Pedigree matching er et nyt navn på en gammel teori, idet den er baseret på Wallace’s American Trotting Register fra 1871 – det første forsøg på at dokumentere den amerikanske travers historie.
Den almindelige opfattelse dengang var, at man bedst producerede en god traver ved at krydse hopper, der viste gode evner for trav, med fuldblodshingste. Derved håbede man at forbedre både hurtighed og udholdenhed. John Wallace derimod mente, at det ville være fornuftigt ”at forene to strømme, der stammer fra samme kilde, men som har været adskilt i nogle generationer”. Denne formulering er en lidt poetisk omskrivning for begrebet linieavl.
I fuldblodsavlen har succesrige avlere som Aga Khan og den legendariske Federico Tesio praktiseret balanceret linieavl, et koncept med udgangspunkt i den statistiske kendsgerning, at indavl og linieavl på udvalgte individer gennem sønner og døtre har vist sig at give meget bedre resultater end gennem sønner alene eller døtre alene.
For at forstå pedigree matching må man først forstå begrebet hingstelinier, der fører nutidens travere tilbage til stamhingstene – ja helt tilbage til Wallace’s ”kilde”, fuldblodshingsten Messenger (1780-1808), der havde særlige evner for trav.
Grundlaget for teorienDen helt basale regel for ”pedigree matching” er, at man skal føre det bedste blod fra hingstens mor tilbage til hingsten – en tese der stammer fra Federico Tesio. Det bedste blod er normalt defineret som hingstelinierne i den hoppe, man planlægger at avle på. Den simpleste udgave af tesen er således at finde en hoppe med hingstelinier på fadersiden (”primary match”) eller på modersiden (”maternal match”), der er de samme som på hingstens moderside.
Der er imidlertid også en anden form for match, der er vigtig i både traver- og fuldblodsavlen, nemlig ”outmatch”. Denne form for match indfører bestemte hingstelinier, der ”mangler” i stamtavlen. En ”outmatch” kan sammenlignes med en ”outcross”, men sidstnævnte er helt fri for linieavl, hvorimod ”outmatch” er en speciel form for linieavl, hvor der som nævnt tilføjes en manglende eller svagt repræsenteret linie.
HingstelinierI Pedigree Matching anføres hingstelinierne for hver hest med seks bogstaver, hvor rækkefølgen af bogstaverne angiver positionen i stamtavlen af de pågældende hingstelinier. For alle travheste er der således anført fire primære hingstelinier og to sekundære hingstelinier. Bogstaverne angiver hvilken linie der er tale om:
S Peter Scott linien
W Peter Volo - Worthy Boy linien
V Peter Volo – Victory Song linien
X Axworthy linien
Primære og sekundære hingstelinier
Der er som nævnt flere typer af match, og den mest interessante er den primære match, hvor hingstelinierne fra farmor og morfar (de såkaldt primære hingstelinier) svarer til hinanden. Vi må derfor fokusere på den midterste del af stamtavlen for at bestemme en mulig match. Som det ses i det følgende, er der undertiden også brug for at anvende de sekundære hingstelinier, der kommer fra farfar og mormor, for at bestemme matchtypen.Primære hingstelinier for far: XSXV
Sekundære hingstelinier for far: SXPrimære hingstelinier for mor: XSXX
Sekundære hingstelinier for mor: SW
Selv om bogstaverne ikke er i samme position, så optræder de med en enkelt undtagelse i samme antal for far og mor, idet der er tre linier til Axworthy (X), to til Peter Scott (S) og en til Peter Volo – Victory Song (V), henholdsvis Peter Volo – Worthy Boy (W).
I en fuld match skal mindst tre af de fire primære hingstelinier være fælles, og matchen er særlig stærk, hvis de samme hingstelinier også optræder som sekundære hingstelinier på modersiden.
For Speedy Crown ser vi, at hingstelinierne i Scotch Love fører tilbage til Peter the Great (2 steder) og Axworthy (2 steder), sidstnævnte via hans sønner Guy Axworthy og Dillon Axworthy. Fra Florican ser vi Guy Axworthy (2 steder), Lee Axworthy (søn af Guy Axworthy) og Peter the Great. Fra Worth A Plenty ses Guy Axworthy igen samt Peter the Great 5 steder ud af 8 mulige, heraf 2 steder via sønnen Peter Volo og et enkelt sted via hver af sønnerne Chestnut Peter og Peter the Brewer. Stamtavlen for Speedy Crown viser således den ultimative fuldmatch, idet alle elementerne i hans mor genfindes i hans farmor, Scotch Love.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar