Jimmi Ehlers har köpt toppstammade Vino Camielle från Rotations ägare Ely Rishaug-Iversen i Kanada. Fyraåringen kommer till Sverige den 17 april och ska tränas av Ehlers på Fornaboda.

I slutet av förra veckan var Jimmi Ehlers över i Kanada och provkörde den fyraårige hingsten på Mohawk Raceway.
- Vino Camielle travade 1.16/
1 600 meter och avslutade sista 400 meterna efter 1.10 utan att jag körde en endaste millimeter, säger Jimmi Ehlers.
Det är både gamla och nya hästägare som köpt Vino Camielle och prislappen är inte officiell, men det handlar om en affär i mångmiljonklassen.

Riktigt spännande
- Det här känns riktigt spännande och det är inte ofta en liten tränare får chansen att träna en häst av sådan kaliber. Vino Camielle var snäppet precis under de allra bästa treåringarna i USA ifjol även om han besegrade flera av dem vid flera tillfällen. Vi kommer bara sikta in oss på fyraåringsloppen i år och om han skulle utvecklas som jag vill hoppas jag kunna spänna bågen lite hårdare till nästa säsong. Hästen är förvånansvärt fräsch och fin för att ha varit med i så tuffa sammanhang som ifjol. Jag tror han travade 1.11-tider vid nio eller tio tillfällen och när han besegrade Classic Photo med tre längder travade han 1.10,9, säger Jimmi.

Vunnit på 1.10,9 Vino Camielle har tjänat 154 388 dollar och vunnit på 1.10,9. Den tiden noterade han vid seger ifjol i ett försök i Goodtimes Stake ($30 000) på Woodbine Racecourse, där bland andra Hambletonian-tvåan Classic Photo fanns i det slagna fältet.
Vino Camielle började sin karriär hos norrmannen Arild Eggen och inledde med seger på 1.13,4 i en division av Champlain Stakes ($82 577) på Mohawk Raceway och besegrade Strong Yankee. Därefter var Vino Camielle trea i ett försök till Campbellville Stake bakom Jimmy Takters Manopoly och Strong Yankee. Fyra starter blev det under tvååringssäsongen och 43 598 insprungna dollar.
Som treåring hann Vino Camielle med 13 starter (fyra segrar) och då hade han bytt tränare till Hans-Petter Iversen och senare övertog HP Paques tidigare skötare Anders Wolden tränaransvaret.

Inget flyt i de stora slagen Treåringssäsongen gav 110 790 dollar i utbyte, men Vino Camielle hade inte det rätta flytet i de stora slagen; han var fyra i finalen i Goodtimes Stake ($277 101), femma i Stanley Dancer Trot ($350 000) efter att ha varit försökstvåa samt sexa i ett Hambletonian-försök när hon kördes väldigt tufft i täten (1.08,6 första halvan) för att försvara sin position.
Efter det stenhårda Hambokvalet kom Vino Camielle tillbaka. Sedan han slutat sexa i finalen av Canadian Trotting Classic ($850 000) gick han ut och vann ett vanligt lopp på Mohawk på 1.11,0 innan han kort senare åkte över till Europa och Orsi Mangelli. Där tog hästen bara passgång och galopp innan det blåstes till omstart. I den giltiga starten fastnade Vino Camielles huvudstång i startbilsvingen och kort senare krokade han ihop med två konkurrenter och tappade allt från start. Tio dagar senare var han tillbaka på kanadensisk mark och vann på 1.11,7 för att därefter göra årets sista start som sexa i ett Breeders Crown-försök.

Gjorde sig illa i hagen
I år har det blivit ett framträdande; en femteplats på nyårsdagen på Woodbine och därefter har Vino Camielle inte startat på grund av att han gjort sig illa i hagen. Annars var tanken att starta i Don Mills Trotting Series.
Vino Camielle var en dyrgrip när han köptes på Kentucky Standardbred som 1,5-åring. Klubban slogs på 110 000 dollar. Att priset flög upp i höjden för sonen till Hambovinnaren Self Possessed var kanske inte så konstigt. Hans mor Armbro Temple (e. Garland Lobell) var själv en travare med stora meriter. Tillsammans med kvartetten Astrea Hanover, Ava, Cologne Kosmos och Marita's Victory var hon den snabbate treåringen i USA 2000 med tiden 1.10,9.
Bland Armbro Temples triumfer märks segrarna i Campbellville Stake, Robert Stewart Memorial, Colonial Lady och American-National. Totalt tjänade det toppstammade stoet 406 901 dollar.
Armbro Temple är i sin tur undan världsrekordhållarinnan Delmegan (e. Super Bowl), TT 1.11,9/469 593 dollar, vald till årets sto i USA både som tvååring och äldre. Bland hennes meriter kan segern i Merrie Annabelle och heattriumfen i Kentucky Futurity nämnas i första hand.

Delmonica ligger bakom Den starkaste länken i kedjan är Delmegans mor; flerfaldiga världsrekordhållarinnan, dubbla världsmästarinnan och Prix d'Amérique-vinnaren Delmonica Hanover, 1.14,2/832 925 dollar.
Delmonica Hanover var inte bara en pärla på tävlingsbanan. I aveln lämnade hon Hambletonian-vinnaren Park Avenue Joe, 1.11,9/666 311 dollar, Easy Lover, 1.13,2/1 909 064 kronor, Delmirage (mor till finske Derbyvinnaren Incognito Kemp) och Delnouvelle som bland annat lämnat SM-vinnaren Dumle Loss far Deliberate Speed, 1.10,0/527 380 dollar.  

