Linieavl

Linieavl er ubetinget den mest populære avlsteori, og særligt i USA er linieavl meget anvendt. Det har medført, at den amerikanske traver (i USA) i dag har en indavlsgrad på 12%, og den er hastigt stigende.

Ved avl på beslægtede heste er det sandsynligt, at disse i en vis udstrækning overfører identiske arveanlæg til afkommet. Derfor vil afkommet i højere grad end normalt bære samme anlæg dobbelt, hvilket er en forudsætning for at recessive (vigende) arveanlæg kommer til udtryk. Linieavl og indavl øger således sandsynligheden for at såvel gunstige som ugunstige arveanlæg dubleres og dermed også forekomsten af arvelige defekter. Undersøgelser har vist, at indavl medfører signifikant lavere drægtighedsprocenter. Det er højst tænkeligt, at der er flere egenskaber, der er påvirkede af den såkaldte indavlsdepression. Man regner det normalt for at være indavl, hvis krydsningen er tættere end 3x3.

Indavl medfører også en mindsket genetisk variation, hvilket på længere sigt hæmmer mulighederne for avlsfremskridt. På kort sigt giver den mindskede genetiske variation imidlertid større sandsynlighed for, at afkommet har de ønskede egenskaber.

Hvis en indavlet hest krydses med et ubeslægtet individ (outcross), brydes effekten af indavlen, og i nogle tilfælde kan der forekomme en såkaldt krydsningsfrodighed, når nye arveanlæg kombineres med hinanden. Et godt eksempel herpå er krydsningen mellem amerikanske og franske travere, som f. eks. Jean Piere Dubois har praktiseret med stor sucess.

Der er mange meninger om fordele og ulemper ved outcross, linieavl og indavl. Spørgsmålet er interessant, men der findes ikke nogen absolut sandhed. Norman Hall, som har undersøgt tusindvis af stamtavler, mener ikke, at linieavl i sig selv kan forklare, hvorfor en hest er blevet god eller mindre god. Efter hans mening er man nødt til at undersøge stamtavlen for alle de bedste afkom efter en hingst for at kunne se, hvilke kombinationer af hingste, hingstelinier og nøglehopper, der har givet de bedste afkom. Resultatet af denne undersøgelse kalder han en hingsteprofil.

Blandt tilhængerne af linieavl er der forskellige opfattelser om nytten af balanceret linieavl (d.v.s. at linieavlen sker via en søn og en datter). Det vil ikke være så overraskende, hvis balanceret linieavl giver det bedste resultat, når man tænker på, at hingstens kønskromosomer er xy og hoppens er xx. Hingsten nedarver sit y til sønnerne og sit x til døtrene. En hoppe giver et x til sit føl uanset føllets køn. Eftersom en hests egenskaber (speed, styrke etc.) i forskelligt omfang formentlig er bundet til x eller y, så bliver effekten, at en hingst aldrig kan give det samme materiale til en af sønnerne, som han giver til døtrene.

Når det gælder de allerstørste avlsgiganter som Speedy Crown, Star's Pride eller Super Bowl, så er disse stærke i avlen både som far og som morfar (og mormorsfar). Efter min mening skyldes det, at de formidler stærke egenskaber over såvel x som y. Andre fremragende hingste, som er meget vigtige i en stamtavle, har ikke kunnet holde en hingstelinie i live. Eksempler på sådanne hingste er Spencer, Nibble Hanover, Hoot Mon, Florican, Nevele Pride og Bonefish. Jeg synes, at meget taler for, at disse hingste simpelthen har haft deres bedste egenskaber bundet til x-kromosomet.

For at gå ud på endnu dybere vand så synes jeg, at man skal bruge dette ræsonnement ved vurderingen af, om linieavlen skal være balanceret eller ej. Ved linieavl på de sidstnævnte hingste er der måske ikke nogen grund til at balancere. Det er muligvis endog en fordel kun at linieavle på dem via hopper, eftersom det alligevel er x-egenskaberne, man er ude efter.

Hanover Shoe Farms eksperimenterede i sin tid med linieavl på Spencer, og man producerede bl.a. Triple Crown-vinderen og verdensrekordholderen Scott Frost ved linieavl 4x2 via hopper. Af nyere eksempler er der bl.a. et par af Supergills bedste afkom, sønnen Toss Out og datteren Giant Diablo. Begge er linieavlede på Bonefish via hopper. Men Supergills allerbedste afkom, Malabar Man og Rite On Line, er produceret ved andre former for linieavl:

• Malabar Man: 4x4 Speedy Scot balanceret og 4x4 Nevele Pride via hingste (Bonefish og Madison Avenue).
• Rite On Line: 4x2 Nevele Pride balanceret og 3x3 Star's Pride via hingste (Super Bowl og Nevele Pride).
• Toss Out: 3x3 Bonefish via hopper og 4x4 Speedy Scot balanceret.
• Giant Diablo: 3x4 Bonefish via hopper og 2x4 Super Bowl via hingste (Supergill og Brisco Hanover).

Eksemplet med Supergills bedste afkom viser således ikke hvilken form for linieavl, der giver de bedste resultater, men det viser, at linieavl er meget udbredt. Man kan næsten ikke finde amerikanske travere, der ikke er linieavlede på en eller anden måde.