Forslag til lov om liberalisering af spil på heste m.v.

Den 27. januar 2017 offentliggjorde Skatteministeriet og Kulturministeriet, at et flertal i Folketinget havde indgået stemmeaftale om henholdsvis en liberalisering af spil på heste og en overgangsordning vedr. udlodningsmidler til sporten.

Den 2. marts 2017 publicerede Skatteministeriet et udkast til lovforslag, der samtidig blev sendt i høring med høringsfrist 30. marts 2017. Se lovforslaget: Tryk her  

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2018, men om køreplanen holder er p.t. uvist. I december 2016 meddelte skatteministeren, at lovforslaget var programsat til behandling og vedtagelse i Folketinget i sidste halvdel af februar måned. Det kom så ikke til at holde stik, men forhåbentlig kan Folketinget nå at vedtage lovforslaget inden sommerferien, således at det kan træde i kraft som planlagt.

Forslag til

Lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil og lov om Danske Spil A/S (Liberalisering af onlinebingo, heste-, hunde- og brevduevæddemål samt indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten)

§1

I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6. december 2016, foretages følgende

ændringer:

1. I § 7 indsættes efter ”gevinstgivende spilleautomater”: ”, onlinebingo”.

2. I § 10, stk. 3, indsættes efter ”klasselotteri”: ” og onlinebingo”.

3. I § 11, stk. 3, udgår ”heste- og hundevæddeløb, kapflyvning med duer og”.

4. Overskriften før § 12 ophæves.

5. § 12 ophæves.

6. I § 18, stk. 1,2. pkt., indsættes efter ”poker”: ”, onlinebingo”.

7. I § 37, ændres ”§§ 6, 11 og 12” til: ”§§ 6 og 11”.

8. Efter kapitel 7 indsættes:

”Kapitel 7 a

Særligt bidrag til hestevæddeløbssporten

§ 43 a. Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål efter § 11 skal betale et særligt bidrag på 8 pct. af indsatsen i væddemål på danske hestevæddeløb. Indtægterne fra bidraget tildeles hestevæddeløbssporten med henblik på dækning af udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og indehaverne af tilladelse til udbud af væddemål, jf. stk. 6.

Stk. 2.

Indgår et dansk hestevæddeløb i et kombinationsvæddemål, hvor der væddes om resultatet af flere begivenheder, skal det særlige bidrag efter stk. 1, betales af hele kombinationsvæddemålet.

Stk. 3.

Det særlige bidrag nævnt i stk. 1 skal opgøres kvartalsvis. Angivelse og indbetaling af det særlige bidrag skal ske til spillemyndigheden senest den 15. i den første måned, der følger efter det kvartal, som det særlige bidrag vedrører. Spillemyndigheden udbetaler indtægterne fra det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten kvartalsvis.

Stk. 4.

Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er bidragspligtige efter stk. 1, skal

indgive anmeldelse om deres bidragspligtige virksomhed til registrering hos spillemyndigheden.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om registreringspligt efter stk. 4 af personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er bidragspligtige efter stk. 1, om angivelse og indbetaling af det særlige bidrag og om regnskabsbestemmelser i relation til bidraget.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af hestevæddeløbssporten som støttemodtager, afgrænsningen og opgørelsen af udgifter af fælles interesse, regnskabs- og tilsynsbestemmelser for hestevæddeløbssporten samt opgørelsen og anvendelsen af indtægterne fra

det særlige bidrag til dækning af udgifter af fælles interesse.”

9.

I § 47, stk. 1, indsættes efter ”øvrigt regnskabsmateriale”: ”, herunder regnskabsmateriale vedrørende det særlige bidrag efter § 43 a”.

10.

I § 59, stk. 5, nr. 1, indsættes efter ”§ 43”: ”, § 43 a, stk. 1-4,”.

11.

I § 59, stk. 5, indsættes som nr. 8:

”8) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for tilsynet med bidragsbetalingen efter § 43 a.”

§2

I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april 2016, foretages følgende

ændringer:

1. § 7 ophæves.

2. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres ”§§ 6, 7, 10-12 og 14” til: ”§§ 6, 10-12 og 14”.

§3

I lov nr. 695 af 25. juni 2010 om Danske Spil A/S foretages følgende ændring: § 4 affattes således:
”§ 4. Overskud, der fremkommer ved foranstaltning af lotteri her i landet, opgøres og udloddes efter lov om udlodning af overskud fra lotteri [samt heste- og hundevæddemål].

Stk. 2.

Overskud ud over det i stk. 1 nævnte efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer,

gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning m.v. samt eventuelle udgifter i forbindelse med foranstaltning af spil uden for landet anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udloddes til Danske Spil A/S.

Stk. 3.

Overskud udloddet til Danske Spil A/S efter stk. 2 kan udloddes til staten.”

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 8-11.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Liberalisering af onlinebingo

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Liberalisering af onlinebingo

3.1.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål

3.1.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten

3.1.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

3.2.1. Liberalisering af onlinebingo

3.2.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål

3.2.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten

3.2.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.1. Liberalisering af onlinebingo

4.1.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål

4.1.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten

4.1.4 Ændring af lov om Danske Spil A/S

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.2.1. Liberalisering af onlinebingo

4.2.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål

4.2.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten

4.2.4 Ændring af lov om Danske Spil A/S

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Notifikation efter informationsproceduredirektivet

7.2. Statsstøtteretlig vurdering

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har i januar 2017 indgået aftale om en liberalisering af en række mindre monopolspil og indførelse af en ny støtteordning til hestevæddeløbssporten i form af et særligt bidrag.

Dette lovforslag implementerer følgende elementer fra aftalen om ændring af spillovgivningen fra januar 2017 vedrørende en liberalisering af en række mindre monopolspil samt og indførelse af en ny støtteordning til hestevæddeløbssporten i form af et særligt bidrag:

• En liberalisering af onlinebingo med det formål at få kanaliseret spillerne fra det uregulerede marked ind i et dansk reguleret marked med dertil hørende dansk beskyttelse af spillerne.
• En liberalisering af hestevæddemål bl.a. med det formål at få øget interessen for hestevæddeløb.
• Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten på 8 pct. af omsætningen på danske hestevæddemål.
• En liberalisering af hundevæddemål og kapflyvning med brevduer bl.a. med det formål at få øget interessen for sporten.

Der er i dag et ureguleret marked for onlinebingo, som skønnes til at være næsten dobbelt så stort som det regulerede marked via monopolet. Aftaleparterne er på den baggrund enige om, at det nuværende monopol på udbud af onlinebingo ikke længere vurderes at være den bedst egnede model for udbud af onlinebingo til varetagelse af hensynene bag spillovgivningen, herunder at beskytte spillerne ved at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde.

Situationen er meget lig forløbet forud for den delvise liberalisering af det danske spilmarked pr. 1. januar 2012, hvor liberaliseringen af udbud af væddemål og onlinekasinospil, som bl.a. havde til formål at få de uregulerede væddemål og kasinospil, der blev udbudt online, kanaliseret ind i et dansk reguleret marked med beskyttelse af spillerne og få ludomaniforebyggende foranstaltninger, f.eks. ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere).

Den foreslåede liberalisering af onlinebingo har således til formål at få kanaliseret spillerne fra det uregulerede marked ind i dansk reguleret marked med beskyttelse af spillerne, og hvor der er ludomaniforebyggende foranstaltninger.

Aftaleparterne finder samtidig at en liberalisering af hestevæddemål formentlig vil kunne øge interessen for hestevæddeløb, og at hestevæddemål bør liberaliseres på linje med andre væddemål. Væddemål på hestevæddeløb ligestilles dermed med væddemål på øvrige sportsgrene.

Interessen og omsætningen på hestevæddemål har været faldende siden 2007, og en evaluering har vist, at den nuværende model, hvor Danske Spil A/S har monopol, ikke har kunnet opretholde interessen for væddemålene. Det har haft en negativ indflydelse på hestevæddeløbssporten.