Hvorfor fik Miss Russell så stor betydning for avlen?

Min artikel fra 2004 "Miss Russell - dronning blandt dronninger" forsøgte at besvare spørgsmålet: Hvorfor fik Miss Russell og de andre nøglehopper så stor betydning for avlen?

Miss Russell (1865-1898)

Der blev angivet to forskellige svar. Det første svar var fra Marianna Haun, der i 1997 i sin bog  “The X-Factor, What is it & how to find it" lancerede X-faktor teorien, hvor hun antager, at fuldblodshoppen Pocahontas (1837) er kilden til fænomenet “store hjerter”, der beskrives som årsag til særlig gode resultater for væddeløbsheste.

Det andet svar kom fra Norman Hall, der i sin bog “QUEEN AMONG QUEENS, The Power Behind The Throne” skriver, at kilden til X-faktor genet skal findes helt tilbage i fuldblodsavlens oprindelse, og at sporet fører til helbrødrene Flying Childers (1715) og Bartlets Childers(1716), sønner af Darley Arabian (ca. 1680-1720) eller faktisk helt tilbage til deres mormor, Spanker Mare (ca.1690).

Flying Childers er stamfaderen til den amerikanske traverrace via Messenger (1780-1808) og Hambletonian 10 (1849-1876). Bartlets Childers har dannet en linie, som via Eclipse (1764) er blevet den dominerende hingstelinie i fuldblodsavlen.

Der er imidlertid ikke videnskabelig dokumentation for nogen af disse forklaringer. Jeg tror dog, at nogle egenskaber er knyttet til X-kromosomet, men tvivler på teorien om det store hjerte. Årsagen er, at jeg af Rikke Buhl fik lov til at gennemgå materialet fra undersøgelserne i forbindelse med hendes Ph.D. afhandling, ”Development of cardiac dimensions assessed by echocardiography in young standardbred trotters”, som hun forsvarede på KVL den 8. oktober 2004. Meningen var, at jeg skulle prøve at finde en sammenhæng mellem måleresultater, væddeløbskarrierer og X-faktor afstamning. Jeg måtte imidlertid konkludere, at der ikke kunne konstateres nogen signifikant sammenhæng.

Som sagt vil jeg ikke afskrive X-kromosomets betydning som bærer af bestemte egenskaber, men der mangler stadig viden om, hvilke egenskaber det er. Hvis man definerer X-faktor teorien som nedarvning af egenskaber knyttet til X-kromosomet, så tror jeg stadig på X-faktor teorien. Det kan meget vel være en effekt på det cardiovaskulære system, hvis det ikke er selve hjertets størrelse, der bestemmes af X-kromosomet.

Også mtDNA må have stor betydning. Ellers er det vanskeligt at forklare, hvorfor enkelte hoppelinier har produceret så mange af verdens bedste væddeløbere. Jeg kan altså ikke udpege én teori som den vigtigste. Genetik er et kompliceret samspil af mange faktorer.

For at vende tilbage til det oprindelige spørgsmål, om hvorfor Miss Russell og de andre nøglehopper fik så stor betydning for avlen, så mener jeg, at den nyeste forskning  har hjulpet os på vej til et svar, idet en forskergruppe  på Universitetet i Uppsala har opdaget et enkelt genpar (DMRT3), der bestemmer om en hest er født med at kunne bevæge sig hurtigt i trav eller pasgang uden at slå over i galop. Opdagelsen er beskrevet i artiklen "Franske avlshingste bør testes for nyopdaget gen".

Forskergruppen har også konstateret, at alle amerikanske travere og pacere har dette specielle genpar, altså at begge gener på dette locus er af den specielle muterede type, DMRT3. Da genet er recessivt, er dette nødvendigt for at egenskaben slår igennem. DMRT3 genotypen for amerikanske travere og pacere angives som aa, idet recessive gener skrives med små bogstaver.

Alle fuldblodsheste  og koldblodsheste har DMRT3 genotypen CC, hvorimod 67% af islændere med fire gangarter har DMRT3 genotypen Ca og 31% har genotypen aa. Af islændere med fem gangarter har 98% genotypen aa.

Hvorfor fik Miss Russell så stor betydning i avlen? Mit svar er, at det skyldes hendes farfar, Canadian Pilot, der var pacer. Han har altså haft muterede DMRT3 gener og dermed DMRT3 genotypen aa.

Den almindelige opfattelse dengang var, at man bedst producerede en god traver ved at krydse de hopper, der viste de bedste evner for trav, med fuldblodshingste. Derved håbede man at forbedre både hurtighed og udholdenhed. De fleste hopper har sandsynligvis været af DMRT3 genotype CC, enkelte hopper kan have været Ca på grund af pacerafstamning, og alle fuldblodshingste var CC.

Robert Alexander på Woodburn Farm, Kentucky, foretog derimod den genistreg, at han i 1858 købte Pilot Jr. for at gennemføre et systematisk og omhyggeligt planlagt eksperiment med henblik på at producere avlshopper ved at anvende ham til en række (indavlede) fuldblodshopper. Det var så meningen, at de hoppeføl, der kom ud af forbindelsen, skulle anvendes som avlshopper og føres til travhingste. Da Canadian Pilot som pacer må have haft DMRT3 genotypen aa, har sønnen Pilot jr. haft genotypen aa eller Ca. Afkom efter Pilot jr. har dermed haft en god chance for at blive genotype Ca, og som følge deraf har Pilot jr. kunnet udbrede det muterede DMRT3 a-gen til en stor del af populationen efter ham. 

