 |
| Solstrålen (Timberland - Michelle). Foto: Lasse Jespersen. |
7. oktober 2012
6. oktober 2012
Rockaroundtheclocks første bornholmerafkom imponerede i sin debut
Scarlett K, 3-årig mørkbrun hoppe v. Rockaroundtheclock af Dixi Tess, vandt overlegent i sin debut på 1.22,5/1820 meter voltestart i regnvejr på Bornholms Brand Park. Træner og kusk: Frank Mikkelsen. Opdrætter og ejer: Thomas Kaas.
Scarlett K er Rockaroundtheclocks første bornholmskfødte afkom, der er bragt til start, og hun indledte altså løbskarrieren på bedste vis ved at føre fra start til mål i suveræn stil. Det er en betydelig hoppe med et flot eksteriør, og hun rummer store udviklingsmuligheder. Moderen Dixi Tess er helsøster til derbyvinderen Atom Tess, og Scarlett K kan meget vel også udvikle sig til at blive en årgangshest på landsplan.
Se video af løbet: Tryk her
Scarlett K er Rockaroundtheclocks første bornholmskfødte afkom, der er bragt til start, og hun indledte altså løbskarrieren på bedste vis ved at føre fra start til mål i suveræn stil. Det er en betydelig hoppe med et flot eksteriør, og hun rummer store udviklingsmuligheder. Moderen Dixi Tess er helsøster til derbyvinderen Atom Tess, og Scarlett K kan meget vel også udvikle sig til at blive en årgangshest på landsplan.
Se video af løbet: Tryk her
 |
| Scarlett K (Rockaroundtheclock - Dixi Tess) |
2. oktober 2012
Er dommerne i Danmark dygtige nok?
Der har været mange episoder i år, hvor travtrænere har kritiseret dommerne voldsomt, og det er blevet foreslået at indføre brugen af professionelle dommere. I Grand Circle 4-års Championatet i Skive skete det igen. Her var det Jeppe Juel, der i fleres øjne var den store skurk. I første sving kørte han fra spor fire angiveligt så skarpt mod inderbanen, at det kostede galop for flere konkurrenter.
- Jeppe Juel kørte direkte ned over Rambo Flex. Det kan ikke passe, at der ikke sker noget ved det, sagde Gitte Madsen efter løbet. Hun undrede sig over, at han ikke blev fradømt andenpladsen i løbet. Hun træner Rambo Flex, der slog over i galop, netop som Jeppe Juel kørte ind foran hesten. Så var den ude af løbet. Det betød derefter galop til Right On Time S M og kædereaktionen blev total, da også Rebus og Flemming Jensen galopperede. Inden da kørte Jeppe Juel så tæt på favoritten Repay Merci, at Knud Mønster tog så hårdt i hesten, at den galopperede.
Se løbet her Se Ekstrabladets artikel om sagen her
Dommerne kiggede efterfølgende løbet igennem.
- Vi har set det igennem temmelig mange gange. Vi kan ikke se, at Jeppe Juel rører Rambo Flex. Dermed er det en snæver passage, og så er det ikke nok til at fratage Jeppe Juel andenpladsen, sagde overdommer Bent Koch til Ekstra Bladet efter løbet.
Jeppe Juel, der kørte Real Winner, fik andenpladsen til 77.000 kroner. Han fik en bøde på 1000 kroner for forseelsen for snæver kørsel, men han kunne ikke genkende det scenarie, som artiklen i Ekstrabladet beskriver.
- Det er helt hen i vejret, at det er min skyld, at de andres heste galopperer. Jeg er ikke den store skurk, sagde han til Ekstra Bladet.
Knud Mønster vandt løbet med Repay Merci trods galoppen.
- Det var på ingen måde hestens skyld, at det blev til galop. Jeppe Juel kørte efter min mening meget snævert i første sving, og jeg blev nødt til at tage hårdt op. Men han stillede sig tidligt i trav igen, og så kunne jeg jo bare håbe på, at han kunne tage det tabte ind over for de heste, der havde brugt sig i starten, forklarede Knud Mønster udviklingen.
Det er svært at sige, hvem der har ret i den aktuelle situation alene ud fra en video af løbet, men det ser unægtelig ud, som om Rambo Flex rammer Jeppe Juels sulky og derefter galopperer vildt.