Spil på heste og hestevæddeløbssporten er som aktiviteter tæt forbundne. Spil på lokale heste eller heste, hvor spilleren har en tilknytning hestens ejer, er en vigtig del af miljøet og traditionen omkring hestevæddeløb i Danmark. For at skabe et bedre samspil mellem den danske hestevæddeløbssport og væddemål udbudt herpå er aftaleparterne derfor blevet enige om, at der indføres et særligt bidrag på 8 pct. af omsætningen af væddemål på danske hestevæddeløb.

Henset til, at det vurderes, at der ikke er negative konsekvenser ved en liberalisering af væddemålene, er aftaleparterne samtidig enige om, at væddemål på hundevæddeløb og kapflyvning med brevduer liberaliseres på linje med øvrige væddemål, som i dag er liberaliseret.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har samtidig i januar 2017 indgået en politisk stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen. Lovforslaget vedrørende implementeringen af aftalen om ændring af udlodningsmodellen (udlodningsloven) vil blive fremsat af kulturministeren i næste folketingssamling.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Den 1. januar 2012 trådte en ny spillelovgivning i kraft. Den væsentligste ændring var, at væddemål og onlinekasinospil blev liberaliseret, således at alle spiludbydere, der opfylder en række krav, kan få tilladelse til at udbyde spil i Danmark og Grønland.

Væddemål på heste- og hundevæddeløb forblev under monopolet hos Danske Spil A/S. Derudover er det muligt at udbyde disse væddemål samt væddemål på kapflyvning med brevduer som lokale puljevæddemål. Lokale puljevæddemål har i dag et meget begrænset omfang.

Onlinebingo blev ved den lejlighed heller ikke liberaliseret.

I aftalen om ændring af spillelovgivningen fra december 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti blev det aftalt, at Skatteministeriet skulle foretage en analyse af mulighederne for at liberalisere heste- og hundevæddemål samt onlinebingo. Disse analyser er nu afsluttet.

Reguleringen af udbud af spil har i EU-retlig henseende en særlig status. Et spilmonopol udgør i EU-retlig henseende en restriktion i forhold til den frie udveksling af tjenesteydelser. Men et sådan monopol kan EU-retligt, jf. EU-Domstolens praksis, retfærdiggøres, hvis det er begrundet i tvingende almene hensyn, og det er den bedst egnede model til at varetage disse almene hensyn.

De tvingende almene hensyn bag den danske spillovgivning er:

• at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau,
• at beskytte unge eller andre udsatte personer fra at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil,
• at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde,
• at sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet.

En fortsat opretholdelse af monopolet på udbud af onlinebingo samt heste- og hundevæddemål forudsætter således, at monopolet i forhold til disse spiltyper er bedst egnet til at varetage beskyttelseshensynene bag den danske spilregulering. For heste- og hundevæddemål forudsætter det endvidere, at monopolet fortsat - hvilket var en af de oprindelige begrundelser for at fastholde monopolet - anses for værende bedst egnet model til at bevare spillet på de lokale heste- og hundevæddeløbsbaner til gavn for lokalmiljøet, hvor heste- og hundevæddeløbssporten udfylder vigtige lokale og sociale funktioner.

Der i dag trods Danske Spil A/S` monopol på udbud af onlinebingo et ureguleret marked for onlinebingo, som skønnes at være næsten dobbelt så stort som det regulerede danske marked. Det nuværende monopol på udbud af onlinebingo vurderes således ikke længere at være den bedst egnede model for udbud af onlinebingo til varetagelse af hensynene bag spillovgivningen, herunder at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde.

Danske Spil A/S har i dag monopol på udbud af hestevæddemål. Begrundelsen for at fastholde monopolet på hestevæddemål var, at det var nødvendigt af hensyn til opretholdelse af den danske hestevæddeløbssport.

I forbindelse med den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014 blev det besluttet at reducere udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten, og samtidig blev der opfordret til, at der blev undersøgt mulige bæredygtige modeller med henblik på en alternativ finansieringsmodel, der gør hestevæddeløbssporten uafhængig af statslige tidskud. Omsætningen på hestevæddemål har siden 2007 været faldende, og det må lægges til grund, at det er statens støtte til hestevæddeløbssporten via udlodningsmidlerne, og ikke monopolet på hestevæddemål, der er den afgørende faktor for bevarelsen af en dansk hestevæddeløbssport på det niveau, som udlodningsmidlerne kan underbygge.

Som nævnt indledningsvis har en evaluering vist, at den nuværende model, hvor Danske Spil A/S har monopol, ikke har kunnet opretholde interessen for væddemålene på hestevæddeløb, og monopolet vurderes således ikke længere at være den bedst egnede model for udbud af hestevæddemål i forhold til varetagelse af hensynene bag monopolet dvs. at bevare spillet på de lokale heste- og hundevæddeløbsbaner til gavn for lokalmiljøet, hvor heste- og hundevæddeløbssporten udfylder vigtige lokale og sociale funktioner.

Hensynene bag monopolet er dog stadig relevante, idet spil på heste og hestevæddeløbssporten som aktiviteter er tæt forbundne. Med det formål at skabe et bedre samspil mellem den danske hestevæddeløbssport og væddemål udbudt herpå foreslås det derfor, at der indføres et særligt bidrag på 8 pct. af omsætningen på væddemål på danske hestevæddeløb.

Det særlige bidrag pålægges spiludbydere med dansk tilladelse til at udbyde væddemål, som udbydes på hestevæddeløb afholdt i Danmark. Indtægterne fra bidraget skal bruges til udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og spiludbyderne. Med det særlige bidrag skabes der et incitament for hestevæddeløbssporten til at øge spilomsætningen, som kan medvirke til, at

hestevæddeløbssporten opnår uafhængighed af statslige tilskud, herunder udlodningsmidlerne. Jo større spilomsætning, jo større bidrag til hestevæddeløbssporten.

I aftalen fra januar 2017 er det forudsat, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten fortsætter i en overgangsperiode, og at udlodningsmidlerne herefter udfases. Der er lagt til grund, at overgangsperioden, så vidt det er muligt, er fem år, og at udlodningsmidlerne, så vidt det er muligt, udfases over fire år. Forbeholdet skyldes, at støtteordningen til hestevæddeløbssporten skal notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne, og den endelige model afhænger

således heraf. Det bemærkes, at støtten til hestevæddeløbssporten via udlodningsmidlerne forsat vil høre under Kulturministeriets ressort.

Danske Spil A/S har monopol på udbud af hundevæddemål, men de udbyder i dag ikke hundevæddemål. Væddemål på kapflyvning med brevduer kan kun udbydes som lokale puljevæddemål. Begge sportsgrene ser gerne, at væddemålene bliver liberaliseret på linje med andre væddemål.

En liberalisering af heste- og hundevæddemål og ændring af lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål kræver en konsekvensændring af lov om Danske Spil A/S, som bl.a. regulerer anvendelsen af overskuddet fra Danske Spil A/S. Konsekvensændringen skal sikre, at det fortsat kun er Danske Spil A/S` overskud fra monopolspil, der tilfalder udlodningsmodtagerne, mens overskud fra de liberaliserede spil anvendes til konsolidering eller tilfalder staten. Fremover skal overskud fra heste- og hundevæddemål samt onlinebingo således tilfalde staten og ikke udlodningsmodtagerne. Aftaleparterne er enige om at kompensere udlodningsmodtagerne herfor, således at de holdes skadefri.

Samtidig med konsekvensændringen foreslås det også at ændre lov om Danske Spil A/S’ bestemmelser om overskudsudlodning fra de konkurrenceudsatte datterselskaber med henblik på at muliggøre mere hensigtsmæssige betalingsstrømme i Danske Spil koncernen.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Liberalisering af onlinebingo

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret er spillet bingo omfattet af definitionen på et lotteri. Et lotteri er kendetegnet ved en aktivitet, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed. Det vil sige, at spilleren ikke har mulighed for at påvirke afviklingen og udfaldet. Definitionen af lotteri omfatter spil som f.eks. Lotto, Joker, bingo og skrabespil.

