Dansk Trav Kriterium 2022

Dansk Trav Kriterium 2022 blev et dramatisk løb, men Howlingatthemoon med Jan Dahlgaard førte fra start til mål.

I første sving fik Henrik Will med Ken Ecce imidlertid ødelagt sin chance, da han ramte det venstre sulkyhjul på den udvendigt liggende Hnokki Speed med Birger Jørgensen, der var på vej ned i ryg på spidshesten. Det gav 6.000 kroner i bøde og tre dages udelukkelse til den ellers altid fair kørende Birger Jørgensen.

En sådan forseelse tidligt i løbet giver efter de gældende regler ikke en diskvalifikation, hvilket efter min mening er helt forkert. Skal man virkelig tillade, at en ekvipage, der ved grov trængning ødelægger chancerne for en konkurrent, alligevel kan vinde løbet? 

Henrik Will gik siden en fantastisk ophentning og var sjette over mål, så uden galop havde hesten formentlig være med på stregen.

Video af Dansk Trav Kriterium 2022

P.S. Jeg ved ikke om Birger har hele skylden, selvom han blev dømt af dommerne. Mit opslag er mere tænkt som en kritik af løbsbestemmelserne, hvor en grov trængning tidligt i løbet ikke medfører diskvalifikation. Det er en regel, der stammer fra de svenske løbsbestemmelser, som desværre er blevet indført i Danmark.

Målfoto af Dansk Trav Kriterium 2022

Ændringer i Travkalender nr. 1

De væsentligste ændringer i Travkalender nr. 1 for 2018 i forhold til 2017- udgaven.

Travkalender nr. 1 - 2018  

• 1 Anvendelsesområder

Personkreds, der er underlagt Løbsbestemmelserne, er som i Sverige udvidet til at omfatte personer, der lejlighedsvis udfører opgaver for hesteejere, trænere og kuske/ryttere. Eksempelvis, men ikke begrænset til smede, transportører, veterinærer og alternative behandlere.

• 13 Bestemmelser om startfrekvens

Ændringen består i, at 2 – årige heste højst må starte med 7 dages interval (f.eks. start søndag – søndag).

• 17 Flere ejere eller pseudonym

Begrænsning på antal registrerede ejere i et pseudonym ophæves. Tidligere var der en grænse på fire personer.

• 18 Hests træner og kusk/rytter

I 2018 er det et krav, at en hest er opført på en træningsliste for at være startberettiget.

• 22 Startmelding, efteranmeldelse og deling af løb

Kravet om skriftlig startmelding fjernes, da praksis er, at der anmeldes via telefon.

• 22b Startlister, officielle

Eneste officielle startlister til danske løb er de startlister, som offentliggøres på ATG.se og i spilleavisen Fast Track. Baneprogrammer og andre lister er således uofficielle.

• 31 Identifikation i forbindelse med start i løb

Opmærksomheden skal henledes på, at ved identifikation i forbindelse med start i løb skal dato og sted (bane) for identifikation indføres i hestepasset.

• 35 Kørsel/ridning på travbanen

Det understreges i sidste afsnit, at dommerkomiteen kan nedlægge forbud mod kørsel/opvarmning på banens inderkreds i et bestemt tidsrum.

• 36 Kuskens/rytterens valg af hest

En af de største ændringer findes i denne paragraf, idet der er foretaget en opstramning, så det danske regelsæt mere ligner det svenske.

Ændringen består i, at licensindehaver ikke må køre/ride en af en anden licensindehaver trænet hest, som vedkommende selv har i træning. Der er dog en undtagelse, hvis hesten vedkommende har i træning køres af sin ejer/delejer eller af en jockey med licens ved den pågældende træner.

Sidstnævnte sætning er ændret i forhold til den udgave af Kalender Nr.1 2018, som blev lagt på nettet ved årsskiftet.

• 38.10 Startforbud for hest ved brud på dopingbestemmelserne

Denne underparagraf er ny og er et resultat af det internationale samarbejde i kampen mod doping.

En hest bliver, afhængigt af om det er en overtrædelse i forhold til Forbudslisten (LISTE A) eller Karenstidslisten (LISTE B) udelukket i enten minimum 6 eller 3 mdr.