Overdommer Bent Koch lægger imidlertid til grund for sin afgørelse, at Rambo Flex ikke rammer Jeppe Juels sulky, og at han derfor ikke kan fratage Jeppe Juel andenpladsen i løbet.
Generelt bliver der givet mange bøder i de danske travløb. Langt de fleste bøder er for mindre forseelser som at belægge mere end et spor, ureglementeret piskeføring eller påkørsel af startsnor.
Løbsbestemmelsene § 59 anfører som hovedregel, at en hest skal diskvalificeres, hvis den rammer en anden hest, som derved bringes i galop. Der står imidlertid også, at hvis dommerkomitéen finder, at løbets resultat er blevet påvirket af en forseelse under løbet, kan den skyldige ekvipage diskvalificeres.
Den sidstnævnte bestemmelse burde efter min mening bruges langt hyppigere. Hver eneste løbsdag er der situationer, hvor snæver kørsel eller bratte temponedsættelser medfører galop for heste, som bliver taget meget brat op for at undgå at påkøre den ekvipage, der er skyld i situationen. Når hesten så ikke rammer synderens sulky, kan denne bare fortsætte frem og måske vinde løbet, medens den der har reddet situationen fra et muligt styrt har mistet sin chance på grund af galoppen.
Det var netop det, der var ved at ske for Repay Merci i Skive. Han rammer ikke Jeppe Juels sulky, men han får en galop på grund af Jeppe Juels snævre kørsel, og hvis ikke Repay Merci havde været så meget bedre end de andre, som den viste sig at være, så havde den ikke vundet løbet.
Derfor mener jeg, at løbsbestemmelserne burde ændres til, at der skal diskvalificeres i stedet for, at der kan diskvalificeres, hvis dommerkomitéen finder, at løbets resultat er blevet påvirket af en forseelse under løbet.
Problemet med eller uden ændring af løbsbestemmelserne er imidlertid, at dommerne i Danmark generelt ikke er dygtige nok til at bedømme disse "tæt på"-situationer. De fleste af dem har aldrig selv kørt løb, og derfor mangler de fornemmelse for, hvordan hestene reagerer i forskellige situationer. Det er lettere kun at forholde sig til, om det siger "Bang" eller ikke siger "Bang".
Dommernes manglende kendskab til, hvordan det er at sidde bag en hest, blev tydeligt demonstreret, da man den 19. april i Billund gav træner Christian Lindhardt en måneds udelukkelse for at slå hoppen Selena Bork, der stoppede brat op i føring og var på vej til at slå ham ud af sulkyen. Lindhardt reddede situationen og undgik ved sin resolutte handling at genere de øvrige i feltet. Han blev dømt for afstraffelse af hest, men i stedet for en udelukkelse burde de have givet ham en konduitepræmie.
- Jeppe Juel kørte direkte ned over Rambo Flex. Det kan ikke passe, at der ikke sker noget ved det, sagde Gitte Madsen efter løbet. Hun undrede sig over, at han ikke blev fradømt andenpladsen i løbet. Hun træner Rambo Flex, der slog over i galop, netop som Jeppe Juel kørte ind foran hesten. Så var den ude af løbet. Det betød derefter galop til Right On Time S M og kædereaktionen blev total, da også Rebus og Flemming Jensen galopperede. Inden da kørte Jeppe Juel så tæt på favoritten Repay Merci, at Knud Mønster tog så hårdt i hesten, at den galopperede.
Se løbet her Se Ekstrabladets artikel om sagen her
Dommerne kiggede efterfølgende løbet igennem.
- Vi har set det igennem temmelig mange gange. Vi kan ikke se, at Jeppe Juel rører Rambo Flex. Dermed er det en snæver passage, og så er det ikke nok til at fratage Jeppe Juel andenpladsen, sagde overdommer Bent Koch til Ekstra Bladet efter løbet.
Jeppe Juel, der kørte Real Winner, fik andenpladsen til 77.000 kroner. Han fik en bøde på 1000 kroner for forseelsen for snæver kørsel, men han kunne ikke genkende det scenarie, som artiklen i Ekstrabladet beskriver.
- Det er helt hen i vejret, at det er min skyld, at de andres heste galopperer. Jeg er ikke den store skurk, sagde han til Ekstra Bladet.