Et af de hoppeføl, der kom ud af Robert Alexanders eksperiment var Miss Russell, og hun blev bl.a. mor til verdensrekordhoppen Maud S (2:08 3/4 i 1879). I alt producerede hun 17 føl, hvoraf flere har haft stor indflydelse på travavlen i mange lande. Et andet hoppeføl efter Pilot jr. var Tackey, mor til Pilot Medium, som blev far til Peter the Great.

Miss Russell - dronning blandt dronninger

 

Diomed (1777-1808)

Diomed (1777-1808)

Historien om Miss Russell begynder i virkeligheden i 1799 - året hvor fuldblodshingsten Diomed ankom til Amerika. Hans historie er eventyrlig. Han var vinder af det første Epsom Derby, der blev afholdt i 1780. I avlen hjemme i England blev han imidlertid en fiasko, og derfor blev han i en alder af 22 år eksporteret til Amerika. Her virkede han i avlen i 8 år til sin død i 1808, og havde fantastisk succes, idet han blev en af grundlæggerne af den amerikanske fuldblodsavl.


Sir Archy (1804-1833)

Sir Archy (1805-1833)

Diomeds bedste søn var Sir Archy, der betragtes som den første store fuldblodshingst opdrættet i Amerika. Som 4-åring vandt han 4 ud af 5 løb over distancen 4 miles - et af dem i rekordtiden 7’53”. Som hingst opnåede Sir Archy hæderstitlen “The Godolphin of America” fordi hans indflydelse som far og bedstefar var lige så stor i Amerika som Godolphin Arabians havde været i England i midten af 1700-tallet. I de næste generationer fik han endnu større betydning, da indavl på Sir Archy og på hans far, Diomed, blev meget udbredt. Hoppen Bonnets O’Blue er et godt eksempel som datter af Sir Archy’s søn, Sir Charles, og Sir Archy’s datter, Reality. Bonnets O’Blue blev mor til fantomhoppen, Fashion.


Miss Russell (1865-1898)

Miss Russell (1865-1898)

Miss Russell blev opdrættet af R.A. Alexander på Woodburn Farm, Kentucky. Hun blev født i 1865 som datter af Pilot Jr. og Sally Russell.

Far til Pilot Jr. var den canadiske pacer Canadian Pilot (1823), en lille (143 cm), kraftig og udholdende, sort hest, og mor til Pilot Jr. var Nancy Pope ved Funk’s Havoc, en søn af fuldblodshesten Sir Charles ved Sir Archy (søn af Diomed). Mormor til Pilot Jr. var Nancy Taylor ved Craig’s Alfred, en søn af den importerede fuldblodshingst Medley. Pilot Jr. var en skimlet traver, og i modsætning til sin far var han relativt stor (163 cm). Pilot Jr. (1844) var kongen blandt Kentuckys avlshingste i en årrække, og en af hans døtre, Tackey, producerede Pilot Medium, far til Peter the Great.

 
Miss Russells mor, Sally Russell, var som det ses af stamtavlen ekstremt meget indavlet på de ovenfor omtalte fuldblodshingste, Sir Archy og Diomed.

Pilot Jr. blev købt af Robert Alexander i 1858 for at gennemføre et systematisk og omhyggeligt planlagt eksperiment med henblik på at producere avlshopper ved at anvende ham til en række (indavlede) fuldblodshopper. Det var så meningen, at de hoppeføl, der kom ud af forbindelsen, skulle anvendes som avlshopper og føres til travhingste. En af dem var Miss Russell, og hun blev bl.a. mor til verdensrekordhoppen Maud S (2:08 3/4 i 1879). I alt producerede hun 17 føl, hvoraf flere har haft stor indflydelse på travavlen i mange lande. Det er især gennem Nutwood, hendes første søn, at Miss Russells arv føres videre.

De nedenstående stamtavler for Oniska, Adioo, Manette og Margaret Parrish er eksempler på dette. Alle 4 hopper samt Miss Russell selv er nøglehopper i henhold til Norman Halls teorier. (Tryk på billederne for at forstørre dem).

San Francisco f.1903 v/Zombro (McKinney) af Oniska (Nutwood Wilkes)

 
Oniska (1898) er mor til San Francisco, som var avlshingst på Walnut Hall Farm, Kentucky, og det er gennem hans døtre, at det indavlede Miss Russell blod i Oniska er ført videre. En af hans døtre var Cita Frisco, mor til Volomite, en legende, som har haft enorm betydning for travavlen. Volomite’s døtre nedarver således Miss Russell blodet. Det samme gør Star’s Pride’s døtre, idet Dillcisco, Star’s Pride’s mormor, får blodet både fra sin far, San Francisco, og fra sin mormor, der var ved Baron Dillon, endnu en hingst efter en datter af Nutwood. Lida W er mor til både Nutwood Wilkes (far til Oniska) og Direct Line (morfar til Oniska). Oniska er således indavlet 2x3 på Lida W, og Miss Russell blodet er dermed doblet op i Oniska.

 

Adioo (1895) er datter af By By (som igen er datter af Nutwood). Paceren Adios har Adioo som morfars mor, og Dillon Axworthy har Adioo som mormor (Hans mor, Adioo Dillon, er pacer). Helen Hanover, der er involveret i mange moderne pacer-stamtavler, er indavlet 3x2 på Dillon Axworthy.