• 60 Ulykkestilfælde – tilbagekaldelse af eller afbrudt løb – ugyldigt erklæret løb

I §60 er som sidste afsnit tilføjet, at dommerkomiteen kan bortvise uregerlig ekvipage, der i startproceduren eller under aflæst løb har forårsaget, at en konkurrent ikke kan deltage i gyldig start.

Regler for forskellige typer af løb 

I dette afsnit er der sket ændringer i, hvem der kan deltage i uddannelsesløb, således at disse løb i højere grad bliver forbeholdt de nye og urutinerede. Således kan personer, der har haft A-trænerlicens, ikke længere deltage i uddannelsesløbene.

Licensbestemmelser

Under ”Ansøgning om fornyelse af licens” er der sket en ensretning, så der ikke længere gøres forskel på personer ud fra, hvor mange starter de tidligere har gjort i karrieren. Kravet bliver nu, at der skal gennemføres to rutineløb i godkendt tid (tidligere skulle mindre rutinerede kuske gennemføre fire).

Forbuds- og karenstidsliste

I forbindelse med dopingsagen med Frances Yoda lagde DTC en tilføjelse til afsnittet ”B. KARENSTIDSLISTE” op på www.trav.dk.

Denne tilføjelse er medtaget i 2018 – udgaven og fokuserer på anvendelsen af præparater med usikker udskillelsestid. Det anbefales, at disse præparater ikke anvendes til væddeløbsaktive heste.

Sæsonbestemmelser 2018

Under dette afsnit er et af underafsnittene fra 2017 flyttet til Løbsbestemmelser. Det drejer sig underafsnittet ”Godkendt hjelm/sikkerhedsvest”

I afsnittet ”Identifikation” skal de aktive være opmærksomme på de mere specifikke krav i Løbsbestemmelserne §31 – især kravet om, at dato og banenavn ved identifikation skal indføres i hestepasset.

Under ” Midlertidig import træning/løb eller avl” er der sket en opstramning, således at heste, der er registreret i udlandet og midlertidig kommer til Danmark, skal rapporteres til DTC senest 7 dage efter modtagelsen. Ellers vil det medføre en bøde på kr. 500.

Hidtil har der været forskel i DK og SV på optjeningen af præstationspoint. Dette er pr. 1.januar 2018 ændret, således, at der, som i SV, gælder følgende skala: (300 – 150 – 100 – 50 – 25).

Landsdækkende retningslinjer ved idømmelse af straffe

Ii skemaet over takster er det fremadrettet et løbs førstepræmie (og ikke løbets samlede præmiesum), som er bestemmende for sanktionens udseende.

Desuden er der sket ændringer vedrørende størrelsen på sanktioner for drivning. Denne stramning er baseret på internationale vedtagelser.

I en tillempning af de danske regler til de svenske vedrørende udelukkelser og gentagelsestid er der sket ændringer på dette område.

Det er vigtigt, at de aktive er opmærksomme på dette – derfor anbefales det at kontrollere, hvor mange starter, man har gjort i 2017 og derpå se, hvilken kuskekategori man tilhører. Det samme vedrørende gentagelsestid.

Under kolonnen ”forseelser” er der nogle få korrektioner, som ændrer på kategorien.

Travkalender nr. 1 - 2018

Link til PDF-fil:

Travkalender nr. 1 - 2018  

De væsentligste ændringer i Traverkalender nr. 1 - 2018 i forhold til 2017-udgaven 

Er dommerne i Danmark dygtige nok?

Der har været mange episoder i år, hvor travtrænere har kritiseret dommerne voldsomt, og det er blevet foreslået at indføre brugen af professionelle dommere. I Grand Circle 4-års Championatet i Skive skete det igen. Her var det Jeppe Juel, der i fleres øjne var den store skurk. I første sving kørte han fra spor fire angiveligt så skarpt mod inderbanen, at det kostede galop for flere konkurrenter.

- Jeppe Juel kørte direkte ned over Rambo Flex. Det kan ikke passe, at der ikke sker noget ved det, sagde Gitte Madsen efter løbet. Hun undrede sig over, at han ikke blev fradømt andenpladsen i løbet. Hun træner Rambo Flex, der slog over i galop, netop som Jeppe Juel kørte ind foran hesten. Så var den ude af løbet. Det betød derefter galop til Right On Time S M og kædereaktionen blev total, da også Rebus og Flemming Jensen galopperede. Inden da kørte Jeppe Juel så tæt på favoritten Repay Merci, at Knud Mønster tog så hårdt i hesten, at den galopperede.