På den ene side er bingo et lotteri, fordi det er præget af tilfældighed, hvor trækningen af numre afgør, om man vinder eller ej. På den anden side er bingo et spil, der traditionelt afvikles ved spillerens løbende aktive deltagelse, og der sker således ikke blot en trækning af vinderloddet. Bingo adskiller sig dermed fra andre lotterispil. Det bemærkes, at modsat landbaseret bingo kan spillerens deltagelse ved onlinebingo være automatiseret i forskellig grader. Eksempelvis kan der være forskel på, hvorvidt tallene bliver markeret (”dupning”) manuelt eller automatisk.

Danske Spil A/S har monopol på udbud af onlinebingo. Onlinebingo udbydes af datterselskabet Danske Lotteri Spil A/S (DLO), som udbyder Danske Spils monopolspil.

Udbud af landbaseret bingo er omfattet af reglerne for almennyttige lotterier, hvor kun almennyttige foreninger kan opnå en tilladelse hertil.

Landbaseret bingo er karakteriseret ved, at der er tale om et spil med fysisk tilstedeværelse af spilleren og anvendelse af ”fysiske” spilleplader.

Onlinespil er i lov om spil defineret som værende et spil, der indgås mellem spiller og spiludbyder ved brug af fjernkommunikation. TV-bingo er således pr. definition et onlinespil

Onlinebingo er et lotteri og er efter gældende regler afgiftsbelagt som et lotteri. Afgiften på lotterier beregnes som 15 pct. af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

I forbindelse med den delvise liberalisering i 2012 blev afgrænsningen af onlinekasinospil bl.a. fastsat efter, hvilke kasinospil, der var almindelig forekommende i kasinoer. Dette omfattede spil, som er lotteri f.eks. roulette.

I dag tilbyder mange tilladelsesindehavere af onlinekasinospil onlinebingo som gratis spil. Gratis spil er ikke omfattet af spilleloven, da dette kræver både en indsats og en gevinst i spillet.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at tilladelse til udbud af onlinebingo liberaliseres, og at onlinebingo bliver omfattet af den gældende tilladelse til onlinekasino. Udbud af TV-bingo, som onlinespil, vil ligeledes være omfattet af tilladelsen til onlinekasinospil. De nuværende regler for udbud af almennyttige foreningers landbaserede bingo ændres ikke ved dette lovforslag.

De nærmere regler for afviklingen af onlinebingo vil blive fastsat i bekendtgørelsesform. Der findes allerede i lov om spil en generel hjemmel til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om spillene og afviklingen af disse, herunder nærmere regler om indsatser og gevinst af spillene, tilbagebetalingsprocenter, varighed af spillene m.v. De nærmere regler for onlinebingo vil f.eks. omfatte regler vedrørende spillets varighed og afgrænsningen af spillerens aktive deltagelse i spillet.

Det fremgår af aftalen fra januar 2017, at der ved udformningen af reglerne for udbud af onlinebingo skal være fokus på spilafhængighed (ludomani). De nærmere regler for afviklingen af onlinebingo vil således også skulle afspejle dette.

En liberalisering af onlinebingo, hvorefter onlinebingo omfattes af tilladelsen til udbud af

onlinekasino, betyder, at onlinebingo bliver pålagt samme afgift som de øvrige spil omfattet af tilladelsen til onlinekasino. Afgiften ændres dermed fra at være en gevinstafgift til at være en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten (indsatser minus gevinster).

Udbud af onlinebingo vil fremadrettet blive afgiftsberigtiget på samme måde som de øvrige online kasinospil, dvs. pålagt en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten.

2.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål

2.2.1. Gældende ret

Væddemål på heste- og hundevæddeløb kan efter gældende ret kun udbydes som puljevæddemål. Det er ikke muligt at udbyde væddemålene med faste odds (fastoddsvæddemål).

Udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddemål er i dag et monopolspil, og det er kun Danske Spil A/S, der har tilladelse til at udbyde væddemålene via deres datterselskab Danske Lotteri Spil A/S (DLO). Danske Spil A/S udbyder dog i dag ikke hundevæddemål.

Ud over monopolets spil kan heste- og hundevæddemål også udbydes som lokale puljevæddemål. Væddemål på kapflyvning med brevduer kan kun udbydes som lokale puljevæddemål.

Monopolets puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb er efter gældende ret pålagt en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten (indsatser minus gevinster). Derudover er der en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige spilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr. Udbud af lokale puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb og kapflyvning med brevduer er pålagt en afgift på 11 pct. af indskudssummen med et fradrag på 20.000 kr. (2010-niveau) pr. afholdt løbsdag (maksimalt fradrag for 24 løbsdage). Der er for nærværende ikke udbydere af lokale puljevæddemål, hvor

indskudssummen overstiger grænsen, således at der skal betales afgift.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at tilladelse til udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer liberaliseres, og dermed bliver omfattet af den gældende tilladelse til væddemål. Det foreslås ligeledes, at forbuddet mod udbud af fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer ophæves. Fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer bliver herefter omfattet af den gældende tilladelse til væddemål.

Udbud af puljevæddemål og fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer vil fremadrettet blive pålagt samme afgift som de øvrige væddemål omfattet af tilladelsen til væddemål. Afgiften ændres dermed fra 11 pct. af bruttospilleindtægten (indtægter minus gevinster) samt en tillægsafgift til at være en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten.

Reglerne for udbud af og afgiften for lokale puljevæddemål ændres ikke.

2.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten

2.3.1. Gældende ret

I dag ydes støtten til hestevæddeløbssporten og hestevæddeløbsbanerne både via udlodningsmidlerne og via den lovbestemte forhøjede baneprovision. Baneprovisionen anvendes til drift af hestevæddeløbsbanerne.

Det er Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF), der fordeler udlodningsmidler til hestevæddeløbssporten, mens indtægterne fra den lovbestemte forhøjede baneprovision udbetales direkte til hestevæddeløbsbanen. Den lovbestemte forhøjede baneprovisionen udgør 21,25 pct. af omsætningen på hestevæddeløb afviklet på den enkelte hestevæddeløbsbane.

Som led i den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014 (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) er støtten i form af udlodningsmidler til hestevæddeløbssporten reduceret med 15 mio. kr. i 2015, 20 mio. kr. i 2016, 25 mio. kr. i 2017 og 30 mio. kr. i 2018. Hestevæddeløbssporten modtog i 2015 ca. 77 mio. kr. i udlodningsmidler og vil i 2018 og frem modtage ca. 62 mio. kr.

Det fremgår af Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond årsrapport for 2015, at

udlodningsmidlerne på 77 mio. kr. blev fordelt med henholdsvis ca. 60 pct. til præmier, ca. 38 pct. til drift af hestevæddeløbsbanerne m.v. og ca. 2 pct. til andre formål, herunder bl.a. ungdomssporten og danske travamatører. Såfremt den lovbestemte forhøjede baneprovision yderligere lægges til driften af hestevæddeløbsbanerne, bliver fordelingen henholdsvis ca. 55 pct. til præmier, ca. 43 pct. til drift af hestevæddeløbsbaner m.v. og ca. 2 pct. til andre formål.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der indføres et særligt bidrag på 8 pct. af spilomsætningen (indsatserne) fra hestevæddemål udbudt på danske hestevæddeløb, som øremærkes til dækning af udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og tilladelsesindehaverne. Bidraget pålægges spiludbyderne med tilladelse til udbud af væddemål i Danmark på hestevæddeløb afviklet på hestevæddeløbsbaner i Danmark.

Det skal bemærkes, at det særlige bidrag er en parafiskal afgift. En parafiskal afgift er kendetegnet ved, at der er en tvungen betaling uden nogen umiddelbar modydelse, hvor provenuet går uden om statskassen og direkte til et formål, der er bestemt af det offentlige.

Formålet med indførelsen af det særlige bidrag er at få skabt en støtteordning, der fremadrettet giver hestevæddeløbssporten et øget incitament til at arrangere de former for hestevæddeløb, som det vil være interessant for spiludbyderne at udbyde væddemål på, hvilket vil være til gavn for begge parter.