Manette (1878) er datter af Nutwood, og derfra nedarver hun Miss Russell blodet. Hendes morfar, Tattler, er efter Pilot Jr. ligesom Miss Russell, og hun er således linieavlet 3x3 på Pilot Jr. Manette er mor til verdensrekordhingsten Arion (1889).

Margaret Parrish (1908), som findes i et overvældende stort antal af stamtavlerne for de bedste væddeløbere i dag, er indavlet 3x2 på Arion. Robert Alexanders eksperiment blev en stor succes, og Pilot Jr. hoppernes efterkommere har produceret mere end 350 avlshingste, herunder avlsmatadorer som Diamond Way, Coktail Jet, Ayres, Noble Victory, Florida Pro, General November og Pine Chip. Varenne er også et eksempel.

Blandt Pilot Jr. hopperne kan fremhæves Kathleen (nøglehoppe), Miss Russell (nøglehoppe), Midnight, Lady Hurd, Molly Trussell, Waterwitch, Dahlia, Juliet, Kate, Croquette, Flora, Lady Curry, Minerva, Pilot Jr. Mare, Crop, Kate Anderson, Lady Pilot, Pilot Anna, Santa Maria og Tackey.

Hvorfor fik Miss Russell og de andre nøglehopper så stor betydning for avlen?

Det er let at konstatere disse hoppers indflydelse på avlen, men det er svært at svare på, hvorfor de fik denne indflydelse. En mulig forklaring kan måske findes i X-faktor teorien, som Marianna Haun lancerede i 1997 med sin bog “The X-Factor, What is it & how to find it”. Marianna Haun antager, at fuldblodshoppen Pocahontas (1837) er kilden til fænomenet “store hjerter”.

Norman Hall mener, at kilden til X-faktor genet skal findes helt tilbage i fuldblodsavlens oprindelse, og at sporet fører til helbrødrene Flying Childers (1715) og Bartlets Childers (1716), sønner af Darley Arabian (ca. 1680-1720) eller faktisk helt tilbage til deres mormor, Spanker Mare (ca.1690). Flying Childers er stamfaderen til den amerikanske traverrace via Messenger (1780-1808) og Hambletonian 10 (1849-1876). Bartlets Childers har dannet en linie, som via Eclipse (1764) er blevet den dominerende hingstelinie i fuldblodsavlen.

Spanker Mare (1690)

I bogen “Inbreeding to Superior Females” udgivet i 1999 af Leon Rasmussen & Rommy Faversham beskrives Spanker Mare som det individ, der har haft størst betydning for fuldblodsavlen nogensinde. Alligevel er hun næsten blevet glemt i historieskrivningen i flere hundrede år. Hun blev opdrættet af Lord James D’Arcy, stutterimester for Kong Charles II af England.

Det mest bemærkelsesværdige ved hende er imidlertid ikke den royale oprindelse, men hendes stamtavle, som findes i Englands første stambog. Hun var et produkt af en hingst, der blev ført til sin egen mor. Old Morocco Mare er mor til både Spanker og Spanker Mare ved hendes søn Spanker. Det er indavl så nær, som det kan lade sig gøre. Som om det ikke var nok, fortsatte man med at anvende en søn af Spanker ved navn Old Careless til en datter af Spanker Mare ved navn Cream Cheeks. Resultatet blev Betty Leedes, som er mor til Flying Childers og Bartlets Childers.

Artiklen begyndte med omtale af Diomed (1777-1808), og nu kan ringen sluttes, idet han kan være nøglen til forklaringen på Miss Russells betydning. Hvis Spanker Mare havde den værdifulde genetiske X-faktor, så kan Diomeds kraftige tilstedeværelse i Miss Russells stamtavle være årsagen til hendes succes. Diomed har nemlig ni forbindelser til Spanker Mare i sin stamtavle, og tre af dem er i såkaldte X-faktor positioner i hans mors stamtavle. To af forbindelserne på modersiden er hopper ved Flying Childers og Bartlets Childers. Pocahontas, som Marianna Haun antager er kilden til X-faktor genet, er sandsynligvis blot et led i kæden af X-faktor heste, idet hun har Diomed-døtrene Giantess og Young Noisette på modersiden i stamtavlen.

Denne artikel er baseret på Norman Halls bog “QUEEN AMONG QUEENS, The Power Behind The Throne”. Artiklen blev trykt i Væddeløbsbladet juli 2004.

Slægtskabsgrad er vigtigere end hingstelinie

Avlshingste bliver traditionelt inddelt efter hingstelinier. I hver generation er der enkelte hingste, der dominerer avlen og som giver arven videre til en eller flere sønner, der igen er så dominerende, at de kan fortsætte den direkte hingstelinie. Hingstens totale genetiske arv, genotypen, afhænger dog ikke kun af hingstelinien men af hele hingstens stamtavle. Det er formentlig af praktiske grunde, at man har begrænset sig til at fokusere på hingstelinierne, da det er meget kompliceret at tage hensyn til det samlede slægtsskab.

I det følgende er der opstillet en beregning af slægtskabsgraden for de mest betydende avlshingste i forhold til de liniedannende hingste. Slægtskabsgraden er defineret som andelen af identiske gener (%).