Knud Mønster vandt løbet med Repay Merci trods galoppen.
- Det var på ingen måde hestens skyld, at det blev til galop. Jeppe Juel kørte efter min mening meget snævert i første sving, og jeg blev nødt til at tage hårdt op. Men han stillede sig tidligt i trav igen, og så kunne jeg jo bare håbe på, at han kunne tage det tabte ind over for de heste, der havde brugt sig i starten, forklarede Knud Mønster udviklingen.
Det er svært at sige, hvem der har ret i den aktuelle situation alene ud fra en video af løbet, men det ser unægtelig ud, som om Rambo Flex rammer Jeppe Juels sulky og derefter galopperer vildt.
Overdommer Bent Koch lægger imidlertid til grund for sin afgørelse, at Rambo Flex ikke rammer Jeppe Juels sulky, og at han derfor ikke kan fratage Jeppe Juel andenpladsen i løbet.
Generelt bliver der givet mange bøder i de danske travløb. Langt de fleste bøder er for mindre forseelser som at belægge mere end et spor, ureglementeret piskeføring eller påkørsel af startsnor.
Løbsbestemmelsene § 59 anfører som hovedregel, at en hest skal diskvalificeres, hvis den rammer en anden hest, som derved bringes i galop. Der står imidlertid også, at hvis dommerkomitéen finder, at løbets resultat er blevet påvirket af en forseelse under løbet, kan den skyldige ekvipage diskvalificeres.
Den sidstnævnte bestemmelse burde efter min mening bruges langt hyppigere. Hver eneste løbsdag er der situationer, hvor snæver kørsel eller bratte temponedsættelser medfører galop for heste, som bliver taget meget brat op for at undgå at påkøre den ekvipage, der er skyld i situationen. Når hesten så ikke rammer synderens sulky, kan denne bare fortsætte frem og måske vinde løbet, medens den der har reddet situationen fra et muligt styrt har mistet sin chance på grund af galoppen.
Det var netop det, der var ved at ske for Repay Merci i Skive. Han rammer ikke Jeppe Juels sulky, men han får en galop på grund af Jeppe Juels snævre kørsel, og hvis ikke Repay Merci havde været så meget bedre end de andre, som den viste sig at være, så havde den ikke vundet løbet.
Derfor mener jeg, at løbsbestemmelserne burde ændres til, at der skal diskvalificeres i stedet for, at der kan diskvalificeres, hvis dommerkomitéen finder, at løbets resultat er blevet påvirket af en forseelse under løbet.
Problemet med eller uden ændring af løbsbestemmelserne er imidlertid, at dommerne i Danmark generelt ikke er dygtige nok til at bedømme disse "tæt på"-situationer. De fleste af dem har aldrig selv kørt løb, og derfor mangler de fornemmelse for, hvordan hestene reagerer i forskellige situationer. Det er lettere kun at forholde sig til, om det siger "Bang" eller ikke siger "Bang".
Dommernes manglende kendskab til, hvordan det er at sidde bag en hest, blev tydeligt demonstreret, da man den 19. april i Billund gav træner Christian Lindhardt en måneds udelukkelse for at slå hoppen Selena Bork, der stoppede brat op i føring og var på vej til at slå ham ud af sulkyen. Lindhardt reddede situationen og undgik ved sin resolutte handling at genere de øvrige i feltet. Han blev dømt for afstraffelse af hest, men i stedet for en udelukkelse burde de have givet ham en konduitepræmie.
9. september 2012
Franske avlshingste bør testes for nyopdaget gen
Forskere på Universitetet i Uppsala har opdaget et enkelt gen (DMRT3), der bestemmer om en hest er født med at kunne bevæge sig hurtigt i trav eller pasgang uden at slå over i galop. Opdagelsen er beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet "Nature": http://www.nature.com/nature/journal/v488/n7413/full/nature11399.html samt i en PhD-disputats af Lisa S. Andersson: http://pub.epsilon.slu.se/9031/.
http://pub.epsilon.slu.se/9031/1/Andersson_L_120907.pdf (21 Mb).
De fleste hesteracer har ovennævnte gen i en form, der benævnes C.
