Miss Russell (1865-1898) |
Der blev angivet to forskellige svar. Det første svar var fra Marianna Haun, der i 1997 i sin bog “The X-Factor, What is it & how to find it" lancerede X-faktor teorien, hvor hun antager, at fuldblodshoppen Pocahontas (1837) er kilden til fænomenet “store hjerter”, der beskrives som årsag til særlig gode resultater for væddeløbsheste.
Det andet svar kom fra Norman Hall, der i sin bog “QUEEN AMONG QUEENS, The Power Behind The Throne” skriver, at kilden til X-faktor genet skal findes helt tilbage i fuldblodsavlens oprindelse, og at sporet fører til helbrødrene Flying Childers (1715) og Bartlets Childers(1716), sønner af Darley Arabian (ca. 1680-1720) eller faktisk helt tilbage til deres mormor, Spanker Mare (ca.1690).
Flying Childers er stamfaderen til den amerikanske traverrace via Messenger (1780-1808) og Hambletonian 10 (1849-1876). Bartlets Childers har dannet en linie, som via Eclipse (1764) er blevet den dominerende hingstelinie i fuldblodsavlen.
Der er imidlertid ikke videnskabelig dokumentation for nogen af disse forklaringer. Jeg tror dog, at nogle egenskaber er knyttet til X-kromosomet, men tvivler på teorien om det store hjerte. Årsagen er, at jeg af Rikke Buhl fik lov til at gennemgå materialet fra undersøgelserne i forbindelse med hendes Ph.D. afhandling, ”Development of cardiac dimensions assessed by echocardiography in young standardbred trotters”, som hun forsvarede på KVL den 8. oktober 2004. Meningen var, at jeg skulle prøve at finde en sammenhæng mellem måleresultater, væddeløbskarrierer og X-faktor afstamning. Jeg måtte imidlertid konkludere, at der ikke kunne konstateres nogen signifikant sammenhæng.
Som sagt vil jeg ikke afskrive X-kromosomets betydning som bærer af bestemte egenskaber, men der mangler stadig viden om, hvilke egenskaber det er. Hvis man definerer X-faktor teorien som nedarvning af egenskaber knyttet til X-kromosomet, så tror jeg stadig på X-faktor teorien. Det kan meget vel være en effekt på det cardiovaskulære system, hvis det ikke er selve hjertets størrelse, der bestemmes af X-kromosomet.
Også mtDNA må have stor betydning. Ellers er det vanskeligt at forklare, hvorfor enkelte hoppelinier har produceret så mange af verdens bedste væddeløbere. Jeg kan altså ikke udpege én teori som den vigtigste. Genetik er et kompliceret samspil af mange faktorer.
For at vende tilbage til det oprindelige spørgsmål, om hvorfor Miss Russell og de andre nøglehopper fik så stor betydning for avlen, så mener jeg, at den nyeste forskning har hjulpet os på vej til et svar, idet en forskergruppe på Universitetet i Uppsala har opdaget et enkelt genpar (DMRT3), der bestemmer om en hest er født med at kunne bevæge sig hurtigt i trav eller pasgang uden at slå over i galop. Opdagelsen er beskrevet i artiklen "Franske avlshingste bør testes for nyopdaget gen".
Forskergruppen har også konstateret, at alle amerikanske travere og pacere har dette specielle genpar, altså at begge gener på dette locus er af den specielle muterede type, DMRT3. Da genet er recessivt, er dette nødvendigt for at egenskaben slår igennem. DMRT3 genotypen for amerikanske travere og pacere angives som aa, idet recessive gener skrives med små bogstaver.
Alle fuldblodsheste og koldblodsheste har DMRT3 genotypen CC, hvorimod 67% af islændere med fire gangarter har DMRT3 genotypen Ca og 31% har genotypen aa. Af islændere med fem gangarter har 98% genotypen aa.
Hvorfor fik Miss Russell så stor betydning i avlen? Mit svar er, at det skyldes hendes farfar, Canadian Pilot, der var pacer. Han har altså haft muterede DMRT3 gener og dermed DMRT3 genotypen aa.
Den almindelige opfattelse dengang var, at man bedst producerede en god traver ved at krydse de hopper, der viste de bedste evner for trav, med fuldblodshingste. Derved håbede man at forbedre både hurtighed og udholdenhed. De fleste hopper har sandsynligvis været af DMRT3 genotype CC, enkelte hopper kan have været Ca på grund af pacerafstamning, og alle fuldblodshingste var CC.
Robert Alexander på Woodburn Farm, Kentucky, foretog derimod den genistreg, at han i 1858 købte Pilot Jr. for at gennemføre et systematisk og omhyggeligt planlagt eksperiment med henblik på at producere avlshopper ved at anvende ham til en række (indavlede) fuldblodshopper. Det var så meningen, at de hoppeføl, der kom ud af forbindelsen, skulle anvendes som avlshopper og føres til travhingste. Da Canadian Pilot som pacer må have haft DMRT3 genotypen aa, har sønnen Pilot jr. haft genotypen aa eller Ca. Afkom efter Pilot jr. har dermed haft en god chance for at blive genotype Ca, og som følge deraf har Pilot jr. kunnet udbrede det muterede DMRT3 a-gen til en stor del af populationen efter ham.
Et af de hoppeføl, der kom ud af Robert Alexanders eksperiment var Miss Russell, og hun blev bl.a. mor til verdensrekordhoppen Maud S (2:08 3/4 i 1879). I alt producerede hun 17 føl, hvoraf flere har haft stor indflydelse på travavlen i mange lande. Et andet hoppeføl efter Pilot jr. var Tackey, mor til Pilot Medium, som blev far til Peter the Great.