Andel af potentielt identiske gener (%) for amerikanske hingste født 1895-1975 og liniedannende hingste født 1880-1940:

Klik på billedet for at forstørre det

Andel af potentielt identiske gener (%) for amerikanske hingste født 1976-1994 og liniedannende hingste født 1880-1980:

Klik på billedet for at forstørre det

Andel af potentielt identiske gener (%) for amerikanske hingste født 1995-2005 og liniedannende hingste født 1880-1980:

Klik på billedet for at forstørre det

Andel af potentielt identiske gener (%) for amerikanske hingste født 1995-2005 og liniedannende hingste født 1980-2000:

Klik på billedet for at forstørre det

Når der over tabellerne står, at det er amerikanske heste, er det ikke helt rigtigt, idet der er medtaget enkelte svenske, italienske og tyske heste af amerikansk afstamning.

De klassiske amerikanske hingstelinier er:

• McKinney f.1887
• Bingen f.1893
• Axworthy f.1892
• Peter the Great f.1895

Af disse er det faktisk kun Peter the Greats hingstelinie, der er levende. De andre hingste findes dog stadig i betydeligt omfang i stamtavlen for vore dages travheste. Axworthy-blodet udgør f.eks. 14-15% i stort set alle amerikanske travere, uanset hvilken hingstelinie de tilhører. De tilsvarende tal for McKinney, Bingen og Peter the Great er henholdsvis 9-10%, 7-8% og 19-20%.

Hingstelinierne kan være misvisende. Det paradoksale er nemlig, at nogle hingste indeholder en større procentdel blod fra andre linier end deres egen. Et eksempel herpå er Sierra Kosmos, der tilhører Axworthy hingstelinien, men indeholder 9,3% McKinney, 7,2% Bingen, 13,1% Axworthy og 21,9% Peter the Great. For Florican er forholdet endnu mere misvisende. Han tilhører Axworthy hingstelinien, men indeholder 24,1% Peter the Great og kun 14,7% Axworthy.

Liniedannerne fra perioden 1940-1960 er:

• Florican f.1947
• Rodney f.1944
• Star's Pride f.1947
• Victory Song f.1943

Typisk indeholder vore dages travheste 16-20% Florican, 20-25% Rodney, 30-40% Star's Pride og 20-25% Victory Song.

Fra perioden 1960-1980 må følgende hingste karakteriseres som liniedannere:

• Speedy Crown f.1968
• Arnie Almahurst f.1970
• Super Bowl f.1969
• Nevele Pride f.1965
• Noble Victory f.1962

Der er blevet linieavlet hårdt på Speedy Crown med eksempler som:

• Royal Prestige (65,1% Speedy Crown og 39,3% Nevele Pride)
• Armbro Goal (62,4% Speedy Crown)
• Alf Palema (46,0% Speedy Crown og 45,5% Super Bowl)
• Victory Dream (46,7% Speedy Crown og 28,3% Noble Victory)
• Donerail (47,2% Speedy Crown og 37,4% Noble Victory)
• Deliberate Speed (63,0% Speedy Crown og 38,1% Nevele Pride)
• Muscles Yankee (46,6% Speedy Crown og 37,3% Noble Victory)
• Legendary Lover K (57,9% Speedy Crown, 33,4% Arnie Almahurst og 29,4% Super Bowl)
• Deweycheatumnhowe (47,1% Speedy Crown og 41,1% Noble Victory)

Nogle hingste har både Speedy Crown og Arnie Almahurst kraftigt repræsenteret i stamtavlen. Det er f.eks. Pine Chip, General November, Enjoy Lavec, Legendary Lover K, Scarlet Knight, Gigant Neo, Civil Action og Muscle Mass.

Super Bowl er ligesom Speedy Crown blevet benyttet intensivt til linieavl. Nogle eksempler er:

• Express Ride (65,0% Super Bowl og 40,4% Arnie Almahurst)
• Supergill (65,3% Super Bowl og 35,5% Nevele Pride)
• Royal Troubador (67,6% Super Bowl og 40,3% Speedy Crown)
• Super Arnie (64,5% Super Bowl og 41,6% Arnie Almahurst)
• American Winner (65,0% Super Bowl og 30,0% Speedy Crown)
• Malabar Man (43,5% Super Bowl og 33,4% Nevele Pride)
• Viking Kronos (45,5% Super Bowl og 36,6% Nevele Pride)
• Credit Winner (45,8% Super Bowl, 36,0% Speedy Crown og 30,9% Nevele Pride)

Ligesom ved kombinationen Speedy Crown/Arnie Almahurst er Super Bowl/Nevele Pride en kombination, der forstærker linieavlen indenfor samme hingstelinie. Eksempler på dette er Supergill, Giant Force, Striking Sahbra, Rite On Line, Malabar Man, Viking Kronos, Credit Winner, SJ's Caviar, From Above, Chocolatier og Crazed.

Speedy Crown og Super Bowl dominerer i stamtavlen hos de hingste, der hører til deres egne hingstelinier. Det gør Noble Victory ikke på samme måde. Ofte er der næsten samme slægtskabsgrad for 3-4 liniedannere. Det gælder f.eks. for Conway Hall, Broadway Hall, Windsongs Legacy, Majestic Son og Donato Hanover.

Liniedannerne fra perioden 1980-1990 er:

• Valley Victory f.1986
• American Winner f.1990
• Garland Lobell f.1981

Chocolatier med 47,1% Valley Victory og 47,1% American Winner er et eksempel på en god kombination. Donato Hanover er et andet eksempel med 47,7% Garland Lobell og 36,1% Valley Victory.