Det særlige bidrag svarer på mange måder til den model, som er indført i henholdsvis Frankrig og Storbritannien.

Den samlede støtteordning til hestevæddeløbssporten vil i en periode også omfatte

udlodningsmidlerne. I aftalerne fra januar 2017 om ændring af henholdsvis spillelovgivningen og udlodningsmodellen fremgår det, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten fortsætter i en overgangsperiode, og at midlerne herefter udfases.

Det fremgår ligeledes af aftalerne, at modellen kræver en godkendelse fra Europa-Kommissionen, men aftaleparterne er enige om, at overgangsperioden, så vidt det er muligt, er fem år, og at udlodningsmidlerne, så vidt det er muligt, udfases over fire år. Udmøntningen af denne del af aftalen vil fremgå af et lovforslag fremsat af kulturministeren.

Skatteministeren bemyndiges samtidig til bl.a. at fastsætte de nærmere regler om afgrænsningen af hestevæddeløbssporten som støttemodtager, afgrænsningen og opgørelsen af udgifter af fælles interesse, regnskabs- og tilsynsbestemmelser for hestevæddeløbssporten samt opgørelsen og anvendelsen af indtægterne fra det særlige bidrag til dækning af udgifter af fælles interesse ved bekendtgørelse.

Det følger af den politiske stemmeaftale om udlodningsmodellen fra januar 2017 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, at støtten til hestevæddeløbssporten skal forenkles. Dette betyder, at organisationerne selv skal administrere midlerne, og at Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond nedlægges.

Det foreslås således, at hestevæddeløbssporten selv og ikke Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond modtager provenuet fra det særlige bidrag. I dag er hestevæddeløbssportens interessenter, hesteejerne, hestevæddeløbsbanerne m.v., organiseret under Dansk Hestevæddeløb ApS. Dansk Hestevæddeløb ApS er et fælles driftsselskab ejet af Dansk Travsports Centralforbund

og Dansk Galop og omfatter både professionelle og amatører inden for trav og galop.

Opkrævning m.v. af det særlige bidrag samt afvikling og tilsyn med den foreslåede støtteordning bliver underlagt Spillemyndighedens ansvarsområde.

2.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S

2.4.1. Gældende ret

I dag opgøres og udloddes al Danske Spil A/S’ overskud fra monopolspil her i landet til

udlodningsmodtagerne. Danske Spil A/S’ monopolspil udbydes i dag af datterselskabet Danske Lotteri Spil A/S (DLO), hvorfor det således i praksis er DLO’s overskud, som årligt udloddes til udlodningsmodtagerne.

Øvrigt overskud fra Danske Spil A/S, dvs. overskuddet fra de konkurrenceudsatte datterselskaber, kan anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udbetales til staten.

2.4.2. Lovforslaget

En liberalisering af heste- og hundevæddemål og ændring af lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål medfører en konsekvensændring af lov om Danske Spil A/S, således at det fortsat kun er overskuddet fra monopolspil, der udloddes til udlodningsmodtagerne. Efter en liberalisering af heste- og hundevæddemål vil det således alene være overskuddet fra lotteri, der udloddes til udlodningsmodtagerne.

Derudover foreslås det, at lov om Danske Spil A/S’ bestemmelse om overskudsudlodning fra de konkurrenceudsatte datterselskaber ændres med henblik på at muliggøre mere hensigtsmæssige betalingsstrømme i Danske Spil A/S koncernen.

Den foreslåede ændring skal konkret gøre det muligt for Danske Spil A/S at konsolidere overskuddet fra de konkurrenceudsatte datterselskaber i moderselskabet inden eventuel udbytteudlodning til staten. Dette er i overensstemmelse med almindelige selskabsretlige principper, hvorefter udbytteudlodning fra et selskab skal ske til selskabets ejere, hvilket for et datterselskab betyder, at udbytte udloddes til moderselskabet.

Formålet med at give mulighed for konsolidering er, at Danske Spil A/S’ moderselskab kan opnå likviditet til at foretage investeringer på vegne af koncernen, frem for at måtte låne penge fra datterselskaberne med det resultat, at der stiftes koncernintern likviditetsgæld.

Ændringen vurderes ikke at skabe øget risiko for krydssubsidiering mellem Danske Spils monopol- og konkurrenceudsatte aktiviteter og vurderes ikke at have indvirkning på DLO’s overskud til udlodningsmodtagerne.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Liberalisering af onlinebingo

Liberalisering af onlinebingo skønnes med usikkerhed at give en årlig statslig indtægt på ca. 32 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Heraf ca. 18 mio. kr. i merprovenu fra afgiften på onlinebingo og ca. 14 mio. kr. fra det forventede overskud fra Danske Licens Spil A/S’ udbud af onlinebingo. Der vil dog være et tilsvarende fald i overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S, hvor overskuddet tilgår udlodningsmodtagerne i udlodningsloven. Ved en fuld kompensation af

udlodningsmodtagerne, som aftaleparterne har aftalt, reduceres den årlige statslige nettoindtægt dermed til ca.18 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

3.1.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål

Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål skønnes med meget stor usikkerhed at medføre en årlig statslig indtægt på ca. 14 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der vil dog være et fald i overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S, hvor overskuddet tilgår udlodningsmodtagerne i udlodningsloven, på ca. 18 mio. kr. Ved en fuld kompensation af udlodningsmodtagerne, som aftaleparterne har aftalt, reduceres den årlige statslige nettoindtægt således til ca. -4 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med provenuskønnet,

da grundlaget for at vurdere udviklingen er meget sparsomt. Det vedrører bl.a. de anvendte vækstforudsætninger og fordelingen af pulje- og fastoddsvæddemål.

3.1.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten

Indførelsen af det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet der er tale om en parafiskal afgift, hvor provenuet fra bidraget går uden om statskassen og direkte til hestevæddeløbssporten.

3.1.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

3.2.1. Liberalisering af onlinebingo

I forbindelse med en liberalisering af onlinebingo skønner Spillemyndigheden, at der vil være engangsomkostninger i form af it-tilretninger m.v. på 150-200.000 kr. forbundet med at indføre onlinebingo i det eksisterende kontrolsystem. Spillemyndighedens meromkostninger forbundet med tilsynet af onlinebingo som del af spillene udbudt med tilladelse til onlinekasino, skønnes til størrelsesordenen 0,5-1,0 mio. kr. årligt. Da det årlige gebyr, som betales i forbindelse med tilladelse til udbud af onlinekasino, er højere, jo større udbyderens bruttospilleindtægt er, forventer Spillemyndigheden, at de øgede omkostninger til tilsyn mv. vil blive dækket af øgede gebyrindtægter. Hvis der kommer helt nye tilladelser, skønner Spillemyndigheden, at omkostningerne vil være væsentlig højere, men at disse ligeledes vil blive dækket af det årlige gebyr samt ansøgningsgebyret.

3.2.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål

I forbindelse med en liberalisering af puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb vil tilsynet med væddemålene ændres fra at være et tilsyn af et monopol til at være et tilsyn af et liberaliseret spilmarked. Spillemyndigheden skønner, at der vil være engangsomkostninger i form af IT-tilretninger på ca. 200.000 kr.

Tilsynet med hestevæddemål er i dag tilpasset udbuddet hos Danske Spil A/S datterselskab Danske Lotteri Spil A/S. Det vil kræve en omlægning af tilsynet, da tilsynet som udgangspunkt vil skulle tilpasses, så det ligner det øvrige tilsyn på det liberaliserede spilmarked. Spillemyndighedens meromkostninger forbundet med tilsynet med væddemål på heste-, hunde- og brevduevæddeløb skønnes i størrelsesordenen på op til 0,5 mio. kr. årligt.

