Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
onsdag den 4. oktober 2023 kl. 18.00
DTS bestyrelse ønsker medlemmernes accept på, at bestyrelsen må gå til Gentofte kommune med et projekt omkring udvikling af Charlottenlund travbane, da der skal foreligge en godkendelse fra medlemmerne af DTS ved en generalforsamling, derfor indkalder bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling.
Bestyrelsen inviterer på smørrebrød og en kold øl/vand.
Generalforsamlingen vil have følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Kort beretning om selskabet/bestyrelsens bedrifter de sidste 3 måneder
3. DTS bestyrelse beder om fuldmagt fra medlemmerne til at gå til Gentofte kommune, med vedlagte skitseprojekt omkring udvikling af parkerings pladsen ved stalden og Skjoldgården.
Projektet omhandler opførelse af min. 8.000 m2.
Når projektet er færdigt vil der til Charlottenlund travbane være en årlig leje på ca. 9 millioner, samt ca. 15-40 millioner i kontant, og dette vil gøre ”Lunden” meget stærkere i fremtiden, og vil kunne opfylde nogle af de ideer, som vi i DTS bestyrelse har i tankerne, blandt andet flere penge til præmier og satse på at det vil tiltrække nye trænere til ”Lunden”.
4. Ændring af vedtægt § 11.
”Den daglige drift varetages af en direktør” ændres til følgende: Den daglige drift varetages af en direktør eller en daglig leder.
Samt selskabet tegnes af pkt. 3-5: ændres til følgende:
Pkt. 3: Formanden og direktør / daglig leder i forening
Pkt. 4: Næstformanden og direktør/daglig leder i forening.
Pkt. 5: Mindst 3 bestyrelsesmedlemmer samt direktør/daglig leder i forening
5. Eventuelt
PROJEKT ” LUNDEN”
Alternativ 1
Salg til Investorer (byggeret)
Salg af 2.000 m2 til almene nyttig boliger ca. Kr. 15 mill
Salg af 6.000 m2 til private boliger ca. Kr. 180 - 220mill.
I alt Kr. 195 - 220 mill.
Overskud Alternativ 1 Kr. 195 - 235 mill.
Alternativ 2
Salg til private kunder og vi udvikler selv 2.000 m2
Salg af 2.000 m2 byggeret til almen nyttige boliger ca. Kr. 15 mill.
Salg af 2.000 m2 til private kr. 80.000 pr. m2 ca. Kr. 160 mill.
(Ejendomsmægler Jesper Nielsen anslår Kr. 95.000 pr. m2 ved salg Kr. 190 mill.)
Byggeudgift 2.000m2 x kr. 20.000,00 Kr. 40 mill.
I alt Kr. 135 mill.
Byggeudgift for vores egne m2 til udlejning :
Udgift 4.000 m2 a Kr. 20.000,00 boliger Kr. 80 mill.
Udgift Parkerings kælder (132 p-pladser) Kr. 40 mill.
I alt Kr. 120 mill.
Overskud Alternativ 2 Kr. 15 - 45 mill.
Lejeindtægt af boliger til udlejning: Årlig indtægt
Boliger 4.000m2 a kr. 2.000,00 Kr. 8.000.000,00
P-Pladser 132 stk a kr. 700,00 Kr. 1.108.800,00
Samlet årlig leje Kr. 9.108.800,00
Fratrukket div. Driftsudgifter
Projekt af 9. juli 2021:
1 kommentar:
Læserbrev i travet.dk fra Morten Thanning Vendelø:
Mandag d. 11. september blev medlemmerne af Det Danske Travselskab (DTS) indkaldt til ekstraordinær generalforsamling onsdag d. 4. oktober.
Ifølge indkaldelsen ønsker bestyrelsen,st medlemmerne giver dem fuldmagt ”til at gå til Gentofte Kommune, med vedlagte skitseprojekt omkring udvikling af parkeringspladsen ved stalden og Skjoldgården”.
Men hvorfor indkalde til en ekstraordinær generalforsamling?
Den ordinære generalforsamling, der blev afholdt d. 20. april 2023, bemyndigede jo selskabets bestyrelse ”til at fortsættearbejdet for udvikling af en ny lokalplan for Charlottenlund Travbane med henblik på at udvikle området og bibeholde travbanen på den nuværende location”.
Det skitseprojekt som er vedlagt indkaldelsen, holder sig indenfor rammerne af den eksisterende bemyndigelse, og hvis det skal realiseres, må der udarbejdes og vedtages en ny lokalplan for området.
Der er således intet som forhindrer, at bestyrelsen henvender sig til Gentofte Kommune med sit skitseprojekt.
Der foreligger selvfølgelig den mulighed, at bestyrelsen mener, at medlemmerne, såfremt generalforsamlingen afgiver ovennævnte fuldmagt til bestyrelsen, har godkendt et salg af de i skitseprojektet omtalte arealer.
Jvf. §11 stk. 5 i Vedtægter for DTSer en sådan godkendelse nødvendig, hvis skitseprojektet skal gennemføres.
Hvis dette er den egentlige begrundelse for indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling, så vil det klæde bestyrelsen, hvis den beder om en godkendelse af arealsalg, i stedet for at forsøge at luske godkendelsen igennem.
Send en kommentar