Liniedannerne fra perioden 1990-2000 ser ud til at blive:

• Yankee Glide f.1994
• Muscles Yankee f.1995
• Credit Winner f.1997
• Conway Hall f.1995

Ken Warkentin (72,3% Yankee Glide) er indavl på Yankee Glide eller rettere på hans ophav.
Deweycheatumnhowe (75,9% Muscles Yankee) og Muscle Mass (76,6% Muscles Yankee) er indavl på Muscles Yankee og hans ophav.
Chocolatier (70,1% Credit Winner) og Crazed (70,7% Credit Winner) er indavl på Credit Winner og hans ophav.

Der er kommet nogle fremragende individer ud af ovennævnte indavl, men for racen som helhed må det frygtes, at tilsvarende indavl i stor stil vil få negative konsekvenser. Derfor er det tilrådeligt at anvende franske hingste i et vist omfang, hvilket man også gør i Skandinavien. USA og Canada derimod har hidtil ikke haft sucess med anvendelsen af fransk blod. Det skyldes naturligvis, at den amerikanske travsport er indrettet på sprinterløb for 2- og 3-årige heste, som heste med fransk blod ikke er specielt velegnede til.

Pedigree Matching

• Oprindelsen og grundlaget for Pedigree Matching teorien.
• Primære og sekundære hingstelinier i stamtavlen som grundlag for opstilling af match.
• Eksempler på matchtyper: Speedy Crown og Varenne.

Norman G Hall udgav i 1988 bogen "Pedigree Matching", der sammenfattede hans originale teorier og hans forskning i travavl. I 2005 publicerede han bogen "Queen among Queens", der beskriver udviklingen af hoppelinier fra nogle nøglehopper i travavlen.

Væddeløbsbladet, juni 2004, indeholdt en artikel om Pedigree Matching. På opfordring følger her et optryk af artiklen, idet jeg stadig får mange spørgsmål om teorien bag Pedigree Matching - en teori, der er meget omdiskuteret. Nogle mener, at det er rent vrøvl, og andre forestiller sig, at man med Pedigree Matching med stor sikkerhed kan finde den optimale kombination af hingst og hoppe. Begge dele er forkert efter min mening. Pedigree Matching teorien, linieavl, nøglehopper og X-faktor forbindelser er altsammen nyttige elementer ved valg af hingst/hoppe-kombination, men man må ikke glemme, at eksteriør, bevægelse og temperament er ligeså vigtigt som afstamning for resultatet af kombinationen.

Oprindelsen til teorien
Pedigree matching er et nyt navn på en gammel teori, idet den er baseret på Wallace’s American Trotting Register fra 1871 - det første forsøg på at dokumentere den amerikanske travers historie.
Den almindelige opfattelse dengang var, at man bedst producerede en god traver ved at krydse hopper, der viste gode evner for trav, med fuldblodshingste. Derved håbede man at forbedre både hurtighed og udholdenhed. John Wallace derimod mente, at det ville være fornuftigt “at forene to strømme, der stammer fra samme kilde, men som har været adskilt i nogle generationer”. Denne formulering er en lidt poetisk omskrivning for begrebet linieavl.

I fuldblodsavlen har succesrige avlere som Aga Khan og den legendariske Federico Tesio praktiseret balanceret linieavl, et koncept
med udgangspunkt i den statistiske kendsgerning, at indavl og linieavl på udvalgte individer gennem sønner og døtre har vist sig at give meget bedre resultater end gennem sønner alene eller døtre alene.

For at forstå pedigree matching må man først forstå begrebet hingstelinier, der fører nutidens travere tilbage til stamhingstene - ja helt tilbage til Wallace’s “kilde”, fuldblodshingsten Messenger (1780-1808), der havde særlige evner for trav.

Grundlaget for teorien
Den helt basale regel for “pedigree matching” er, at man skal føre det bedste blod fra hingstens mor tilbage til hingsten - en tese der stammer fra Federico Tesio. Det bedste blod er normalt defineret som hingstelinierne i den hoppe, man planlægger at avle på. Den simpleste udgave af tesen er således at finde en hoppe med hingstelinier på fadersiden (“primary match”) eller på modersiden (“maternal match”), der er de samme som på hingstens moderside.

Der er imidlertid også en anden form for match, der er vigtig i både traver- og fuldblodsavlen, nemlig “outmatch”. Denne form for match indfører bestemte hingstelinier, der “mangler” i stamtavlen. En “outmatch” kan sammenlignes med en “outcross”, men sidstnævnte er helt fri for linieavl, hvorimod “outmatch” er en speciel form for linieavl, hvor der som nævnt tilføjes en manglende eller svagt repræsenteret linie.

Hingstelinier
I Pedigree Matching anføres hingstelinierne for hver hest med seks bogstaver, hvor rækkefølgen af bogstaverne angiver positionen i stamtavlen af de pågældende hingstelinier. For alle travheste er der således anført fire primære hingstelinier og to sekundære hingstelinier. Bogstaverne angiver hvilken linie der er tale om:

S     Peter Scott linien
W   Worthy Boy linien
V    Victory Song linien
X    Axworthy linien

Primære og sekundære hingstelinier
Der er som nævnt flere typer af match, og den mest interessante er den primære match, hvor hingstelinierne fra farmor og morfar (de såkaldt primære hingstelinier) svarer til hinanden. Vi må derfor fokusere på den midterste del af stamtavlen for at bestemme en mulig match. Som det ses i det følgende, er der undertiden også brug for at anvende de sekundære hingstelinier, der kommer fra farfar og mormor, for at bestemme matchtypen.

