Lad mig tage et eksempel. Dream Vacation 1.09,6 er en fantastisk fin avlshingst, der har leveret masser af fremragende afkom, især hopper. I Danmark er det superhoppen Nobodybeatsthebeat, der er flagskibet. Dream Vacation blev indført til Sverige i år og fremstillet for den svenske avlskommission. Kun derfor ved vi nu, at Dream Vacation har alvorlige veterinære fejl og et nervøst temperament. Det er ikke omtalt i DTC's hingstekatalog, men STC skriver bl.a. følgende om hingsten:Veterinär beskrivning:
Hingst visad i gott skick med lindriga förslitningsskador. Röntgen visar benbroskavlösning (osteochondros) i hasleden
vänster bakben. Vänster testikel roterad 180°. Vid undersökningstillfället visar hingsten ett något nervöst temperament.
Mange andre tophingste har sikkert tilsvarende fejl, men det får vi aldrig at vide. Vi ved dog, at en meget stor procentdel af de franske hingste har OCD. De bedste amerikanske hingste har ligeledes fejl, som ikke fremgår af katalogerne. Muscles Yankee har bukkehov og avler også denne videre. Den gode nyhed er til gengæld, at både han selv og hans afkom har vist sig at være gode væddeløbere trods deformiteten. Øjeblikket absolutte tophingst Andover Hall er liniegænger, men også her må man sige, at det ikke har været til hinder for en fremragende løbskarriere og efterfølgende avlskarriere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar