Model for midler til hestevæddeløb

Der er nu fundet en model for, hvordan midler, der tidligere er givet til elitehestevæddeløb, skal fordeles til breddehestevæddeløb.

Pengene er således øremærket til pony- og breddesporten. Når folk klapper i hænderne og skriver på sociale og professionelle medier, at Dansk Travsport er reddet på målstregen, er det derfor nok lidt for blåøjet. Der er, som jeg læser det, intet til den professionelle del af travsporten, og hvis ikke indtjeningen fra spillet bliver løftet betragteligt, ser det sort ud for den professionelle trav- og galopsport i Danmark. 

Pressemeddelelse fra Dansk Hestevæddeløb 

Pressemeddelelse fra Kulturministeriet 

Niveauet for det fremtidige tilskud vil med udgangspunkt i 2022-tallene kunne opsummeres således: 

2023: 13 mio.kr.             
2024: 25 mio. kr.                 
2025: 26 mio. kr.                   
2026: 28 mio. kr.             
2027 og frem: 31 mio. kr.  

Herudover modtager hestevæddeløbssporten fortsat midler i en overgangsperiode frem til den endelige udfasning i 2027 fra det oprindelige tilskud med følgende beløb med udgangspunkt i 2022-tallene: 

2023: 63 mio.                   
2024: 47 mio. kr.                 
2025: 32 mio. kr.                 
2026: 16 mio. kr. 

Det samlede tilskud til hestevæddeløbssporten bliver således: 

2023: 76 mio.kr.             
2024: 72 mio. kr.                 
2025: 58 mio. kr.                   
2026: 44 mio. kr.             
2027 og frem: 31 mio. kr. 

DTGU (Dansk Trav og Galop Union) har endnu ikke fremlagt regnskabet for 2022, men i det følgende ses regnskabet for 2021 og budgettet for 2022. 

Det er skræmmende læsning, for af de anvendte midler til driftstilskud og præmietilskud m.v. på i alt 94 mio. kr. i 2022 er de 79 mio. kr. udlodning fra Kulturministeriet og kun 17 mio. kr. er fra spil, sponsorer, samarbejdsaftaler og egne aktiviteter. Aftalen med Svensk Travsport indgår ikke i budgettet, men er formentlig et sted mellem 30 og 40 millioner kroner. Forhåbentlig offentliggør DTGU snart regnskabet for 2022, således at andre end bestyrelsen kan få indsigt i foreningens og dermed sportens økonomiske situation.

Jeg ved ikke, om Svensk Travsport har accepteret at bidrage med 30-40 millioner kroner årligt (3,5% af ATG's overskud), men selv om de har det, vil der komme til at mangle ca. 50 millioner kroner i 2027 og årene frem i forhold til i dag i sportens regnskab, fordi de 31 millioner kroner fra Kulturministeriet ikke må bruges til præmier i professionelle løb. Banerne får virkelig brug for mirakler, hvis de skal øge deres sponsor- og entreindtægter med 50 millioner kroner.

DTGU - Budget 2022

DTGU - Regnskab 2021 

Økonomien på Racing Arena Aalborg - og generelt i dansk travsport

Stig B. Norsk og Michael Korfitsen har skrevet et godt indlæg i Travservice. 

Læs indlægget her: Om økonomien på Racing Arena Aalborg 

Et kort uddrag, der understreger pointen:

"Aktuelt er der en landsdækkende debat om en ny fordelingsnøgle på blandt andet banespillet, og fordelingen af driftstilskuddet efter nogle bestemte Key Performance Indicators, KPI.

Det er sundt at have den debat, navnlig når vi ved, at spillemønstrene ændrer sig, og at driftstilskuddet falder markant de kommende år.

Derfor savnes andre indikatorer, der skal tages med i ligningen.

En væddeløbsbane skal drives som enhver privat virksomhed.

Der skal være fokus på omkostningerne, men der skal så sandelig også være fokus på potentielle indtægter."

Aalborg Væddeløbsbane

Læs eventuelt min forrige blog om emnet, som tager udgangspunkt i et indlæg fra Morten Thanning Vendelø: 
Dansk Travsport - et planøkonomisk eksperiment

I 2012 skrev jeg et indlæg, der desværre er lige så aktuelt i dag, bortset fra at det ikke længere er HFF, der står for uddelingen af midlerne til de enkelte baner. Nu er det DTGU, der fordeler midlerne.

Her er sidste afsnit af indlægget:

Når der således ikke er udsigt til at få flere midler til fordeling i hestevæddeløbssporten, er det endnu vigtigere, at de midler der er til rådighed fordeles på en måde, som fremmer sporten mest muligt. Det sker ikke som nu, ved at HFF's bestyrelse sidder og bevilger tilskud til små og store forbedringer på de enkelte baner samt uddeler præmie- og driftstilskud efter forgodtbefindende. Det er heller ikke HFF's opgave at drive et mediecenter. Hvis alle midlerne derimod blev fordelt til de enkelte baner efter objektive kriterier som f.eks. omsætning i alt pr. løb eller baneomsætning pr. løb, ville banerne have et rigtig godt incitament til at promovere spillet. Fri konkurrence og markedsøkonomi virker nu en gang bedre end planøkonomi. 

Hele indlægget fra 2012: Kan travsporten overleve i Danmark?