Speedy Crown
Hvis vi eksempelvis sammenholder stamtavlen for Speedy Crown (kolonnen yderst til højre) med ovenstående tabel, så fremgår det, at han har følgende bogstavkoder (hvilket også er anført på stamtavlen foran navnet på far og mor):

Primære hingstelinier for far:         XSXV
Sekundære hingstelinier for far:      SX
Primære hingstelinier for mor:       XPXX
Sekundære hingstelinier for mor:    SW



Selv om bogstaverne ikke er i samme position, så optræder de med en enkelt undtagelse i samme antal for far og mor, idet der er tre linier til Axworthy (X), to til Peter Scott (S) og en til Victory

Song (V), henholdsvis Worthy Boy (W).

 

I en "full match" skal mindst tre af de fire primære hingstelinier være fælles, og matchen er særlig stærk, hvis de samme hingstelinier også optræder som sekundære hingstelinier på modersiden.

 

For Speedy Crown ser vi, at hingstelinierne i Scotch Love fører tilbage til Peter the Great (2 steder) og Axworthy (2 steder), sidstnævnte via hans sønner Guy Axworthy og Dillon Axworthy. Fra Florican ser vi Guy Axworthy (2 steder), Lee Axworthy (søn af Guy Axworthy) og Peter the Great. Fra Worth A Plenty ses Guy Axworthy igen samt Peter the Great 5 steder ud af 8 mulige, heraf 2 steder via sønnen Peter Volo og et enkelt sted via hver af sønnerne Chestnut Peter og Peter the Brewer.

Stamtavlen for Speedy Crown viser således den ultimative "full match", idet alle elementerne i hans mor genfindes i hans farmor, Scotch Love.

Varenne
Stamtavlen for Varenne viser følgende koder:

Primære hingstelinier for far:          WSSW
Sekundære hingstelinier for far:       SW
Primære hingstelinier for mor:        VXWS
Sekundære hingstelinier for mor:     SW

Der er således tale om en "full match", hvis man lader X indgå i stedet for S. Det lyder måske forvirrende, men begrundelsen er, at det første S i koden er Blaze Hanover (S), hvis mor er ved Mr McElwyn (X). Dette er en typisk anvendelse af X som erstatning for en anden kode.

Stamtavlen for Varenne er også et godt eksempel på de X-faktor forbindelser, som formentlig har haft stor betydning for, at hesten er blevet en så fantastisk god væddeløber. Ialmaz kombinerer fire stærke Miss Russel forbindelser, og hun er ligesom sin mor og mormor en X-faktor dobbeltkopi via Miss Russel. Hendes far, Zebu, har en X-faktor forbindelse til Margaret Parrish via Protector. Hendes mor er ved Speedy Crown, som har forbindelse til Miss Russel via Fionne. Hendes mormor er ved Stars Pride, der har forbindelse til Miss Russel via Dillcisco, og hendes oldemor har Miss Russel på mødrene side via Scotch Rhythm ved Volomite. Scotch Rhythm har også en stærk X-faktor forbindelse i moderlinien via Mambrino Patchen, og da hun blev kombineret med Dean Hanover, hvis oldemor er stærkt indavlet på Mambrino Patchen, blev resultatet Silken Hanover, tipoldemor til

Ialmaz. Dean Hanover findes også på modersiden af Zebu, og den forstærker således X-faktor forbindelserne i Ialmaz.

 

Ialmaz har følgende koder, og hun er ligesom sønnen, Varenne, en "full match". Men hun er også en perfekt “maternal match”, idet alle fire hingstelinier i hendes mormor, Spree Hanover, svarer til hingstelinierne i hendes farmor, Keystone Lady:

Primære hingstelinier for far:          XSXW
Sekundære hingstelinier for far:       VX
Primære hingstelinier for mor:        SVXS
Sekundære hingstelinier for mor:     WS

Foruden at undersøge hvilken type match, der er tale om, samt eventuelle X-faktor forbindelser, bør man se på, om kombinationen giver linieavl eller ligefrem indavl. Igen er stamtavlen for Varenne interessant at studere, idet det fremgår, at Varenne er dobbelt linieavlet 3 x 3 på Speedy Crown. Det anførte 3 x 3 betyder, at Speedy Crown findes to steder i stamtavlen 3 generationer tilbage. Varenne er også linieavlet 6 x 6 på Volomite. Faktisk er hans farfar, Speedy Somolli, og hans mormor,
Baree, meget tæt på at have samme stamtavle d.v.s. at være helsøskende i blodet:

• Speedy Somolli ved Speedy Crown af Somolli ved Stars Pride af Laurita Hanover ved Hoot Mon af Lark Hanover ved Dean Hanover.
• Baree ved Speedy Crown af Spree Hanover ved Stars Pride af Spry Hanover ved Hoot Mon af Silken Hanover ved Dean Hanover.

Varenne er eksempel på, at teorierne om "full match", X-faktor forbindelser og linieavl måske kan bidrage til at forbedre avlen. Der er mange andre topheste, der ligesom Varenne opfylder kriterierne i henhold til teorierne. Men der er selvfølgelig også gode heste, der ikke svarer til teorierne, ligesom der er dårlige heste, der teoretisk burde være gode. Hvorvidt man vil bruge Pedigree Matching, X-faktor forbindelser, nøglehopper, linieavl eller en kombination af alle disse teorier til at understøtte sine egne beslutninger er et helt personligt valg. Teorierne er et værktøj, som aldrig kan erstatte erfaring og viden om heste og hesteavl.