Når udbud af fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb liberaliseres, vil væddemål på heste- og hundevæddeløb blive en del af de nuværende tilladelser til væddemål og en del af nye tilladelse til væddemål. Idet der herved ikke skal behandles nye ansøgninger og udstedes nye tilladelse, i videre omfang end det allerede er tilfældet med den gældende væddemålstilladelse, vurderes der

ikke at være nævneværdige konsekvenser forbundet med selve udstedelsen af tilladelse til udbud af heste- og hundevæddemål.

SKAT skønner, at ændringerne medfører administrative engangsomkostninger på ca. 45.000 kr. til vejledning og systemtilretning mv.

3.2.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten

Indførelse af et særligt bidrag vurderes at medføre en administrativ byrde for Spillemyndigheden i forbindelse med opkrævning og udbetaling af det særlige bidrag og tilsynet med såvel spiludbydernes indbetalinger og hestevæddesportens forbrug af bidragsmidlerne. Spillemyndigheden estimerer at denne byrde vil udgøre ca. et årsværk eller 0,5 mio. kr. årligt.

3.2.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S

Lovforslaget medfører, at overskuddet fra onlinebingo og hunde- og hestevæddeløb, som før tilfaldt Danske Lotteri Spil A/S (DLO), og som årligt blev udloddet til udlodningsmodtagerne, i stedet tilfalder staten via overskuddet fra Danske Spil A/S’ konkurrenceudsatte datterselskaber.

Aftaleparterne har dog aftalt, at der skal ske en fuld kompensation af udlodningsmodtagerne med et tilsvarende beløb, hvilket indebærer, at ændringen samlet set vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

4.1.1. Liberalisering af onlinebingo

Liberaliseringen af onlinebingo forventes at medføre en øget omsætning af onlinebingo hos spiludbydere med en dansk tilladelse til at udbyde onlinekasinospil. Stigningen forventes hovedsageligt at komme fra, at en del af det nuværende uregulerede onlinebingo skifter til onlinebingospil hos spiludbydere med tilladelse i Danmark samt fra en begrænset vækst i forbruget herudover svarende til en samlet stigning i forbruget af onlinebingo hos udbydere med dansk tilladelse på 50-100 mio. kr. Skønnet er dog forbundet med meget stor usikkerhed.

4.1.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål

Liberaliseringen af heste- og hundevæddemål forventes at medføre en øget interesse for heste- og hundevæddeløb og en øget omsætning af væddemål på disse.

4.1.3. Indførelse af særligt bidrag til hestevæddeløbssporten

Spiludbyderne med tilladelse til udbud af væddemål i Danmark på hestevæddeløb afviklet på hestevæddeløbsbaner i Danmark skal betale et særligt bidrag på 8 pct. af omsætningen på danske hestevæddeløb. Det særlige bidrag overføres direkte til hestevæddeløbssporten og giver et øget incitament til, at hestevæddeløbssporten arrangerer de former for hestevæddeløb, som det vil være interessant for spiludbyderne at udbyde væddemål på, hvilket vil være til gavn for begge aktører.

Bidraget skønnes med meget stor usikkerhed at udgøre godt 10 mio. kr. i 2018 og forventes at stige med stigende interesse for og omsætning på danske hestevæddemål.

4.1.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

(Sendes til TER med henblik på bemærkninger.)

4.2.1. Liberalisering af onlinebingo

4.2.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål

4.2.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten

4.2.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Notifikation efter informationsproceduredirektivet

Lovforslaget skal, for så vidt angår ændringerne vedrørende liberaliseringen af onlinebingo og heste-, hunde- og brevduevæddemål, notificeres efter informationsproceduredirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

Efter informationsproceduredirektivet skal tekniske forskrifter notificeres i udkast og må ikke vedtages inden udløbet af en periode, der som udgangspunkt udgør 3 måneder efter notifikationen (stand still perioden). Vedtagelsen af regler indeholdende tekniske forskrifter udskydes i seks måneder fra notifikationsdatoen, hvis Europa-Kommissionen afgiver en udførlig udtalelse.

Baggrunden for en notifikation efter informationsproceduredirektivet er bl.a., at liberaliseringen af de nævnte spil skal ses i samspil med det fortsat gældende monopol for udbud af lotterier.

EU-Domstolen har i en række domme slået fast, at det er i overensstemmelse med EU-retten at indføre og opretholde restriktioner på spilleområdet, herunder i form af et monopol, selv om restriktionerne begrænser konkurrencen på dette marked, når restriktionerne er begrundet i tvingende almene hensyn. Disse lovlige hensyn kan være beskyttelse af forbrugerne, forebyggelse af kriminalitet, begrænsning af borgernes forbrug af spil samt begrænsning af muligheden for at udnytte spil som grundlag for privat profit. Restriktionerne skal endvidere være egnede til at sikre

virkeliggørelsen af disse formål, ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå disse formål, og anvendes uden forskelsbehandling.

EU-Domstolen har desuden fastslået, at "de moralske, religiøse og kulturelle særegenheder samt de moralske og økonomisk skadelige konsekvenser for den enkelte og for samfundet, der knytter sig til spil og væddemål, kan begrunde, at de nationale myndigheder tildeles et skøn, der omfatter fastsættelsen af de fornødne forskrifter til beskyttelse af forbrugerne og samfundsordenen".

Dette betyder, at det er op til de enkelte medlemsstater at vurdere, hvilke restriktioner der findes bedst egnede til varetagelse af de lovlige hensyn, forudsat at restriktionerne er egnede til at sikre virkeliggørelsen af disse formål i den forstand, at restriktionerne på en sammenhængende og systematisk måde medvirker til at begrænse spilvirksomhed.

Formålet med den danske spillelovgivning er:

• at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau,
• at beskytte unge eller andre udsatte personer fra at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil,
• at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde,
• at sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet.

Den danske lovgivning er på den baggrund opbygget således, at de forskellige spiltyper og udbudsformen er reguleret på en måde, som i størst mulig udstrækning sikrer opfyldelse af formålene.

Den foreslåede liberalisering af onlinebingo har således i overensstemmelse med ovennævnte hensyn til formål at få kanaliseret spillerne fra det uregulerede marked ind i et dansk reguleret marked med beskyttelse af spillerne.

I forbindelse med den delvise liberalisering af spilmarkedet, som trådte i kraft den 1. januar 2012, blev monopolet på heste- og hundevæddemål bevaret. Europa-Kommissionen har foreløbigt accepteret monopolet med det forbehold, at Danmark efter en periode kan sandsynliggør, at en fortsat opretholdelse af monopolet bl.a. er nødvendig af hensyn til opretholdelse af den danske hestevæddeløbssport til gavn for lokalmiljøet, som er et af argumenterne bag opretholdelse af monopolet.

Der er i dag intet grundlag for at antage, at en fortsat opretholdelse af monopolet er nødvendig af hensyn til opretholdelse af den danske hestevæddeløbssport. Omsætningen på hestevæddemål har siden 2007 været faldende, og det må lægges til grund, at det er statens støtte til hestevæddeløbssporten via udlodningsmidlerne, og ikke monopolet på hestevæddemål, der er den afgørende faktor for bevarelsen af en dansk hestevæddeløbssport på det niveau, som tilskuddet kan underbygge.

7.2. Statsstøtteretlig vurdering

Ved vurderingen af, om en foranstaltning udgør statsstøtte, skal det efter artikel 107 TEUF undersøges om, (i) der er tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler (iii) til visse virksomheder eller produktioner, og som (iv) derved fordrejer konkurrencen og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Disse fire betingelser skal alle være opfyldt, før der er tale om statsstøtte.

Det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten udgør statsstøtte i traktatens forstand, og støtteordningen skal derfor notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før den kan træde i kraft.