Se løbet her      Se Ekstrabladets artikel om sagen her

Dommerne kiggede efterfølgende løbet igennem.
- Vi har set det igennem temmelig mange gange. Vi kan ikke se, at Jeppe Juel rører Rambo Flex. Dermed er det en snæver passage, og så er det ikke nok til at fratage Jeppe Juel andenpladsen, sagde overdommer Bent Koch til Ekstra Bladet efter løbet.

Jeppe Juel, der kørte Real Winner, fik andenpladsen til 77.000 kroner. Han fik en bøde på 1000 kroner for forseelsen for snæver kørsel, men han kunne ikke genkende det scenarie, som artiklen i Ekstrabladet beskriver.
- Det er helt hen i vejret, at det er min skyld, at de andres heste galopperer. Jeg er ikke den store skurk, sagde han til Ekstra Bladet.

Knud Mønster vandt løbet med Repay Merci trods galoppen.
- Det var på ingen måde hestens skyld, at det blev til galop. Jeppe Juel kørte efter min mening meget snævert i første sving, og jeg blev nødt til at tage hårdt op. Men han stillede sig tidligt i trav igen, og så kunne jeg jo bare håbe på, at han kunne tage det tabte ind over for de heste, der havde brugt sig i starten, forklarede Knud Mønster udviklingen.

Det er svært at sige, hvem der har ret i den aktuelle situation alene ud fra en video af løbet, men det ser unægtelig ud, som om Rambo Flex rammer Jeppe Juels sulky og derefter galopperer vildt.

Overdommer Bent Koch lægger imidlertid til grund for sin afgørelse, at Rambo Flex ikke rammer Jeppe Juels sulky, og at han derfor ikke kan fratage Jeppe Juel andenpladsen i løbet.

Generelt bliver der givet mange bøder i de danske travløb. Langt de fleste bøder er for mindre forseelser som at belægge mere end et spor, ureglementeret piskeføring eller påkørsel af startsnor.

Løbsbestemmelsene § 59 anfører som hovedregel, at en hest skal diskvalificeres, hvis den rammer en anden hest, som derved bringes i galop. Der står imidlertid også, at hvis dommerkomitéen finder, at løbets resultat er blevet påvirket af en forseelse under løbet, kan den skyldige ekvipage diskvalificeres.

Den sidstnævnte bestemmelse burde efter min mening bruges langt hyppigere. Hver eneste løbsdag er der situationer, hvor snæver kørsel eller bratte temponedsættelser medfører galop for heste, som bliver taget meget brat op for at undgå at påkøre den ekvipage, der er skyld i situationen. Når hesten så ikke rammer synderens sulky, kan denne bare fortsætte frem og måske vinde løbet, medens den der har reddet situationen fra et muligt styrt har mistet sin chance på grund af galoppen.

Det var netop det, der var ved at ske for Repay Merci i Skive. Han rammer ikke Jeppe Juels sulky, men han får en galop på grund af Jeppe Juels snævre kørsel, og hvis ikke Repay Merci havde været så meget bedre end de andre, som den viste sig at være, så havde den ikke vundet løbet.

Derfor mener jeg, at løbsbestemmelserne burde ændres til, at der skal diskvalificeres i stedet for, at der kan diskvalificeres, hvis dommerkomitéen finder, at løbets resultat er blevet påvirket af en forseelse under løbet.

Problemet med eller uden ændring af løbsbestemmelserne er imidlertid, at dommerne i Danmark generelt ikke er dygtige nok til at bedømme disse "tæt på"-situationer. De fleste af dem har aldrig selv kørt løb, og derfor mangler de fornemmelse for, hvordan hestene reagerer i forskellige situationer. Det er lettere kun at forholde sig til, om det siger "Bang" eller ikke siger "Bang".

Dommernes manglende kendskab til, hvordan det er at sidde bag en hest, blev tydeligt demonstreret, da man den 19. april i Billund gav træner Christian Lindhardt en måneds udelukkelse for at slå hoppen Selena Bork, der stoppede brat op i føring og var på vej til at slå ham ud af sulkyen. Lindhardt reddede situationen og undgik ved sin resolutte handling at genere de øvrige i feltet. Han blev dømt for afstraffelse af hest, men i stedet for en udelukkelse burde de have givet ham en konduitepræmie.