I enkelte hesteracer findes genet imidlertid i en muteret udgave, der benævnes A. Da der nedarves et anlæg fra hoppen og et anlæg fra hingsten, har en hest altid to varianter af hvert gen. Netop på denne position kan en hest altså være CC, CA eller AA afhængigt af hvilken variant, den har fået fra hver af sine forældre.
Alle amerikanske travere er AA, hvorimod kun 60% af de 47 undersøgte franske travere viste sig at være AA, 34% var CA og 6% var CC. Et antal svenske afkom (92) efter den berømte franske hingst Ideal du Gazeau, som selv var CA, blev undersøgt nærmere. Ingen af disse afkom var CC. Alle mødrene til de undersøgte Ideal du Gazeau-afkom var altså AA.
CA-afkommene efter Ideal du Gazeau tjente i gennemsnit 85.652 kr, heraf 20.174 kr som 3-5 årige.
AA-afkommene efter Ideal du Gazeau tjente i gennemsnit 195.363 kr, heraf 78.618 kr som 3-5 årige.
Der er stor spredning, men af de tolv bedste Ideal du Gazeau-afkom var én CA og elleve AA. Det er ikke sådan, at en hest er værdiløs, bare fordi den er CA, men sandsynligheden for at den kommer til start, og at den tjener flere penge er betydelig højere, hvis den er AA.
Når hingstene fra Jean-Pierre Dubois har haft så enormt stor sucess i avlen, skyldes det uden tvivl, at de fleste af dem er AA som følge af det amerikanske blod, han mere end nogen anden i Frankrig har gjort brug af. Ideal du Gazeau var derimod en skuffelse i avlen efter en fremragende løbskarriere.
Efter opdagelsen af genvarianten DMRT3 er der næppe nogen hoppeejere uden for Frankrig, der vil bruge franske hingste uden dokumentation for, at de er AA. Opdagelsen er selvfølgelig endnu vigtigere for franskmændene, men jeg tvivler på, at de lader sig overbevise om, at en stor del af deres avlsmateriale er ubrugeligt.
http://pub.epsilon.slu.se/9031/1/Andersson_L_120907.pdf (21 Mb).
 |
| Lisa S. Andersson |
De fleste hesteracer har ovennævnte gen i en form, der benævnes C.
I enkelte hesteracer findes genet imidlertid i en muteret udgave, der benævnes A. Da der nedarves et anlæg fra hoppen og et anlæg fra hingsten, har en hest altid to varianter af hvert gen. Netop på denne position kan en hest altså være CC, CA eller AA afhængigt af hvilken variant, den har fået fra hver af sine forældre.
 |
| Ideal du Gazeau - Vincennes 1980 |
Alle amerikanske travere er AA, hvorimod kun 60% af de 47 undersøgte franske travere viste sig at være AA, 34% var CA og 6% var CC. Et antal svenske afkom (92) efter den berømte franske hingst Ideal du Gazeau, som selv var CA, blev undersøgt nærmere. Ingen af disse afkom var CC. Alle mødrene til de undersøgte Ideal du Gazeau-afkom var altså AA.
CA-afkommene efter Ideal du Gazeau tjente i gennemsnit 85.652 kr, heraf 20.174 kr som 3-5 årige.
AA-afkommene efter Ideal du Gazeau tjente i gennemsnit 195.363 kr, heraf 78.618 kr som 3-5 årige.
Der er stor spredning, men af de tolv bedste Ideal du Gazeau-afkom var én CA og elleve AA. Det er ikke sådan, at en hest er værdiløs, bare fordi den er CA, men sandsynligheden for at den kommer til start, og at den tjener flere penge er betydelig højere, hvis den er AA.
Når hingstene fra Jean-Pierre Dubois har haft så enormt stor sucess i avlen, skyldes det uden tvivl, at de fleste af dem er AA som følge af det amerikanske blod, han mere end nogen anden i Frankrig har gjort brug af. Ideal du Gazeau var derimod en skuffelse i avlen efter en fremragende løbskarriere.
Efter opdagelsen af genvarianten DMRT3 er der næppe nogen hoppeejere uden for Frankrig, der vil bruge franske hingste uden dokumentation for, at de er AA. Opdagelsen er selvfølgelig endnu vigtigere for franskmændene, men jeg tvivler på, at de lader sig overbevise om, at en stor del af deres avlsmateriale er ubrugeligt.
Klik på billedet for at forstørre det
31. august 2012
Franske travere kan have problemer med travet. Se her hvorfor.
Hestens genom
En hest har 64 kromosomer i hver eneste celle (31 autosompar og 1 par kønskromosomer). Kønskromosomerne kaldes X- og Y-kromosomer. Et sted på kromosomerne, der styrer en bestemt egenskab, kaldes et locus. Et locus indeholder et gen fra faderen og et gen fra moderen. Hvert gen består af et stort antal DNA-sekvenser.
I 1995 startede et internationalt forskningsprojekt med det formål at identificere og kortlægge hestens gener, og i 2007 nåede man målet.
Hestens genom (arvemasse) med 30.763.255 DNA-sekvenser var da samlet i en database, og rækkefølgen af sekvenserne var fastlagt og ordnet langs de 32 kromosompar.
Leif Andersson, Klas Kullander og Lisa S. Andersson samt deres respektive forskerteams på Universitetet i Uppsala har netop publiceret en artikel, hvori det dokumenteres, at et enkelt genpar bestemmer, om en hest kan holde sig i trav eller pas i stedet for at slå over i galop ved høj hastighed. Forskergruppen har også konstateret, at alle amerikanske travere har dette specielle genpar, altså at begge gener på dette locus er af den specielle muterede type, DMRT3. Da genet er recessivt, er dette nødvendigt for at egenskaben slår igennem.
Forskerne har samtidig konstateret, at allele frekvensen af den muterede gentype, DMRT3, kun er 77% for de 47 undersøgte franske travere. Det vil derfor være en god idé at undersøge, om travere med fransk blod har et eller to eksemplarer af dette gen, inden man køber eller avler på en sådan hest.
En beskrivelse af opdagelsen kan læses på SLU's hjemmeside:
http://www.slu.se/en/about-slu/fristaende-sidor-eng/whats-on/news/2012/8/a-single-gene-has-a-major-impact-on-gaits-in-horses-and-in-mice/
Den videnskabelige dokumentation for ovennævnte kan læses på følgende link:
http://www.nature.com/nature/journal/v488/n7413/full/nature11399.html
En hest har 64 kromosomer i hver eneste celle (31 autosompar og 1 par kønskromosomer). Kønskromosomerne kaldes X- og Y-kromosomer. Et sted på kromosomerne, der styrer en bestemt egenskab, kaldes et locus. Et locus indeholder et gen fra faderen og et gen fra moderen. Hvert gen består af et stort antal DNA-sekvenser.
I 1995 startede et internationalt forskningsprojekt med det formål at identificere og kortlægge hestens gener, og i 2007 nåede man målet.
Hestens genom (arvemasse) med 30.763.255 DNA-sekvenser var da samlet i en database, og rækkefølgen af sekvenserne var fastlagt og ordnet langs de 32 kromosompar.
 |
| Leif Andersson |
Leif Andersson, Klas Kullander og Lisa S. Andersson samt deres respektive forskerteams på Universitetet i Uppsala har netop publiceret en artikel, hvori det dokumenteres, at et enkelt genpar bestemmer, om en hest kan holde sig i trav eller pas i stedet for at slå over i galop ved høj hastighed. Forskergruppen har også konstateret, at alle amerikanske travere har dette specielle genpar, altså at begge gener på dette locus er af den specielle muterede type, DMRT3. Da genet er recessivt, er dette nødvendigt for at egenskaben slår igennem.
Forskerne har samtidig konstateret, at allele frekvensen af den muterede gentype, DMRT3, kun er 77% for de 47 undersøgte franske travere. Det vil derfor være en god idé at undersøge, om travere med fransk blod har et eller to eksemplarer af dette gen, inden man køber eller avler på en sådan hest.
 |
| Klas Kullander |
En beskrivelse af opdagelsen kan læses på SLU's hjemmeside:
http://www.slu.se/en/about-slu/fristaende-sidor-eng/whats-on/news/2012/8/a-single-gene-has-a-major-impact-on-gaits-in-horses-and-in-mice/
Den videnskabelige dokumentation for ovennævnte kan læses på følgende link:
http://www.nature.com/nature/journal/v488/n7413/full/nature11399.html
23. august 2012
Hvordan får man nye tilskuere til travløb?