Den samlede støtteordning til hestevæddeløbssporten vil i en periode også omfatte

udlodningsmidlerne. I aftalerne fra januar 2017 om ændring af henholdsvis spillelovgivningen og udlodningsmodellen fremgår det, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten fortsætter i en overgangsperiode, og at udlodningsmidlerne herefter udfases. Det fremgår ligeledes af aftalerne, at modellen kræver en godkendelse af Europa-Kommissionen, men aftaleparterne er enige om, at

overgangsperioden, så vidt det er muligt, er fem år, og at midlerne, så vidt det er muligt, udfases over fire år.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 2. marts 2017 til den 30. marts 2017 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Center for Ludomani, CEPOS, Cevea, Dagbehandlingen Frederiksberg Centeret, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Galop, Dansk Handicap Idræts-Forbund, Dansk Hestevæddeløb, Dansk Misbrugsbehandling,

Dansk Skoleidræt, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Danske

Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Spil A/S, Datatilsynet, DBU, De Samvirkende Købmænd, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Klasselotteri, DGI, DI, Divisionsforeningen, DOGA, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, FDIH, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Dansk Internethandel, Friluftsrådet, FSR - danske revisorer, Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond, HORESTA, ISOBRO, Kasinoforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, LO, Lokale- og Anlægsfonden, SIFA, SKAT, Skatteankestyrelsen, Spillemyndigheden, SRF Skattefaglig Forening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, Team Danmark, Teleindustrien, Tjelehuset, Ældresagen.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6. december 2016 (herefter spilleloven) § 6 kan tilladelse til udbud af lotteri gives til Danske Spil A/S. Dette betyder, at det alene er Danske Spil A/S, der som udgangspunkt kan få Spillemyndighedens tilladelse til at udbyde landbaseret og onlinelotteri i Danmark.

Spillelovens § 7 er en undtagelse hertil. Bestemmelsen begrænser Danske Spil A/S’ monopol i forhold til visse lotterier, så som klasselotteri, landbaseret bingo, roulette. Danske Spil A/S kan alene udbyde disse spil via deres datterselskab Danske Licens Spil A/S.

Onlinebingo er et lotteri og er efter gældende ret omfattet af Danske Spil A/S’ monopol på udbud af lotteri. Danske Spil A/S’ udbud af monopolspil sker via deres datterselskab Danske Lotteri Spil A/S. Som følge af den foreslåede liberalisering af onlinebingo vil Danske Spil A/S ikke kunne udbyde onlinebingo via Danske Lotteri Spil A/S. Danske Spil A/S vil i stedet via deres datterselskab Danske Licens Spil A/S kunne udbyde onlinebingo under deres tilladelse til onlinekasino.

Det foreslås derfor, at spillelovens § 7 også omfatter onlinebingo.

Onlinespil er i spilleloven defineret som værende et spil, der indgås mellem spiller og spiludbyder ved brug af fjernkommunikation. TV-bingo er således pr. definition et onlinespil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Spillelovens § 10 vedrører reguleringen af almennyttige lotterier. Det følger af spillelovens § 10, stk. 3, at almennyttige lotterier ikke kan afholdes som klasselotterier.

Den foreslåede liberalisering af onlinebingo betyder, at et udbud heraf fremadrettet vil kræve en tilladelse til onlinekasinospil. Almennyttige foreninger vil på lige vilkår med andre kunne søge om en tilladelse til onlinekasinospil, såfremt de ønsker at udbyde onlinebingo.

De specielle regler for afholdelse af almennyttige lotterier, jf. spillelovens § 10, vil ikke finde anvendelse ved afholdelse af onlinebingo. Det foreslås derfor, at spillelovens § 10, stk. 3, foruden klasselotteri, også omfatter onlinebingo.

Det præciseres således i bestemmelsen, at almennyttige lotterier ikke kan afholdes som klasselotterier eller som onlinebingo.

Til nr. 3-5

Reguleringen af udbud af heste- og hundevæddemål fremgår af den gældende bestemmelse i spillelovens § 12, stk. 1. Det følger heraf, at væddemål på heste - og hundevæddeløb kun kan udbydes som puljevæddemål. Det er ikke muligt at udbyde væddemål med faste odds (fastoddsvæddemål).

Udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddemål er et monopolspil, og det er kun Danske Spil A/S, der kan få tilladelse til at udbyde heste- og hundevæddemål.

Regulering af udbud af de liberaliserede væddemål i fremgår af spillelovens § 11. Det er i spillelovens § 11, stk. 3, præciseret, at bestemmelsen bl.a. ikke omfatter udbud af væddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med duer.

Efter gældende ret er det kun muligt at udbyde lokale puljevæddemål på kapflyvning med brevduer, jf. spillelovens § 13.

Det foreslås, at tilladelse til udbud af puljevæddemål på heste- og hundeløb samt kapflyvning med brevduer liberaliseres. Det foreslås ligeledes, at forbuddet mod udbud af fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb ophæves, og at disse væddemål bliver omfattet af liberaliseringen.

En liberalisering af puljevæddemål og fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer betyder, at disse væddemål omfattes af tilladelsen til udbud af væddemål, jf. spillelovens § 11.

Det foreslås således at ophæve monopolbestemmelsen i spillelovens § 12, samt ophæve forbuddet mod udbud af disse væddemål i spillelovens § 11, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter gældende ret er bingo omfattet af definitionen på et lotteri, og udbud af onlinebingo er omfattet af Danske Spil A/S` monopol, jf. spillelovens § 6.

Det foreslås, at tilladelse til udbud af onlinebingo liberaliseres. Dette betyder, at tilladelse til udbud af onlinebingo bliver omfattet af den gældende tilladelse til onlinekasino, jf. spillelovens § 18.

TV-bingo er pr. definition et onlinespil, jf. kapitel 2 i lov om spil. Heraf fremgår det, at onlinespil er spil, som indgås mellem spiller og spiludbyder ved brug af fjernkommunikation, mens landbaserede spil er spil, som indgås, ved at spiller og spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk. Med den foreslåede liberalisering af onlinebingo vil udbud af TV-bingo fremadrettet ligeledes være omfattet af tilladelsen til onlinekasino.

Det forslås på den baggrund at ændre bestemmelsen vedrørende tilladelse til onlinekasino i spillelovens § 18, stk. 1, således at bestemmelsen også omfatter onlinebingo.

De nærmere regler for afviklingen af onlinebingo vil blive fastsat i bekendtgørelsesform. Der findes allerede i lov om spil en generel hjemmel til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om spillene og afviklingen af disse, herunder nærmere regler om indsatser og gevinst af spillene, tilbagebetalingsprocenter, varighed af spillene m.v. De nærmere regler for onlinebingo vil f.eks. omfatte regler vedrørende spillets varighed og afgrænsning af spillerens aktive deltagelse i spillet.

Bingo er et spil, hvor spilleren har en plade indeholdende en række numre, symboler eller markeringer. Spillet forløber ved at numre m.v. trækkes tilfældigt og enkeltvis samt markeres på pladen af spilleren. Gevinster opnås, hvis pladen udfyldes helt eller delvist på en nærmere defineret måde. Det er derfor afgørende for vurdering af, vorvidt et onlinespil er onlinebingo eller ej, i hvilken grad den visuelle og tidsmæssige fremstilling af spillet er i overensstemmelse med, hvad der traditionelt anses for at udgøre spillet bingo.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring i spillelovens § 37, stk. 1.

Det følger af spillelovens § 37, stk. 1, at den daglige drift af landbaserede kasinoer, spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og butikker, hvor der sælges lotteri eller væddemål, jf. §§ 6, 11 og 12, skal forestås af tilladelsesindehaveren selv eller en bestyrer.

Som følge af den foreslåede liberalisering af udbud af heste- og hundevæddemål ophæves monopolbestemmelsen i spillelovens § 12, og henvisningen i spillelovens § 37, stk. 1, foreslås konsekvensændret til alene at omfatte §§ 6 og 11.

Til nr. 8

Det foreslås i stk. 1, at der indføres et særligt bidrag på 8 pct. af spilomsætningen (indsats) fra hestevæddemål udbudt på danske hestevæddeløb. Bidraget pålægges spiludbyderne med tilladelse til udbud af væddemål i Danmark. Det foreslås ligeledes, at indtægterne fra bidraget kan anvendes til udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og spiludbyderne med dansk tilladelse til væddemål.

