23. september 2023

Lunden - hvad nu?

Til den ekstraordinære generalforsamling 4. oktober 2023 har bestyrelsen i Det Danske Travselskab fundet et gammelt forslag fra 9. juli 2021 frem og foreslået det anvendt som grundlag for en henvendelse til Gentofte Kommune om eventuelt byggeri på parkeringspladsen ved stalden og/eller på det areal, hvor Skjoldgården ligger. 

Bestyrelsen har påtaget sig den næsten umulige opgave at skabe en økonomisk bæredygtig drift af banen samtidig med at de lover flere penge til præmier og satser på, at det vil tiltrække nye trænere til Lunden. De økonomiske betingelser, som Dansk Hestevæddeløb med de seneste beskæringer har givet selskabet, gør det simpelthen umuligt at løse opgaven, og salg af parkeringspladsen er en idé, som tidligere er blevet forkastet, fordi det påståede provenu både er urealistisk og utilstrækkeligt. 


Jamen hvad så? Danmark har stadig brug for en national arena af international standard, hvis ikke dansk travsport skal forsvinde som publikumssport. Ligesom Solvalla og Bjerke er Lunden udelukkende en opvisningsbane, og det giver nogle økonomiske udfordringer, som ikke kan løses lokalt. Det kræver, at DTC og Dansk Hestevæddeløb tager ansvar og indgår i driften af banen.

Situationen er således den omvendte af, hvad mange travfolk i Danmark tilsyneladende tror. Der florerer en opfattelse af, at salg af Lunden kan redde dansk travsport - at værdien af Lundens areal andrager i størrelsesordenen én milliard kroner, og at et salg af hele arealet ville frigive disse midler til brug for store præmieforhøjelser på samtlige baner. Derfor lyder råbet på Facebook: Luk lortet!

En vis realitetssans har dog på det seneste indfundet sig blandt tilhængerne af at sælge Lunden. Nu sættes salgsprisen til 500 millioner kroner, og det foreslås at bruge 100 millioner på Skovbo og købe obligationer for 400 millioner, hvorefter renterne heraf anvendes til forhøjede præmier på Skovbo.

Jeg er ked af at sige det, men Skovbo som national arena er en dødssejler, der ikke kan tiltrække publikum. Uanset eventuel renovering er Skovbo uegnet som national opvisningsbane. Så hellere sluge kamelen, nedlægge Copenhagen Cup og erkende, at travsporten kun findes i Jylland, og at alle klassiske løb for fremtiden skal køres i Aalborg. Så kan vi andre nøjes med at se løbene på skærmen og tænke tilbage på den gyldne tid, der var en gang, men som aldrig kommer tilbage.

Hov, der er lige en anden mulighed. På Jägersro bliver der bygget en fantastisk ny travbane. Hvad med at lade Det Danske Travselskab fusionere eller bare indgå i et samarbejde med Skånska Travsällskapet, således at der kan arrangeres "danske" løb på Jägersro Travbane.

Min foretrukne løsning på Lundens økonomiske problemer er dog, at Dansk Hestevæddeløb overtager driften af Det Danske Travselskab, således at vi kan bibeholde en national arena i København. 

14. september 2023

Det Danske Travselskab - Ekstraordinær GF - igen!

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
onsdag den 4. oktober 2023 kl. 18.00

DTS bestyrelse ønsker medlemmernes accept på, at bestyrelsen må gå til Gentofte kommune med et projekt omkring udvikling af Charlottenlund travbane, da der skal foreligge en godkendelse fra medlemmerne af DTS ved en generalforsamling, derfor indkalder bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling.

Bestyrelsen inviterer på smørrebrød og en kold øl/vand.

Generalforsamlingen vil have følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Kort beretning om selskabet/bestyrelsens bedrifter de sidste 3 måneder

3. DTS bestyrelse beder om fuldmagt fra medlemmerne til at gå til Gentofte kommune, med vedlagte skitseprojekt omkring udvikling af parkerings pladsen ved stalden og Skjoldgården.

Projektet omhandler opførelse af min. 8.000 m2.

Når projektet er færdigt vil der til Charlottenlund travbane være en årlig leje på ca. 9 millioner, samt ca. 15-40 millioner i kontant, og dette vil gøre ”Lunden” meget stærkere i fremtiden, og vil kunne opfylde nogle af de ideer, som vi i DTS bestyrelse har i tankerne, blandt andet flere penge til præmier og satse på at det vil tiltrække nye trænere til ”Lunden”.

4. Ændring af vedtægt § 11.

”Den daglige drift varetages af en direktør” ændres til følgende: Den daglige drift varetages af en direktør eller en daglig leder.

Samt selskabet tegnes af pkt. 3-5: ændres til følgende:

Pkt. 3: Formanden og direktør / daglig leder i forening

Pkt. 4: Næstformanden og direktør/daglig leder i forening.

Pkt. 5: Mindst 3 bestyrelsesmedlemmer samt direktør/daglig leder i forening

5. Eventuelt


PROJEKT ” LUNDEN”

Alternativ 1

Salg til Investorer (byggeret)

Salg af 2.000 m2 til almene nyttig boliger ca. Kr. 15 mill

Salg af 6.000 m2 til private boliger ca. Kr. 180 - 220mill.

I alt Kr. 195 - 220 mill.

Overskud Alternativ 1 Kr. 195 - 235 mill.

Alternativ 2

Salg til private kunder og vi udvikler selv 2.000 m2

Salg af 2.000 m2 byggeret til almen nyttige boliger ca. Kr. 15 mill.

Salg af 2.000 m2 til private kr. 80.000 pr. m2 ca. Kr. 160 mill.

(Ejendomsmægler Jesper Nielsen anslår Kr. 95.000 pr. m2 ved salg Kr. 190 mill.)


Byggeudgift 2.000m2 x kr. 20.000,00 Kr. 40 mill.

I alt Kr. 135 mill.


Byggeudgift for vores egne m2 til udlejning :

Udgift 4.000 m2 a Kr. 20.000,00 boliger Kr. 80 mill.

Udgift Parkerings kælder (132 p-pladser) Kr. 40 mill.

I alt Kr. 120 mill.

Overskud Alternativ 2 Kr. 15 - 45 mill.


Lejeindtægt af boliger til udlejning: Årlig indtægt

Boliger 4.000m2 a kr. 2.000,00 Kr. 8.000.000,00

P-Pladser 132 stk a kr. 700,00 Kr. 1.108.800,00

Samlet årlig leje Kr. 9.108.800,00

Fratrukket div. Driftsudgifter


Projekt af 9. juli 2021: