Loven er vedtaget. Hvad sker der så nu?

Folketinget på åbningsdagen (Foto: Keld Navntoft)

Folketinget har vedtaget loven, der beskærer hestevæddeløbssportens midler fra Kulturministeriet. Det slag er tabt, men krigen er ikke slut.

I Betænkning for L23 er anført følgende:
Det fremgår af stemmeaftalen, at »Parterne opfordrer HFF til i samarbejde med Danske Spil at undersøge alternative finansieringsmuligheder for HFF bl.a. via udvikling af nye spilformer. Hvis undersøgelserne sandsynliggør bæredygtige modeller, vil parterne efterfølgende se positivt på en alternativ finansieringsmodel, der muliggør selvstændighed.«

Nye spilformer er imidlertid ikke nok til at finansiere trav- og galopsporten. Det er nødvendigt at sikre sporten en finansiering, som den selv har bestemmende indflydelse på. De organisatoriske rammer for sporten skal ændres. Vilkårene for spil på heste skal ændres radikalt og give plads til, at sportens egne repræsentanter råder over indtægterne fra spillet.

Det bliver ikke let, når det er en arbejdsgruppe udpeget af Danske Spil og HFF, der skal løse opgaven, som i henhold til betænkningen påregnes afsluttet i marts 2015. Den vigtigste opgave for sportens repræsentanter i første kvartal af 2015 bliver derfor at give modspil til dette Danske Spil/HFF samarbejde hele tiden under processen. I modsat fald kan det gå som med Idrætsrapporten, der kom til at indeholde grove fejl, som aldrig blev rettet, men som alligevel blev lagt til grund for L23-loven.

Kulturministeren har tilkendegivet, at der vil blive indkaldt til et møde i april 2015 med deltagelse af Danske Spil, HFF, Dansk Hestevæddeløb og aftalepartierne med henblik på en vurdering og behandling af de skitserede alternative finansieringsmodeller, men man skal være blåøjet optimist for at tro på, at der kommer noget konstruktivt ud af det møde, når det foregår i kulturministerens regi.

Hvis professionel trav- og galopsport skal have en fremtid i Danmark, er det nødvendigt at skabe en bæredygtig model for spil på heste i fremtiden. En model, hvor hestesporten selv ejer eneretten til spillet, men hvor Danske Spil eventuelt kan få rollen som operatør. At det bliver en vanskelig opgave er indlysende, for politikerne har på ingen måde lagt op til selvstændighed for sporten.

Den sag ligger ikke i Kulturministeriet. Her er det Skatteministeriet og Finansministeriet, der skal forhandles med, og disse forhandlinger vil sikkert blive så langvarige, at de strækker sig til efter næste Folketingsvalg.

Trav- og galopsporten er havnet i en meget vanskelig situation, og det gør det mere vigtigt end nogensinde før, at sportens ledelse er kompetent, engageret og har et godt netværk, der omfatter de bestemmende politikere på Christiansborg.

Etableringen af Dansk Hestevæddeløb ApS med en dygtig direktør i spidsen er et skridt på vejen, men det er DTC’s bestyrelse, der har det overordnede ansvar for at sikre travsporten opbakning til de nødvendige rammebetingelser. Det har man forsømt i mange år, og derfor er der behov for udskiftninger.

For gammel til DTC’s bestyrelse?

Jørn Borch ved megafonen på Christiansborg Slotsplads den 6. november

Den vanskelige situation, som trav- og galopsporten befinder sig i netop nu, gør det særdeles vigtigt, at sportens ledelse er kompetent, engageret og har et godt netværk, der omfatter de bestemmende politikere på Christiansborg. Derfor er det ærgerligt, at vedtægterne for Dansk Travsports Centralforbund ved årets generalforsamling forhindrede valg af Jørn Borch til bestyrelsen.

Jørn Borch har de kvalifikationer, der er så hårdt brug for, men han er 70 år gammel, og i vedtægternes § 4 står der: ”Enhver myndig person, som ikke er fyldt 70 år, er valgbar til bestyrelsen.”

Denne regel bør fjernes eller omformuleres ved næste generalforsamling, og det kan også lade sig gøre, såfremt vedtægtsændringen vedtages på generalforsamlingen, hvorefter Jørn Borch forhåbentlig igen vil lade sig opstille som kandidat til bestyrelsen.

Jørn Borch, der er formand for Fyens Væddeløbsbane, var hovedkraften i en ERFA gruppe af frivillige, som via hans politiske netværk fik gennemført en ændring af skattepraksis, således at fradrag på professionelt hestehold nu er tilladt. På den baggrund er det grotesk, at han ikke har fået lov til at gøre sin indflydelse gældende indenfor sportens egen hovedorganisation.

Vedtægternes § 4 siger: ”Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være DTC i hænde senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse”, og ifølge dagsordenen i § 4 sker ”Behandling af indkomne forslag” forud for ”Valg af bestyrelsesmedlemmer”.

Ved generalforsamlingen i 2014 blev Leif Skov (Billund) og Stig Norsk (Aalborg) genvalgt og Lars Trap (Lunden) nyvalgt. Bestyrelsesmedlemmerne vælges på den ordinære generalforsamling for en toårig periode. Knud Erik Ravn (Aalborg) og Lindhardt Jensen (Århus), er på valg i 2015. På grund af manglende resultater ville det imidlertid være ønskeligt, at samtlige bestyrelsesmedlemmer stillede deres mandater til rådighed.

Det er bestyrelsens ansvar at sikre opbakning til de nødvendige rammebetingelser for travsporten. Det har man forsømt i mange år. Problematikken er meget rammende beskrevet af Stine Godsk i en aktuel blog om ”licence to operate”:

Sporten beskæftiger direkte og indirekte hundredvis af mennesker og en stor del af arbejdspladserne ligger i det såkaldte Udkantsdanmark. Sporten rummer skæve eksistenser, og rundt omkring på banerne er der mange initiativer, der sigter mod at gøre en positiv forskel for lokalmiljøet.

Det er der bare ingen, der ved. Dansk trav- og galopsport mangler ”licence to operate”. Den stille tilværelse truer nu sportens fremtid.