Christiansborg Slotsplads 6. november 2014 |
I dag er det præcis fem år siden travfolket i hele Danmark stod sammen på Christiansborg Slotsplads om at redde vores elskede sport. Det lykkedes - ihvertfald indtil videre.
Der blev ikke lukket baner, og fra 1. januar 2018 blev spillet liberaliseret, og Folketinget vedtog en lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri med følgende formulering:
§ 17.
Kulturministeriet fordeler 75,3 mio. kr. til hestevæddeløbssporten.
Stk. 2. Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes ikke af størrelsen på udlodningsbeløbet.
Stk. 3. Kulturministeren fordeler beløbet, jf. stk. 1, i 5 år efter lovens ikrafttræden. Herefter reduceres beløbet med 20 pct. årligt begyndende fra det sjette år efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Senest 5 år efter lovens ikrafttræden fastsætter kulturministeren den fremtidige støtte til breddeidrætten inden for dansk hestevæddeløbssport.
Svensk Travsport og Dansk Hestevæddeløb offentliggjorde i december 2017 et forslag til rammeaftale, som udgjorde første skridt til en sammenlægning, og som indebærer, at Danmark får del i udlodningen fra Svensk Travsport i samme størrelsesorden som en svensk storbane gennem en indfasning frem til 2024.
Aftalen med Svensk Travsport har givet ATG rettighederne til alt internationalt spil til de danske puljer og Bet25 (ejet af ATG) rettighederne til alt banespillet i Danmark.
Det er en aftale, der giver et godt afsæt til en bedre økonomi i dansk trav- og galopsport, men ATG har faktisk modarbejdet fremgang i de danske puljer for at undgå øget konkurrence til deres egne puljer.
Da Derby25 (Bet25) først nu er ved at komme igang, har Danske Spil indtil videre været den store vinder efter liberaliseringen, idet DanToto og Danske Spil har skovlet penge ind på hestespillet som eneste udbyder af totalisatorspil!
Dansk trav- og galopsport får ikke en eneste krone af den omsætning i DanToto, der går til Sverige eller til Norge, Tyskland, Frankrig, England eller hvilket udland, der kan spilles til. Kun når DanToto modtager spil til et dansk hestevæddeløb modtager den hjemlige trav- og galopsport 8 % af disse spil.
Sverige kastede en redningskrans til dansk travsport, som ellers ville stå i en meget kritisk situation ved udgangen af 2022, når støtten fra Kulturministeriet nedtrappes med 20 pct. årligt, men måske er der nogle ulemper ved aftalen, som først nu er ved at gå op for danskerne.
Opslag om demonstrationen: https://www.facebook.com/burgundia/media_set?set=a.847570475265437&type=3 Opslag forud for demonstrationen: https://www.facebook.com/burgundia/media_set?set=a.795353613820457&type=3 |