Sverige er et forbillede indenfor travsporten - ikke kun på grund af det høje sportslige niveau, men også med hensyn til arrangementer, der kan trække et stort publikum til travbanen.
Her er de ti bedste tilskuertal i 2011:
1. Elitloppet 27 maj, Solvalla: 27.314
2. V75, 26 maj, Solvalla: 21.738
3. Sundsvall Open Trot, 27 augusti, Bergsåker: 17.677
4. Gentlemannadagen, 2 juni, Jägersro: 16.039
5. V75, 23 juli, Axevalla: 14.867
6. V75, 9 juli, Halmstad: 14.825
7. Olympiatravet, 16 april, Åby: 14.620
8. Hugo Åbergs Memorial, 26 juli, Jägersro: 13.523
9. Sprintermästaren, 7 juli, Halmstad: 12.853
10. Årjängs Stora Sprinterlopp 16 juli, Årjäng: 12.607
Største publikumsmagnet er naturligvis Solvallas Elitlopp med sport af meget høj international klasse. Derefter kommer storløbene på de andre baner, men på en flot 4. plads kommer en "almindelig" løbsdag på Jägersro, Gentlemannadagen, hvor der er al slags underholdning arrangeret af Skånska Travamatörklubben.
Vi burde tage ved lære af Sverige. På de største travdage skal sporten være i højsædet, for på disse dage kommer publikum for at se hestene - ikke for at blive underholdt af sangere og gøglere. Kan man forstille sig, at der blev indført lange pauser mellem travløbene på Elitloppsdagen for at give tid til forskellig underholdning? Nej vel. Det ville blive opfattet som irriterende forsinkelser.
Sådan har jeg det også med Dansk Trav Derby. Jeg tror heller ikke, at de mange mennesker, der kommer med busser fra hele landet, gør det for at høre Michael Carøe og Rasmus Nøhr.
Til gengæld synes jeg, at det ville være en god idé med en dansk udgave af "Gentlemannadagen" på Lunden i forbindelse med en mere "almindelig" travløbsdag. Hvis Lunden kunne arrangere noget i stil med det, som Skånska Travamatörklubben er lykkedes med, ville det uden tvivl trække mange nye tilskuere til travløb.
Gentlemannadagen på Jägersro
På Jägersro Travs hjemmeside var der forud for dette års Gentlemannadag følgende beskrivelse af dagen:
Den här dagen är sedan länge tradition på Jägersro. Första upplagan arrangerades 1973. Då satt Rolf Dickman som ordförande i klubben. Som suppleant sågs en ung Bengt Larwik, i dag föreningens ordförande. Förr kallades amatörerna för gentlemän - därav namnet Gentlemannadagen.
Åke Källberg första segraren
Redan första året kördes KGB-Priset som sponsrades av Kurt Gusten Bertmark, ordförande i Skånska Travsällskapet åren 1974-87. Man körde försök och final samma dag och finalsegrare blev Åke Källberg, still going strong som amatörkusk, med Omar. Den minnesgode kommer kanske ihåg att Omar tränades av amatören Karl P Andersen. Just det, ”Kalle Dansk”, synnerligen populär galopptränare som stod bakom profilen Halfsong.
På Jägersro premiärdagen var det filminspelning till tv-serien N P Möller med Nisse Ahlroth huvudrollen. Nisse Ahlroth var prisutdelare i KGB-Priset.
Montélopp i slutet av 70-talet
Sedan har det rullat på! Man var först med montélopp redan i slutet av 70-talet. Då fick vi se bl a travtränarna Per-Olof Gustafsson och Gert Scherman samt dåvarande sportchefen Claes Ahlström i sadeln.
Tivolit kom in i bilden. Och publik-skarorna ökade och ökade. Publikrekordet är 17 223 från 2010. Publiksiffrorna Gentlemannadagen har legat runt 12.000-17.000 personer beroende på vädret. Som dock ”alltid” varit bra. Man har lottat ut ponnyhästar och kändisarnas skara har varit lång, både som prisutdelare och som deltagare i det speciella ponnyloppet för kändisar.
Mycket för barnen
1986 sjösattes ICA-konceptet, där man bjöd in leverantörer och kunder, det blev provsmakningar och erbjudanden. Det konceptet håller fortfarande med Kent-Roland Nilsson som ”Gentlemannageneral” sedan mer än 25 år tillbaka. Skarorna av medlemmar i amatörklubben som alltid ställer upp frivilligt mobiliseras effektivt.