Linieavl

Linieavl er ubetinget den mest populære avlsteori, og særligt i USA er linieavl meget anvendt. Det har medført, at den amerikanske traver (i USA) i dag har en indavlsgrad på 12%, og den er hastigt stigende.

Ved avl på beslægtede heste er det sandsynligt, at disse i en vis udstrækning overfører identiske arveanlæg til afkommet. Derfor vil afkommet i højere grad end normalt bære samme anlæg dobbelt, hvilket er en forudsætning for at recessive (vigende) arveanlæg kommer til udtryk. Linieavl og indavl øger således sandsynligheden for at såvel gunstige som ugunstige arveanlæg dubleres og dermed også forekomsten af arvelige defekter. Undersøgelser har vist, at indavl medfører signifikant lavere drægtighedsprocenter. Det er højst tænkeligt, at der er flere egenskaber, der er påvirkede af den såkaldte indavlsdepression. Man regner det normalt for at være indavl, hvis krydsningen er tættere end 3x3.

Indavl medfører også en mindsket genetisk variation, hvilket på længere sigt hæmmer mulighederne for avlsfremskridt. På kort sigt giver den mindskede genetiske variation imidlertid større sandsynlighed for, at afkommet har de ønskede egenskaber.

Hvis en indavlet hest krydses med et ubeslægtet individ (outcross), brydes effekten af indavlen, og i nogle tilfælde kan der forekomme en såkaldt krydsningsfrodighed, når nye arveanlæg kombineres med hinanden. Et godt eksempel herpå er krydsningen mellem amerikanske og franske travere, som f. eks. Jean Piere Dubois har praktiseret med stor sucess.

Der er mange meninger om fordele og ulemper ved outcross, linieavl og indavl. Spørgsmålet er interessant, men der findes ikke nogen absolut sandhed. Norman Hall, som har undersøgt tusindvis af stamtavler, mener ikke, at linieavl i sig selv kan forklare, hvorfor en hest er blevet god eller mindre god. Efter hans mening er man nødt til at undersøge stamtavlen for alle de bedste afkom efter en hingst for at kunne se, hvilke kombinationer af hingste, hingstelinier og nøglehopper, der har givet de bedste afkom. Resultatet af denne undersøgelse kalder han en hingsteprofil.

Blandt tilhængerne af linieavl er der forskellige opfattelser om nytten af balanceret linieavl (d.v.s. at linieavlen sker via en søn og en datter). Det vil ikke være så overraskende, hvis balanceret linieavl giver det bedste resultat, når man tænker på, at hingstens kønskromosomer er xy og hoppens er xx. Hingsten nedarver sit y til sønnerne og sit x til døtrene. En hoppe giver et x til sit føl uanset føllets køn. Eftersom en hests egenskaber (speed, styrke etc.) i forskelligt omfang formentlig er bundet til x eller y, så bliver effekten, at en hingst aldrig kan give det samme materiale til en af sønnerne, som han giver til døtrene.

Når det gælder de allerstørste avlsgiganter som Speedy Crown, Star's Pride eller Super Bowl, så er disse stærke i avlen både som far og som morfar (og mormorsfar). Efter min mening skyldes det, at de formidler stærke egenskaber over såvel x som y. Andre fremragende hingste, som er meget vigtige i en stamtavle, har ikke kunnet holde en hingstelinie i live. Eksempler på sådanne hingste er Spencer, Nibble Hanover, Hoot Mon, Florican, Nevele Pride og Bonefish. Jeg synes, at meget taler for, at disse hingste simpelthen har haft deres bedste egenskaber bundet til x-kromosomet.

For at gå ud på endnu dybere vand så synes jeg, at man skal bruge dette ræsonnement ved vurderingen af, om linieavlen skal være balanceret eller ej. Ved linieavl på de sidstnævnte hingste er der måske ikke nogen grund til at balancere. Det er muligvis endog en fordel kun at linieavle på dem via hopper, eftersom det alligevel er x-egenskaberne, man er ude efter.

Hanover Shoe Farms eksperimenterede i sin tid med linieavl på Spencer, og man producerede bl.a. Triple Crown-vinderen og verdensrekordholderen Scott Frost ved linieavl 4x2 via hopper. Af nyere eksempler er der bl.a. et par af Supergills bedste afkom, sønnen Toss Out og datteren Giant Diablo. Begge er linieavlede på Bonefish via hopper. Men Supergills allerbedste afkom, Malabar Man og Rite On Line, er produceret ved andre former for linieavl:

• Malabar Man: 4x4 Speedy Scot balanceret og 4x4 Nevele Pride via hingste (Bonefish og Madison Avenue).
• Rite On Line: 4x2 Nevele Pride balanceret og 3x3 Star's Pride via hingste (Super Bowl og Nevele Pride).
• Toss Out: 3x3 Bonefish via hopper og 4x4 Speedy Scot balanceret.
• Giant Diablo: 3x4 Bonefish via hopper og 2x4 Super Bowl via hingste (Supergill og Brisco Hanover).

Eksemplet med Supergills bedste afkom viser således ikke hvilken form for linieavl, der giver de bedste resultater, men det viser, at linieavl er meget udbredt. Man kan næsten ikke finde amerikanske travere, der ikke er linieavlede på en eller anden måde.