Den foreslåede støtteordning til hestevæddeløbssporten via en parafiskal afgift svarer til de tilsvarende støtteordninger i henholdsvis Storbritannien og Frankrig, hvor hestevæddeløbssporten modtager støtte via et særligt bidrag, der er pålagt spilselskaber med henholdsvis en engelsk eller en fransk tilladelse til udbud af væddemål, der udbyder hestevæddemål på henholdsvis engelske og franske hestevæddeløbsbaner, og hvor det særlige bidrag kompenserer udgifter af fælles interesse. Dette vil sige udgifter til organisering af hestevæddeløb, som udbyderne af hestevæddemål har en tilsvarende fordel af.

Udgifter af fælles interesse er f.eks. præmier, organisationsudgifter, udgifter til billedoptagelser og transmission af hestevæddeløb, bekæmpelse af doping og aftalt spil (matchfixing) m.v., hvis disse udgifter har forbindelse med hestevæddeløb, hvorpå der indgås væddemål. Udgifter af fælles interesse omfatter f.eks. ikke markedsføringsudgifter og andre organisationsudgifter, der ikke har direkte tilknytning til organisering af hestevæddeløb i Danmark. Afgrænsningen af hvilke udgifter,

der er omfattet af definitionen fælles interesse fastsættes ved bekendtgørelsen, jf. det i § 1, nr. 8 foreslåede § 43a, stk. 6, og vil være underlagt Spillemyndighedens tilsynsforpligtigelse.

I dækning af udgifter af fælles interesse kan udgifter, som hestesporten allerede har dækket direkte fra andre indtægter (fx sponsorerede præmier) ikke indgå. Hestevæddeløbssporten vil således ikke kunne få dækket en omkostning, der umiddelbart er omfattet af udgifter af fælles interesse, hvis hestevæddeløbssporten allerede får dækket omkostningen via egne indtægter.

Dette betyder, at hvis indtægterne fra det særlige bidrag overstiger de konkrete udgifter af særlig interesse, skal Spillemyndigheden tilbagebetale evt. overskydende beløb til tilladelsesindehaverne.

Spillemyndigheden udbetaler indtægterne fra det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten.

Det følger af den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, at støtten til hestevæddeløbssporten skal forenkles. Dette betyder, at organisationerne selv skal administrere midlerne, og at Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond nedlægges.

Det foreslås således, at hestevæddeløbssporten selv, og ikke Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, modtager provenuet fra det særlige bidrag.

Det er de til enhver tid værende organisationer inden for hestevæddeløbssporten, der skal modtage provenuet fra det særlige bidrag. I dag er hestevæddeløbssportens interessenter, hesteejerne, hestevæddeløbsbanerne m.v., organiseret under Dansk Hestevæddeløb ApS. Dansk Hestevæddeløb ApS er et fælles driftsselskab ejet af Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop og omfatter både professionelle og amatører inden for trav og galop. Sker der på sigt en ændring af den nuværende organisering af hestevæddeløbssporten, vil skatteministeren kunne fastsætte, hvilke

organisationer indenfor hestevæddeløbssporten, som skal modtage provenuet fra det særlige bidrag, jf. stk. 6.

Dette betyder, at skulle hestevæddeløbssporten senere vælge at omorganisere sig, således at f.eks. trav- og galopsporten får hver sit selvstændige forbund, vil skatteministeren kunne fastsætte, at bidraget skal tilgå begge forbund.

I stk. 2 foreslås det, at hvis et hestevæddeløb på en dansk hestevæddeløbsbane indgår i et kombinationsvæddemål, hvor der væddes om resultatet af flere begivenheder, skal bidraget, jf. stk. 1, betales af hele kombinationsvæddemålet.

Et kombinationsvæddemål, er et væddemål, hvor der væddes om resultatet af flere begivenheder, og hvor alle begivenhederne skal ”gå hjem” for at spilleren vinder væddemålet. Det kunne f.eks. være en ”trippel”, hvor spilleren tipper tre fodboldkampe, og hvor spilleren kun får gevinst, hvis alle tre kampe er rigtigt tippet. Ved kombinationsvæddemål er det samlede odds produktet af oddsene på de enkelte begivenheder.

Kombinationsvæddemål kan opfattes som, at spilleren har ét væddemål, og at gevinsten automatisk videreføres som indsats til de efterfølgende væddemål. Rækkefølgen af væddemålene har således ingen betydning for afgiftens størrelse.

Det antages, at afgiften ikke vil være synlig for spilleren. En afgift på 8 pct. af omsætningen på danske hestevæddemål antages således at reducere oddset på hestevæddemål med 8 pct.

Tabel 1 illustrerer tre forskellige spillekombinationer på en fodboldkamp og et hestevæddemål:

-

A: Først spilles på en fodboldkamp og derefter på et hestevæddemål.

-

B: Først spilles på et hestevæddemål og derefter på en fodboldkamp.

C: Kombinationsspil på en fodboldkamp og et hestevæddemål.

Fodboldkampen har odds 3, mens hestevæddemålet har odds 7 (før afgift) og odds 6,44 (efter afgift). Oddset på kombinationsspillet er 19,32 (efter afgift), hvilket er produktet af odds på fodboldkamp og hestevæddemål (efter afgift).

Det fremgår af tabel 1, at den ”initiale” indsats og samlede gevinst er hhv. 10 kr. og 193,2 kr. i de tre spillekombinationer. Hestevæddemålet er således omfattet af afgiften, mens fodboldkampen ikke er omfattet af afgiften og fortsat har odds 3.

Afgiften af spillekombinationerne i tabel 1 kan beregnes til 2,4 kr. for spil A, hvis spilleren vinder på fodboldkampen, og 0,8 kr. for spil B og C. Det skyldes, at afgiften i spil A beregnes på grundlag af indsatsen på hestevæddemålet på 30 kr. (dvs. gevinsten af fodboldkampen, som der spilles på først). En fodboldkamp til odds 3 forventes dog kun at blive vundet hver 3. gang. Den forventede gennemsnitlige afgift af spil A er således 0,8 kr., hvilket er det samme som i spil B og C.

Det bemærkes, at med et fuldt bidrag elimineres risikoen for kombinationsvæddemål, hvor de øvrige væddemål er på skrømt, – f.eks. om det bliver 35 grader i Aalborg i januar måned –, med henblik på at reducere det særlige bidrag.

Såfremt spilleren får indsatsen tilbagebetalt som følge af en annullering af væddemålet, fordi væddeløbet aflyses, skal der ikke betales det særlige bidrag af væddemålet. Ved kombinationsvæddemål, hvor der indgår et hestevæddeløb, og hvor spilleren vælger at lukke spillet inden det sidste væddemål i kombinationsvæddemålet, skal der betales det særlige bidrag uagtet, at det sidste væddemål er hestevæddeløbet.

Spilles der på flere hestevæddeløb i samme kombinationsvæddemål, skal det særlige bidrag alene betales en gang i forhold til indsatsen i dette væddemål. I den situation, hvor en evt. gevinst ved et puljevæddemål automatisk sendes videre og bruges som indsats i en ny puljevæddemål, vil der være tale om indgåelse af et nyt væddemål med en ny indsats, hvoraf der tillige skal betales det særlige bidrag, som var der tale om et selvstændigt separat væddemål og så fremdeles. Dette kendes f.eks. fra det nuværende monopolspil ”Raket”, hvor spilleren i stedet for at få udbetalt gevinsten kan

vælge at videreføre den som indsats i næste løb, dvs. Rakettens næste trin.

Opkrævning m.v. af det særlige bidrag bliver med de foreslåede ændringer underlagt

Spillemyndighedens ansvarsområde.

Det foreslås i stk. 3, at det særlige bidrag skal opgøres kvartalsvis og herefter indbetales til Spillemyndigheden senest den 15. i den første måneden, der efterfølger det kvartal, som bidraget vedrører. Dette betyder, at bidrag vedrørende første kvartal skal indbetales senest den 15. april osv.

I stk. 4 foreslås det, at personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er bidragspligtige, skal indgive anmeldelse om deres bidragspligtige virksomhed til registrering hos Spillemyndigheden. Dette betyder, at disse virksomheder skal registreres for deres bidragspligtige aktivitet hos Spillemyndigheden.

Stk. 5 indeholder en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om registrering samt bidragets angivelse og indbetaling. Der vil eksempelvis skulle fastsættes nærmere regler for, hvilke oplysninger og specifikationer bidragsangivelsen skal indeholde. Der kan også fastsættes nærmere regler for, hvordan registreringen i praksis skal foregå, herunder hvilke oplysninger den registreringspligtige skal angive i forbindelse med registreringen.

Skatteministeren bemyndiges desuden til at fastsætte nærmere regler om regnskabsførelse for virksomheder m.v., der er bidragspligtige efter den foreslåede stk. 1. Der kan eksempelvis fastsættes regler, om at regnskabsførelsen skal indeholde bestemte specifikationer og opgørelser af det særlige bidrag.

Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler afgrænsningen af hestevæddeløbssporten som støttemodtager. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.

Ligeledes bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om afgrænsning og opgørelse af udgifter af fælles interesse, regnskabs- og tilsynsbestemmelser for hestevæddeløbssporten samt opgørelse og anvendelse af det særlige bidrag til dækning af udgifter af fælles interesse.

Den nærmere afgrænsning, af hvilke udgifter der omfattes af begrebet udgifter af fælles interesse, fastsættes således af skatteministeren i bekendtgørelsesform. Den konkrete forvaltningsudøvelse i forhold til fortolkningen af begrebet bliver tillagt Spillemyndigheden. Spillemyndighedens afgørelser vil kunne påklages efter de gældende klageregler, jf. spillelovens § 50.

Dette vil eksempelvis omfatte bestemmelser vedrørende udarbejdelse af regnskabet, således at dette omfatter en opgørelse af hestevæddeløbssportens samlede udgifter i forbindelse med afholdelse af hestevæddeløb, en opgørelse af udgifterne af fælles interesse og en opgørelse af hestevæddeløbssportens egne indtægter i forbindelse med afholdelse af hestevæddeløb.

Hjemlen til at fastsætte nærmere regler om tilsynsbestemmelser omfatter Spillemyndighedens adgang til bl.a. at efterse regnskabsmateriale og andre dokumenter, der kan have betydning for tilsynet med hestevæddeløbssportens anvendelse af det særlige bidrag.

Som tidligere nævnt svarer den foreslåede støtteordning til hestevæddeløbssporten via en parafiskal afgift til de tilsvarende støtteordninger i Frankrig og Storbritannien. Den franske støtteordning er godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne, jf. Europa-Kommissionens afgørelse af 19. juni 2013 om statsstøtte SA.30753, som Frankrig påtænker at iværksætte til fordel for hestevæddeløbsbanerne.

Den foreslåede støtteordning i form af det særlige bidrag skal ligeledes notificeres efter traktatens statsstøttebestemmelser og godkendes af Europa-Kommissionen. Det må forventes, at Europa-Kommissionen, som en forudsætning for en godkendelse, vil stille en krav om, at der fastsættes klare kriterier for tildelingen af støtten og tilsynet heraf. Disse foranstaltninger skal sikre, at støtteordningen anvendes korrekt, og at støttemodtagerne ikke overkompenseres.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Spillemyndigheden har til opgave at føre tilsyn med, at reglerne i spilleloven bliver efterlevet. Dette vil også omfatte tilsynet af en efterlevelse af reglerne vedrørende det særlige bidrag, jf. forslagets § 1, nr. 8.

Spillemyndigheden har derfor mulighed for at foretage tilsyn hos tilladelsesindehaverne.

Spillemyndigheden kan om nødvendigt foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af

tilladelsesindehaveren til udbud og arrangering af spil. Ved tilsynet har Spillemyndigheden mulighed for bl.a. at efterse de tekniske faciliteter til brug for spillene, forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale, jf. spillelovens § 47, stk. 1.

Det foreslås, at det præciseres i spillelovens § 47, stk. 1, at Spillemyndigheden ligeledes har adgang til regnskabsmateriale vedrørende det særlige bidrag efter § 43a.

De øvrige tilsynsbestemmelser i spillelovens kapitel 9 finder umiddelbart anvendelse i forhold til den foreslåede bestemmelse vedrørende det særlige bidrag. Det er således ikke nødvendigt med en yderligere tilretning af tilsynsbestemmelserne som følge af den foreslåede indførelse af det særlige bidrag.

Til nr. 10 og11

Efter spillelovens § 59, stk. 5, er det strafbart forsætligt eller groft uagtsomt at overtræde en række bestemmelser i loven, såsom at udbyde væddemål til unge under 18 år, eller ved at markedsføre spil i strid med de regler, der er fastsat i loven.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte overtrædelser af den foreslåede § 43 a, stk. 1-4, samt afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for tilsynet med bidragsbetalingen efter § 43 a.

Til § 2

Til nr. 1

Efter lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april 2016 (herefter

spilleafgiftsloven), er udbud af Danske Spil A/S puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb ret pålagt en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten (indsatser minus gevinster). Derudover er de pålagt en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige spilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr., jf. spilleafgiftslovens § 7. Udbud af lokale puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer er pålagt en afgift på 11 pct. af indskudssummen med et fradrag på 20.000 kr. (2010-niveau) pr. afholdt løbsdag (maksimalt fradrag for 24 løbsdage).

Det foreslås i lovforslagets § 1, at tilladelse til udbud af puljevæddemål på heste- og hundeløb samt kapflyvning med brevduer liberaliseres. Dette betyder, at tilladelse til udbud af disse væddemål bliver omfattet af den gældende tilladelse til udbud af væddemål.

Udbud af puljevæddemål og fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer vil fremadrettet blive pålagt samme afgift som de øvrige væddemål, dvs. afgiften udgør 20 pct. af bruttospilleindtægten.

Det foreslås som følge heraf, at den nuværende afgiftsbestemmelse vedrørende puljevæddemål på heste-, hunde- og brevduevæddemål i spilleafgiftslovens § 7 ophæves.

Reglerne for afgiften af lokale puljevæddemål ændres ikke.

Til nr. 2.

Der er tale om en konsekvensændring i spilleafgiftslovens § 21, stk. 1, som følge af ophævelsen af spilleafgiftslovens § 7, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Spilleafgiftslovens § 21, stk. 1, fastsætter afgiftsperioden for spil omfattet af lovens §§ 6, 7, 10-12 og 14. Idet spilleafgiftslovens § 7 foreslås ophævet, ændres henvisningen til alene at omfatte §§ 6, 10-12 og 14.

Til § 3

Der er tale om en konsekvensændring i lov om Danske Spil A/S § 4, stk. 1, som følge af en liberalisering af heste- og hundevæddemål, hvorefter alene overskuddet fra lotteri skal udloddes til udlodningsmodtagerne. I forlængelse heraf konsekvensændres § 4, stk. 1, således, at loven henviser korrekt til [lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål], som forventes ændret som følge af politisk aftale om ændring af udlodningsmodellen.

Det foreslås, at lov om Danske Spil A/S` nuværende § 4, stk. 2, ændres, således at overskud, udover det i stk. 1 nævnte efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning m.v. samt eventuelle udgifter i forbindelse med foranstaltning af spil uden for landet, fremover udloddes til moderselskabet Danske Spil A/S i stedet for til staten. Overskuddet kan som hidtil også anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3, som sikrer, at overskud konsolideret i moderselskabet Danske Spil A/S kan udloddes til staten som udbytte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at ændringerne vedrørende en liberalisering af onlinebingo, heste- og hundevæddemål samt væddemål på kapflyvning med brevduer samt ændringerne i lov om Danske Spil A/S træder i kraft den 1. januar 2018. Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. juli eller den 1. januar.

Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne, der vedrører indførelse af det særlige bidrag pålagt udbydere af hestevæddemål.

Baggrunden herfor er, at det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten udgør statsstøtte i traktatens forstand, og støtteordningen skal derfor notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før den kan træde i kraft.