Det läggs stor vikt vid barnen och att dessa skall ha kul. Med diverse gratiserbjudanden, SvenSveas Poporkester och Lollo & Bernie för de minsta till Sean Banan för de något äldre. Svenne & Lotta bjuder på en nostalgitripp för den lite mognare publiken. Efter uppträdandet kan du köpa deras cd och få den signerad .
 |
| Gentlemannadagen på Jägersro |
Her er de ti bedste tilskuertal i 2011:
1. Elitloppet 27 maj, Solvalla: 27.314
2. V75, 26 maj, Solvalla: 21.738
3. Sundsvall Open Trot, 27 augusti, Bergsåker: 17.677
4. Gentlemannadagen, 2 juni, Jägersro: 16.039
5. V75, 23 juli, Axevalla: 14.867
6. V75, 9 juli, Halmstad: 14.825
7. Olympiatravet, 16 april, Åby: 14.620
8. Hugo Åbergs Memorial, 26 juli, Jägersro: 13.523
9. Sprintermästaren, 7 juli, Halmstad: 12.853
10. Årjängs Stora Sprinterlopp 16 juli, Årjäng: 12.607
Største publikumsmagnet er naturligvis Solvallas Elitlopp med sport af meget høj international klasse. Derefter kommer storløbene på de andre baner, men på en flot 4. plads kommer en "almindelig" løbsdag på Jägersro, Gentlemannadagen, hvor der er al slags underholdning arrangeret af Skånska Travamatörklubben.
Vi burde tage ved lære af Sverige. På de største travdage skal sporten være i højsædet, for på disse dage kommer publikum for at se hestene - ikke for at blive underholdt af sangere og gøglere. Kan man forstille sig, at der blev indført lange pauser mellem travløbene på Elitloppsdagen for at give tid til forskellig underholdning? Nej vel. Det ville blive opfattet som irriterende forsinkelser.
Sådan har jeg det også med Dansk Trav Derby. Jeg tror heller ikke, at de mange mennesker, der kommer med busser fra hele landet, gør det for at høre Michael Carøe og Rasmus Nøhr.
Til gengæld synes jeg, at det ville være en god idé med en dansk udgave af "Gentlemannadagen" på Lunden i forbindelse med en mere "almindelig" travløbsdag. Hvis Lunden kunne arrangere noget i stil med det, som Skånska Travamatörklubben er lykkedes med, ville det uden tvivl trække mange nye tilskuere til travløb.
På Jägersro Travs hjemmeside var der forud for dette års Gentlemannadag følgende beskrivelse af dagen:
Den här dagen är sedan länge tradition på Jägersro. Första upplagan arrangerades 1973. Då satt Rolf Dickman som ordförande i klubben. Som suppleant sågs en ung Bengt Larwik, i dag föreningens ordförande. Förr kallades amatörerna för gentlemän - därav namnet Gentlemannadagen.
Åke Källberg första segraren
Redan första året kördes KGB-Priset som sponsrades av Kurt Gusten Bertmark, ordförande i Skånska Travsällskapet åren 1974-87. Man körde försök och final samma dag och finalsegrare blev Åke Källberg, still going strong som amatörkusk, med Omar. Den minnesgode kommer kanske ihåg att Omar tränades av amatören Karl P Andersen. Just det, ”Kalle Dansk”, synnerligen populär galopptränare som stod bakom profilen Halfsong.
På Jägersro premiärdagen var det filminspelning till tv-serien N P Möller med Nisse Ahlroth huvudrollen. Nisse Ahlroth var prisutdelare i KGB-Priset.
Montélopp i slutet av 70-talet
Sedan har det rullat på! Man var först med montélopp redan i slutet av 70-talet. Då fick vi se bl a travtränarna Per-Olof Gustafsson och Gert Scherman samt dåvarande sportchefen Claes Ahlström i sadeln.
Tivolit kom in i bilden. Och publik-skarorna ökade och ökade. Publikrekordet är 17 223 från 2010. Publiksiffrorna Gentlemannadagen har legat runt 12.000-17.000 personer beroende på vädret. Som dock ”alltid” varit bra. Man har lottat ut ponnyhästar och kändisarnas skara har varit lång, både som prisutdelare och som deltagare i det speciella ponnyloppet för kändisar.
Mycket för barnen
1986 sjösattes ICA-konceptet, där man bjöd in leverantörer och kunder, det blev provsmakningar och erbjudanden. Det konceptet håller fortfarande med Kent-Roland Nilsson som ”Gentlemannageneral” sedan mer än 25 år tillbaka. Skarorna av medlemmar i amatörklubben som alltid ställer upp frivilligt mobiliseras effektivt.
Det läggs stor vikt vid barnen och att dessa skall ha kul. Med diverse gratiserbjudanden, SvenSveas Poporkester och Lollo & Bernie för de minsta till Sean Banan för de något äldre. Svenne & Lotta bjuder på en nostalgitripp för den lite mognare publiken. Efter uppträdandet kan du köpa deras cd och få den signerad .
2012-05-16
11. juli 2012
Leo Burns - the oldest driver ever to win a race
The amazing driving career of Leo Burns continued on Monday night (July 9) at the Wayne County Fair in Fairfield, Illinois.
At the age of 97 years young, Burns piloted the eight-year-old trotting mare Winsome Wyoming to a 2:07.1 victory in a Free For All Trot. Burns also owns and trains the daughter of Wilson Wyoming-Drama Queen.
Winsome Wyoming drew the rail and went wire-to-wire through fractions of :32.1, 1:02.4, 1:34.4 and 2:07.1. The duo opened up a 3-3/4 length lead at the top of the lane and then hung on for a two length triumph over Bonfire Red.
The victory allowed Burns to break his own record as the oldest driver to ever win a race.
Leo Burns, 97
People close to Leo Burns says that driving and training his one horse, the 8-year-old mare Winsome Wyoming, has given him a purpose and helped fill a void left by the death of his wife in 2003 .
“Leo’s the type who has to be doing something,” said his longtime friend Leroy Moore, a 76-year-old part-time harness trainer. “If it wasn’t this, he’d be tinkering around with something else. This is what has kept him going.”
Burns and his wife, Marjorie, worked together, traveling the Illinois fair track circuit for decades, scratching out a living with their small stable of standardbreds. But when his wife fell ill in the late 1990s, Burns stopped competing and devoted most of his time to caring for her. After she died, Burns was left with the possibility of being a lonely widower. He might have been old at the time, but he did not feel that way. He did not want to give up on whatever years he had left.
“My wife was sick for quite a while,” he said. “I just took care of her. After she died, I needed something to do. That’s why I got horses.”
Six years after he left the track and having turned 89, Burns returned, driving a horse for Moore in a $1,000 race at the fair in Albion, Ill. But it took Winsome Wyoming to get him back to the winner’s circle and invigorate his career and his life. He found the trotter at a yearling sale in 2005 and paid $2,600 for her. Burns said Winsome Wyoming was a mean horse that was tough to deal with when he got her, but she had enough talent to compete at the Illinois fairs, where the purses are usually no more than a few thousand dollars. “That’s my horse, and I know her,” Burns said. “I’ve had her since she was a year old. We just get along good together. She’s a good horse.”
Burns lives in Albion (population 1,933) in the southeast corner of the Illinois. His mare has the winter off before gearing up for the fair racing season, which starts in early June and ends in early September. There are a few things Burns struggles with because of his age, like taking the equipment off Winsome Wyoming after she is done racing, so Moore accompanies him to the various race meets across the state. Once there, Burns is tough to beat.
“He’s aggressive in his races,” said John Cisna, the executive director of the Illinois Standardbred Owners and Breeders Association. “He won’t sit back and just let the other boys win. He can hold his own, and the other drivers don’t give him any slack. They know he’s a competitor.”
Burns says his timing and reflexes are not nearly what they used to be, but he says he has not heard any drivers express concerns about his safety or theirs.
“I have no problem driving against him,” said 23-year-old Jared Finn, who defeated Burns and Winsome Wyoming on Aug. 4, 2010 at the Effingham fair. “He’s safe, and he’s a great guy.”
“Here’s a man who is 97 years old, and he goes out every day and trains the mare and takes care of her,” Cisna said. “That’s the greatest medicine he could ever have.”
Leo Burns, 91
Abonner på:
Opslag (Atom)
